fredag den 30. september 2011

Forhindringsløb på morgenkvisten


Gemalen mener, jeg bør motionere noget mere.

Han har ganske ret.

Så nu har det søde væsen bygget en forhindringsbane til mig i kælderen. Her vil folk med et mere negativt gemyt måske mene, at Gemalen bare igen-igen glemmer, at jeg rent faktisk har hele min garderobe - den tilgængelige del i hvert fald - i den fjerneste ende af hans cykelkælder.

Under alle omstændigheder bevæger jeg mig hver morgen i halvt bevidstløs tilstand ned i kælderen for at hente dagens tøj. Men for at nå frem til skabet skal jeg så først forcere cykel, løse cykelhjul, taburet, værktøjskasse, cykelstativ og pumpe mm. Den nævnte rækkefølge er vilkårlig og ny for hver dag.

Det får straks min puls op.

Smart tænkt af gemalen, ikk?

onsdag den 28. september 2011

Skærmydsler - en totaloplevelse

Mit kulturelle niveau har i mange år været på omgangshøjde med Alvin og de frække jordegern, og det var derfor helt fint, at min mor inviterede os alle til Skærmydsler.
En klassiker og samtidig en rimelig letbenet en af slagsen måtte være en god introduktion til voksen-teater for Pigebarnet, og vi andre kunne få styr på det der med månen og dens farve og ellers bare læne os tilbage og nyde forestillingen.
Så vi drog alle glade afsted. Dvs den mandlige del af familien faldt på forunderlig vis fra undervejs, så det blev en ren tøsetur; mormor, mig og Pigebarnet.
Det blev en total-oplevelse for alle sanser.
Der var gamle tanter overalt. Og nogle få ældre herrer. Ikke blot på scenen, men også i teatersalen, i foyeren, på toiletterne og helt ude foran teatret.
Det kunne selvfølgelig ses, og det kunne høres. Ingen renden på trapperne og ingen højlydte hvin, men kun høflig og afmålt, venlig applaus iblandet tilfredse gnæk, når bølgerne gik højest.
Men det kunne altså også fornemmes med næsen; en lettere fims bestående af lige dele hengemt stadstøj (sådan lidt ligesom dynerne i et sommerhus), parfume fra sidste årtusinde og prut bredte sig..
Pigebarnets næse slog de underligste krøller, men til hendes ros skal det siges, at hun tog det pænt. Jeg bed lidt knoerne. Mens min mor det elskelige væsen bagefter forbavset udbrød: - Er det rigtigt? Det bemærkede jeg da slet ikke..
Glemte jeg at sige, at stykket var ganske fint. Det var det. Fyldt med gammeldags sødme og spøjse indfald. Men næste gang, Pigebarnet og jeg skal være kulturelle, tror jeg, vi vil noget, der lugter af popcorn.

mandag den 26. september 2011

En Ommer

Sikken et dejligt vejr.
 
Det kommer så selvfølgelig lige dagen efter, at jeg har pakket alt mit sommertøj plus sandaler væk. I nogle af de flyttekasser, som jeg overtalte gemalen til at hive frem til mig i weekenden. I stedet fremdrog jeg bla lune sweatre og tørklæder.
 
Måske var det en fejl. En Ommer, og jeg kan få lov at pakke om igen, igen. Gemalen vil da nægte at hjælpe mig, fordi 'det er for fjollet. Nu må du finde det, du skal bruge, så vi ikke skal rode mere i de kasser.' Det kan han jo sagtens mene, for han fik li'som ikke rigtig pakket noget væk, før håndværkerne kom, men fyldte bare to skabe 150% med sine ting. Så han mangler ikke noget..
 
Men det gør jeg. Konstant. Og jeg fandt forresten ingen sko, da jeg kiggede i kasser. Måske har jeg slet ingen? Det er bestemt en ekstra tanke værd.
 
Maleren er kommet. Skønt, for så må det jo gå fremad. I hvertfald på nogle fronter.
 
Geoteknikeren kom også. Han konstaterede, at han ikke kunne konstatere noget.. Han skulle have været på banen EFTER funderingen, men FØR det nye gulv blev støbt. Det var han ikke. Det er så ikke helt heldigt, for hvad så nu? Hvis geoteknikeren ikke er glad, er der ingen, der er glade. Forsikringsmanden er ikke glad, og så er vi ikke glade, og så er håndværkerne det garanteret heller ikke. For så er det nystøbte, nu næsten tørre gulv.. en OMMER!
 
 

torsdag den 22. september 2011

Råderum / roderum

 
Ingen har nogen sinde beskyldt mig for at være noget ordensmenneske..
 
Gemalen vil tværtimod gladeligt skrive under på, at tingene falder ud af hænderne på mig der, hvor jeg har brugt dem. Det, synes jeg nu, er at stramme den. Men lad nu det være. Faktum er, at underlige bunker med bøger, aviser, blade og sedler fra Pigebarnets skole m.m. vokser helt af sig selv. Og strygetøjet formerer sig med foruroligende hast, så snart jeg vender ryggen til.
 
Det skaber ofte akut panik, når der kommer nogen på besøg. For væk skal bunkerne, og helst i en ruf. Så er det skønt med et gæsteværelse, hvor stablerne kan anbringes. Midlertidigt selvfølgelig. Hvilket ofte vil sige, ind til en af os mangler noget..
 
Nu opstår problemet så: Hvor gør jeg af mine bunker, sålænge gæsteværelset er beboet, soveværelset utilgængeligt, garderoben brækket ned. Og alle resterende skuffer og skabe fyldt til bristepunktet??
 
Jeg har tænkt og overvejet. Længe.
 
Det eneste sted i huset med uudnyttet plads er fryseren, hvor der til gengæld er god plads mellem de ikke-eksisterende frikadeller og ditto hjemmebagte boller.
 
Hvor lang tid tager det at tø en bluse og et par bukser op?

mandag den 19. september 2011

Snyd på chokoladefabrikken

 
Øv!
 
Gemalen er taget til udlandet i embeds medfør.
 
Det er næsten okay, at han skal være væk det meste af ugen.
 
Og det er næsten okay, at Pigebarnet og jeg er overladt til os selv. Og til håndværkerne. Og byggerodet. Og logistikken, der altid halter, når gemalen er væk.
 
Og det er næsten okay, at der vist er mere sightseeing end egentligt fagligt indhold i hans tur.
 
Men det er IKKE okay; det er tværtimod SNYD, TARVELIGT og helt igennem GEMENT, at der er indlagt besøg på en CHOKOLADEFABRIK!!
 
Øv!
 
 

fredag den 16. september 2011

Skat, der er nogen, der har bidt i bilen!

- Skat, jeg synes, bilen kører underligt!
 
'Kører underligt!'. Se det er jo en typisk kvindekommentar. Noget mænd aldrig ville sige. 
 
Mænd ville i stedet sige noget i retning af 'bilen trækker vist ikke på den ene cylinder', eller 'der er noget galt med brændstof-tilførslen', eller 'det er som om partikelfilteret er stoppet'. Det er måske ikke rigtigt, men det lyder i hvert fald godt.
 
- Hvordan 'underligt'? spørger gemalen derfor, når jeg klager min nød.
- Bare sådan underligt. Der er også en lampe, der lyser..
 
Okay, så vågner gemalen og sætter sig fluks bag rattet. Men hvad sker så 5 ud af 4 gange? Lampen lyser. Ikke.
 
- Kone, der er altså ikke noget, der lyser. Tror du ikke bare, det er dig?  Underforstået; måske er det bare den tid på måneden..
 
Så sker der sommetider det forunderlige, at bilen efterfølgende opfører sig højst uhensigtsmæssigt, og indtil flere advarselslamper lyser og blinker. Og bilen kommer på værksted.
 
Således denne gang.
 
Efter et par timer var diagnosen klar: Slangerne til .. - ja, til 'noget', ikk - var bidt over. Af et eller andet småtbegavet dyr. Som nu har ondt i maven. Håber jeg.
 
Hvis jeg vil tages alvorligt, næste gang bilen gør underligt, siger jeg bare
 
- Skat, der er nogen, der har bidt i bilen!
 

tirsdag den 13. september 2011

Støvede bind og pinligfaktoren

Hvad jeg brugte min aften på?

Erkendte - endnu en gang - at kortsigtet dovenskab er en dum ting.

For jeg fordrev tiden med at tørre alt det af, som jeg havde efterladt, inden mureren kom. Og som nu var fuldstændig dækket af støv: Tandpasta og tandtråd, øjenblyanter og -skygger, neglelakfjerner, trusseindlæg og hygiejnebind. Og andre mere eller mindre unævnelige ting, som man nu kan finde på at gemme i sin skuffe under håndvasken i badeværelset..

Jo, der kommer professionel rengøring på. Det er trods alt (og heldigvis for det!) en forsikringssag.

Men altså, man forventer vel ikke, at professionelle gør rent i fyldte skuffer og skabe?

Desuden er der altså lige pinlig-faktoren. Så fjong er det heller ikke, hvis andre mennesker skal rode/rydde op i ens private ting.

Okay, visse fordele er der også ved tvungen oprydning. De indtørrede mascaraer og skin tonic'en fra 2007 røg ud, og et par forsvundne effekter så pludselig dagens lys.

Og en dag vil det hele være tilbage i skuffen. Nypudset, sorteret og superlogisk anbragt, så det er nemt at få fat i.

I aften vil jeg snuppe den næste skuffe.

søndag den 11. september 2011

Juletræ i september

- Du har fået juletræ i soveværelset, meddelte mureren fornøjet, da jeg kom hjem forleden.

Denne udmelding krævede selvfølgelig straks en nøjere undersøgelse. Og ganske rigtigt; højt oppe på soveværelsesvæggen er der nu et flot juletræ. Inklusiv stjerne.

Ret kunstnerisk af en revner-i-væggen-reparation at være, synes jeg. Det er næsten synd bare at male træet over. Måske burde det bevares som et evigt minde over vores bøvl?

Mindre bevaringsværdigt er alt det støv, der ligger i et fint, fedtet lag på absolut alle (ALLE) flader i både soveværelse, badeværelse og garderobe. Hvordan kan støv forresten være fedtet? Det kan det vel heller ikke, det føles bare sådan. Det gælder dørhåndtag, håndvask, vægge, vinduer, alt. Også alle de ting i skufferne under håndvasken, som  ikke blev tømt, fordi det slet ikke var nødvendigt.. Ups - et mindre fejlskøn!


fredag den 9. september 2011

Byggekrise

Velkommen til mit første blog-indlæg :-)

Vi er i øjeblikket midt i at få repareret nogle sætningsskader, der har forårsaget revner i væggene. 'Nogen' havde 'glemt' at fundere nogle vægge, som altså er revnet og nu skal fixes.

Dvs det der med at 'fixe' var noget, der kun eksisterede inde i mit hoved. For det har vist sig at være et omstændeligt projekt.

Og jeg er ved at blive sindsyg, for nu har jeg i de sidste 2-3 uger troet, at vi var 'midtvejs' i projektet. Nu er der gået en måned, og jeg tror stadig optimistisk, at vi er midtvejs..

Øh, nævnte jeg, at soveværelset er utilgængeligt?

Og at jeg sover på en madras på gulvet hos Pigebarnet, mens Gemalen sover i vores lillebitte gæsteværelse, hvor der kun er ilt nok til én person.

Og at det meste af garderoben er pakket i flyttekasser. Som ikke er mærket, for det var jo ikke så nødvendigt for så kort tid. Det var dengang, det stadig var sommer, og man kunne gå i t-shirt og shorts hele tiden. Nu føles det som næsten-vinter, og jeg begynder at savne mine varme trøjer og sweatre og støvler og handsker og..

Så nu overvejer jeg så, hvad sandsynligheden er for at jeg finder det, jeg mangler mest, i kasse nr 1 eller nr 15?