Det lyder altså sjovt - på den forkerte måde - når Fruen er ude at køre lige pt.
Det skulle gerne meget snart fortage sig. Men jeg er ikke helt sikker. For det er som om, at det, der burde sidde på rygraden, er raslet af inden for de sidste par år. Således at det, der burde gå helt af sig selv, nu kræver så meget bevidst hjerne-aktivitet, at det går lidt i ged.
Sagen er, at vi har købt ny bil. (Læs: Gemalen har købt ny bil).
Med m-a-n-u-e-l-t gear.
Argh!
Det har vi ikke haft i nogle år nu. Og egentlig havde Gemalen også på et tidspunkt erklæret, at automatgear var så meget nemmere, at der bestemt ikke var nogen grund til nogensinde at købe andet. Hvilket jeg selvfølgelig har pointeret. Men man har jo som bekendt et standpunkt, lige til man tager et nyt. Således også Gemalen. Og når man handler, er det jo netop det, man gør. Altså handler. Og så kan man ikke altid få lige præcis, hvad man ønsker. Heller ikke automatgear.
Det er super-let at vænne sig til automatgear. Man sidder og vifter sært med venstre fod i en uges tid eller to, men så er den altså også feset ind.
Det er desværre på ingen måde særlig super-let at vænne sig tilbage.
Det begynder allerede ude i carporten, hvor jeg sidder og ikke kan starte. Fordi jeg har glemt alt om koblingen.
Jeg kan nogenlunde finde ud af at skifte gear under kørslen. Kan måske skyldes, at der en fin lille indikator i instrumentbrættet, der fortæller, at jeg gerne må geare op?
Men at sætte i gang efter at have holdt for rødt er straks sværere, og hvis det går bare den mindste smule opad, bliver jeg reduceret til atten-årige mig, der febrilsk prøver at regne ud, hvad kørelæreren mener, når han siger 'koblingspunkt'. Det er næsten dømt til at mislykkes.
Så næste gang I holder i et kryds bag en tumbe, der er gået i stå, så vær lige rare og lad være med at dytte.
Jeg synes, det er svært nok i forvejen ...
 |
| Den pedal til venstre, ikk' - den er altså kun til besvær ... |
19 kommentarer:
Tillykke med bilen. Kan du ikke se om du kan få et "skolebil" skilt som du kan sætte på indtil du føler dig klar til at færdes som "rigtig" billist igen? Dem dytter folk vist ikke så ofte af og selvom de er pisseirriterende, når man har travlt og de spærrer det hele, fordi de er gået i stå midt i et kryds, så kan vi jo alle huske, hvordan det var... :-D
skal nok lade være med at dyttte af dig ,,,,
Jeg har aldrig taget kørekort, så jeg kender desværre ikke dine problemstillinger; men hvis det kan overføres til cykleverdnen, så er det måske som at vænne sig til at køre med udvendige gear, når man er vant til at køre med indvendige. Det skal man også lige vænne sig til, simpelthen fordi koblingen sker på et forskelligt tidspunkt. På cyklen med det indvendige gear sker koblingen på det tidspunkt man flytter gearskifteren, mens koblingen på den anden type, sker når man træder pedalerne rundt. Det tager lige et par uger at vænne sig til det nye system.
iUf da! Jeg elsker mit automatgear og kunne slet, slet ikke tænke mig andet. Så jeg føler med dig...
Men når det er sagt, så til lykke med den nye bil. Selvfølgelig vænner du dig til gearet... ;-)
Hihi, du skal nok vænne dig til koblingen igen, det kommer lige så stille og roligt..Da jeg købte bil sidste år, måtte jeg tage et par køretimer for at få frisket lærdommen op igen, havde ikke kørt bil siden jeg var atten år, men dog kørt mc de sidste fire år. Det kom hurtigt igen så fortvivl ikke..;-D og tillykke med den nye bil.
Tillykke med den nye bil..
Jeg er også rigtig glad for at vores nye bil kun har 2 pedaler, den vej er det nemt at vænne sig til.. :-)
Jeg skal prøve at huske ikke at dytte af dig.
Jeg har aldrig prøvet at køre en bil med automatgear, men jeg ved da, at vanens magt er uhyggeligt stor. Jeg kan forstille mig, hvor irriterende det må være pludselig at skulle bruge opmærksomhed på gearskiftet.
Håber, at du snart vænner dig til den nye bil:-)
Randi
Det er sjovt, for vi tænker jo normalt slet ikke over, hvordan vi gør, når vi kører en bil. Det hele sidder på rygraden. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er ubehageligt pludselig at skulle tænke på gearskift og koblingspunkt.
Rikke: Tak. Jo, det var da en fantastisk god ide ;-D Eller bare et stort L, som man bruger mange steder i udlandet. Mon ikke man bare kan ringe til en trykker og få lavet sådan et skilt.
Fru Ipsen: Tak :-)
Stegemüller: Til gengæld kender jeg godt cykel-gearskift-problemstillingen. Det er også lidt problematisk i begyndelsen. Men forestil dig, at du ALTID er i det rigtige gear. Sådan er det med biler med automatgear. Dejlig nemt :-)
Mia: Nej vel? Det automatgear er altså en behagelighed :-) Tak, og ja, selvfølgelig vænner jeg mig til det manuelle gear.
Reje: God ide med et par køretimer, når det var så længe siden, du havde kørt bil. Jeg fortvivler ikke, jeg skumler ;-)Og tak.
Inge: Tak. Ja ikk', det er NEMT at vænne sig til kun to pedaler. Jeg har til gengæld lige kørt i kø. Nøj, hvor var det træls at ligge der og koble ind og ud en million gange! Tak for nul-dytning :-)
Randi: Det er vane det hele. Men jeg vil alligevel vove påstanden, at automatgear er nemmere. Det er (næsten) ligesom at køre radiobil ;-) Tak, jeg skal nok vænne mig til den.
Madame: Præcis, man tænker ikke normalt over det. Men nu skal jeg pludselig være bevidst om det, jeg laver. Det er altså meget sværere :-)
Akkurat nå ble jeg veldig glad for at jeg alltid er passasjer og ikke må tenke på gear eller annet styr.Neida, skal ikke tute heller jeg :-)
Ha en fin dag i den nye bil og gratulerer.
(kanskje gemalen kunne lytte til seg selv, neste gang?)
Mormor: Det har visse fordele kun at være passager ;-) Gemalen glemmer sommetider at lytte - også til sig selv!
Tak - og også god dag til dig :-)
Vi kørte med to pedaler på vores sommerferier. Man får nogle opbremsninger, når man lige vil koble ud. Det skete vidst en enkelt gang.
Jeg kan godt forestille mig, at kunsten lige skal læres igen. Du må ud og øve. Og så tillykke med nyanskaffelse
Susanne: Det er rigtigt, det kan godt give et par hårde opbremsninger, første gang man kører med to pedaler. Ja, jeg må ud at øve, uden Gemalen og Donnaen - og andre trafikanter. (Faktisk går det allerede lidt bedre). Og tak :-)
Ja, det er helt sikkert sværere den ene vej end den anden.
Kan John også skrive under på ... han har selvfølgelig automatgear i taxaen, men begge vores privatbiler er med manuelt gear.
De sjældne gange, jeg kører i bil med to pedaler, skal jeg virkelig gøre mig umage med at huske at få pakket venstrebenet helt væk for ikke at gå fra 80-0 på to sekunder :-D
Ellen: Ja, det må din John jo skulle forholde sig til hver dag! Men netop det kan man måske vænne sig til og opnå en form for dobbelt-rygrad?? :-)
En bil med automatgear har jeg aldrig prøvet, men med ratgear, og det er altså også underligt, hele tiden at famle efter den gearstang der plejer at være lige der til højre, og der bare ikke er nogen, heller ikke selvom øjnene ser efter den :-)
Tillykke med den nye bil. I skal nok blive gode venner inden længe (du og bilen altså) :-)
Du skal ikke være ked af det eller små-flov. Jeg har i forbindelse med job skiftet mellem privat-bil (M) og arbejdsbil (A) dagligt, har kørt en hulens masse km i de to om året. Og alligevel har jeg konsekvent startet Automatbilen stort set hver eneste dag med at trampe den manglende kobling i bund.
Og klonket min manuelbil når jeg skulle hjem efter endt arbejdsdag.
Det er svært at veksle mellem de to geartyper. Men kører du kun med manuel, går det altså stærkt med at vænne sig til det igen.
Pia: Ratgear - føj! Det er altså bare for mystisk. Har aldrig prøvet det, men kan da huske at jeg har set det - en gang ;-)
Overlever: Hmmmm, vil det sige, at man ikke kan opøve sådan en dobbelt rygrad; en til manuelt gear og én til automatgear? Det var ærgerligt. At jeg ikke er den eneste, der klovner rundt, trøster mig dog lidt ;-)
Send en kommentar