fredag den 14. september 2012

TDC er da ikke nogen, man ringer til


Mit arbejde er måske ikke verdens mest interessante. Nok mere sådan helt almindeligt leverpostejsagtigt. Men somme tider sker der altså ting, der er så skæve, at det - afhængigt af humøret - kan redde eller ødelægge en hel uge.

Som nu igår. Hvor jeg printer en såkaldt alfabetisk saldoliste ud for at finde ud af, hvor mange kunder, der lige pt skylder Verdensfirmaet penge. Det kunne være meget værre (som man siger på jysk). Der er lidt hist og pist, men faktisk er der kun en enkelt kunde, der springer i øjnene, nemlig TDC. Det er i sig selv ikke voldsomt foruroligende. For det første ville vi nok høre om det, hvis TDC var ved at gå neden om og hjem. For det andet har TDC givet sig selv helt urimeligt lange betalingsbetingelser, så fakturaerne dertil når altid at stå med røde blinklys omkring, før de bliver betalt.

Men selv TDCs egen frist var overskredet, og vi ville jo trods alt godt have pengene, så noget måtte gøres.

Dette 'noget' er her i det midtjyske at ringe til kunderne og i al fredsommelighed spørge, om de mon har tænkt sig at betale inden for overskuelig fremtid, eller om de måske af en eller anden grund slet ikke har lyst til at betale. Hvis det sidste er tilfældet, er det jo altid rart at vide hvorfor. Om det er a: fordi de slet ikke har modtaget fakturaen, b: fordi en eller anden langt ude i organisationen har glemt at godkende den c: de lige (forhåbentlig midlertidigt) er løbet tør for penge eller d: der er noget andet i vejen.

Altså kunne jeg da lige ringe til TDC. Troede jeg.

Men her løb jeg ind i et problem.

Man kan ikke sådan bare ringe til TDC.

Hvilket godt kan undre bare en lille smule, når det nu er et teleselskab ...

Rekvisitionen var som støvsuget for telefonnumre, men så kunne jeg da bare finde et nummer på nettet. Troede jeg.

På TDCs egen hjemmeside er der telefonnumre, som man kan benytte som privatkunde eller erhvervskunde. Et tredie er forbeholdt pressen, og et fjerde gælder investor relations. Bum.

Dernæst prøvede jeg krak og de gule sider. Uden held.

Så blev jeg en anelse irriteret.

Og ringede til pressenummeret ...

Kom igennem og forelagde mit problem for en venlig herre. Det var han jo nødt til at være, venlig altså, for i presseafdelingen ved de godt, at spøjse henvendelser kan være camouflerede opkald fra Ekstrabladet eller DRs Kontant eller noget andet væmmeligt, så det er bare om at opføre sig imødekommende.

Hjælpe kunne han dog ikke. Og stille om kunne han slet ikke. Men han kunne give mig nummeret til receptionen på Teglholmen i København. Som gav mig nummeret til receptionen i Århus, som gav mig nummeret på en dame i kreditorafdelingen, som imidlertid ikke tog telefonen, men i sit telefonsvar foreslog, at man sendte en mail ...

Så i erkendelse af, at man åbenbart ikke kan ringe til Danmarks største teleselskab, er der nu afsendt en mail.

Havde jeg været fra DR eller Ekstrabladet, kunne den historie måske godt have trukket en overskrift.

Nu bliver det bare et lille, småmopset blogindlæg ...



Ingen forbindelse




19 kommentarer:

Inge sagde ...

Hihi.. fedt indlæg, som giver et rigtig fint billede af nogle af de udfordringer man kan løbe ind i, hvis man vil lege med TDC
Vi er stor erhvervskunde hos TDC, og har også jævnligt brug for at tale med dem.. Det er mega svært at vride et direkte nummer ud af det firma.. Send en mail er ofte det svar vi får.. fra et teleskab.. :-)

randiglensbo.dk sagde ...

Det er da et paradoks, der er til at tage og føle på :-)

Randi

Annemor sagde ...

Nei vet du hva? Ringe til et telefonselskap? Det må man da bare ikke "LoL".
Send en mail, for telefoner vet vi ikke hva er.
Ha en flott dag og bruk brevdue kanskje?
Mormor ønsker vakker fredag

Anonym sagde ...

FEDT INDLÆG.... godt og underholdende, rigtig god week-end
herfra...

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Tak :-)I er ligefrem en stor erhvervskunde, men kan alligevel ikke vride et telefonnummer ud af dem?! Godt gjort!

Randi: Ja, det er da paradoksalt, ikk' ;-)

Mormor: Nej, det er nok også for meget at forlange ;-) Også god fredag til dig.

Fru Ipsen: Tak :-) Og god weekend til dig!

Madame sagde ...

Det er sørme for ringe (fik du den?)

Stegemüller sagde ...

Sikke en god historie! Det er da ufatteligt, at man ikke kan ringe til et telefonselskab. Bare det kunne få mig til at droppe dem.

De gange jeg selv har haft brug for at tale med TDC er det altid noget med at man bliver henvist til alle mulige hjælpesider på nettet, men hvad hjælper det, hvis problemet er, at man ikke kan komme på nettet? Så spørger de oftest om man ikke har en anden computer man kan prøve med. Nu har jeg tilfældigvis flere computere, men det kan de da ikke regne med at alle mennesker har.

Fruen i Midten sagde ...

Madame: He he ;-)

Stegemüller: Tak :-) Ja, men det er jo svært, når TDC er VORES kunde. Er det ikke bare en klassiker, at man skal ringe, hvis telefonen ikke duer, mens man skal søge hjælp nettet, når det er lige præcis det, man ikke kan komme på?? Jeg synes i hvert fald, jeg har hørt det før ...

ByKirsti sagde ...

LOL jaaaa tdc har efter min mening altid været en historie for sig, eller måske nærmere en rigtig grum gyser!

Egentlig er det vel ret typisk for større virksomheder at skide højt og flot på betalingsfrister og forpligtelser generelt.

Lidt som kommunen, du ved når folk skylder penge dernede har de bare at betale pronto men er gælden den anden vej kan de altså kun køre udbetalinger en gang om mdr og er man heldig så kan man forvente at de når til en cpr nr en gang om 3 mdrs tid eller lign. (og tro mig, som socialrådgiver tidligere ansat i et jobcenter, de LYVER, hvis de gad at lette deres r** så kunne pengene stå på folks konto dagen efter.....)

ByKirsti sagde ...

ps.
Tak for kigget!
Kig forbi min stof/garn gavekort giveaway med hele 5 vindere!

Fruen i Midten sagde ...

ByKirsti: Hej og velkommen forbi min blog :-) TDC kører helt sin egen stil, kan vi vist godt blive enige om. Og mht kommunerne, så er det også paradoksalt, at de forpligtelser man har som borger, de gælder overhovedet ikke den anden vej ...

Rejen sagde ...

Teleselskaber er ikke til at lege med, de kan være svære at få fat, det kunne være de skulle prøve nogle af deres egne opreklamerede produkter..;-D

Anonym sagde ...

Fedt blogindlæg, dér.

Fik mig til at smile, og det er ellers en smule svært pt.

Dril dem - send dem et brev. Eller næsten værre - en fax :-)

Øglemor sagde ...

Haha, fantastisk. Og ret dumt, egentlig. Når du engang får fat i hende damen fra regnskabskontoret, må du forsøge at vride nogle direkte numre ud af hende og så gemme dem til næste gang :)

Ellen sagde ...

Fnis.
Både kunder og leverandører er bare til besvær, vidste du ikke det? Og jo større firma, jo mere besværlige er dets kunder :-)
Lidt lige som vores it-afdeling: Jeg ringede en dag til dem og sagde, at jeg ikke kunne komme ind i systemet.
Svar: "Du skal logge alle sager i helpdesken!"
"Jamen ... jeg kan jo ikke logge mig på, for pokker!"
"Nåhh. Ehhh. Okay. Vi kigger på det, så ..."

Pia sagde ...

Ak, ja. Jeg har også kæmpet den kamp. Kun EN kontaktperson kunne og måtte hjælpe os, og han tog ALDRIG telefonen, og svarede ikke på de mail jeg sendte. Jeg blev lidt stram i betrækket, og forlangte at nogen måtte reagere i det store firma. Mange små butikker rottede sig sammen og nogen havde møder med dem mange gange før vi alle fik vores penge.

NonnasBlog sagde ...

Ha-ha, et rigtig sjovt indlæg, men når man står med håret i postkassen, så er det ikke morsomt. Jeg synes ikke, det er første gang jeg hører om TDC, at firmaet er umuligt at komme i kontakt med. Man skulle tro, at kommunikation var deres fornemste opgave.

Fruen i Midten sagde ...

Reje: Næh, teleselskaber er ofte besværlige at 'få hul igennem' til. Ret mærkeligt med den branche, de repræsenterer.

Overlever: Tak :-) Så må jeg jo gøre ig umage, hvis det måske kan bringe et smil frem, selv om du er lidt pressent pt. En fax kræver et nummer, så det kan jo slet ikke lade sig gøre. Brev - eller måske bredue, som Mormor på Klagemuren foreslår :-)

Øglemor: Ja, af skade bliver man klog. Alle vil nu få besked på at passe vældig godt på de numre, som de måtte få udleveret ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Jo, kunne man da bare slippe for kunderne og dernæst leverandørerne, så ville alt være meget lettere. De interne kunder er også møgirriterende, hvilket dit eksempel jo tydeligt viser ;-)

Pia: Sommetider er det virkelig en kampt. Godt det lykkedes for jer. Det skal retfærdigvis nævnes, at hvis vi bare har kunnet finde nogen at rykke, så har det aldig været et probem at få vores tilgodehavender hos TDC. Også i denne omgang er den første af to forfaldne fakturaer allerede betalt. Den æste formodes betalt i løbet af et par dage. Heldigis :-)

Nonna: Næh, det er vist desværre et ret almindeligt fænomen, at folk har meget svært ved at få kontakt til TDC. Og det er virkeig sært, at man ikke kan gøre det nemmere, da kommunikation jo - som du siger - burde være det allervigtigste :-/