torsdag den 13. december 2018

Status quo - cirka


De der juleforberedelser har det stort set, som de hele tiden har haft det.

Der sker ikke en hujende fis!

Brunkagepølserne er stadig bare pølser, gaverne er ukøbte, og udendørs (jule-)hyggebelysning er noget, de andre har.

Adventskrans og kalenderlys blev akkurat klaret, inden de skulle tændes.

Siden er det stort set kun lykkedes os at skrive ønskesedler ...

Stort set.

For forleden pjækkede jeg fra sidste halvdel af et dødkedeligt foredrag om den nye ferielov og kom tidligere hjem end beregnet, og det betød, at jeg faktisk fik hevet en kasse julepynt ud af skabet og taget tre ting frem, så den nisse, der aldrig kom ned efter sidste jul, nu ikke er det eneste, vi har fremme.

Men det var så det, og nu står kassen bare og fylder i soveværelset.

Vi satser stadig på, at det bliver jul, men den bliver altså ikke særlig forchromet.

Og de ting, som jeg måske kunne have nået mellem jul og nytår?

Tjah, dér er jeg nødt til at gå på arbejde, for jeg når ikke det hele inden, og for en uge siden blev det meddelt (juhu! - eller noget ...), at regnskabsafslutningen nu skal følge kalenderåret, hvilket giver ekstra pres på for at få alt afviklet.

Jeg glæder mig allerede til påskeferien ...

Ophængt ...

tirsdag den 4. december 2018

Bagefter allerede før start


Det går virkelig ikke særlig godt med at følge med for tiden.

Meget symbolsk lykkedes det akkurat at få kalenderlyset smækket ned i en klat ler, inden det blev 1. december, hvorefter jeg bare kunne konstatere, at det var udstyret med overskudsstearin til flere dage, som først skulle brændes af, før vi - i hvert fald på det punkt - igen er på omgangshøjde med kalenderen.

På den måde var vi jo bagefter allerede før start, og sådan synes jeg, det er på ret mange fronter i øjeblikket.

Men hvad - jul bliver det vel alligevel.

Håber jeg.