Nu er der lige straks dømt juleferie.
Så har Fruen lige lidt tid til at haste de mest nødvendige ting igennem, så det kan blive jul uden alt for mange katastrofale mangler.
Men det bliver en jul, der bliver gennemført med det yderste af neglene. Tiden er gået med at nedkæmpe kriser og paniktilstande, og hvis jeg i slutningen af november troede, at nu blev det ikke værre, så tog jeg fejl. Oven i familiekrise og uddannelsesditto kunne lægges en hospitalsindlæggelse til min far og en kikkertundersøgelse til Fruen selv.
Hver aften er vi faldet udmattede om.
Uden at kunne sove.
Derfor er der ikke bagt en eneste lillebitte pebernød og næsten ikke julepyntet.
Men pyt, de fleste gaver er i land, og vi har både fået mad og rent tøj på hver dag. Og Kamelen er blevet luftet.
I mellemtiden er min far udskrevet igen. Ikke rask, men dog raskere end ved indlæggelsen. Og Fruen selv ved nu, at hun er lyserød og pæn indvendig.
Jul bliver det under alle omstændigheder.
Kan I alle have en glædelig en af slagsen.
Men pyt, de fleste gaver er i land, og vi har både fået mad og rent tøj på hver dag. Og Kamelen er blevet luftet.
I mellemtiden er min far udskrevet igen. Ikke rask, men dog raskere end ved indlæggelsen. Og Fruen selv ved nu, at hun er lyserød og pæn indvendig.
Jul bliver det under alle omstændigheder.
Kan I alle have en glædelig en af slagsen.