Vi er håndværker-fri!
Både ude og inde.
Skønt!
Vi har faktisk været det en hel uge nu. Men det havde jeg jo glemt. Gemalen siger, at det er fordi jeg er en notorisk brokke-numse (bemærk venligst det høviske sprog). Jeg er derfor meget bedre til at brokke mig end det modsatte. Siger han.
Det er lidt rigtigt. Men ikke helt. At han har det sådan skyldes også hans selektive hørelse, hvor al almindeligt pludr-pludr-bla-bla ryger lige igennem, mens han nødvendigvis er nødt til at høre efter, når lydstyrken øges, og hver sætning indledes med 'NU må du altså gøre noget, for..'
Ikke desto mindre vil jeg nu tage mig sammen og rigtigt nyde, at vi er håndværker-fri,
så vi kan have gæster til overnatning i weekenden
og jeg ikke bliver vækket, før mit vækkeur ringer
og jeg igen kan finde hele min garderobe, eller i hvertfald 95% af den..
og min vasketøjskurv igen står på sin plads og ikke i entreen, så alle ikke længere bliver mødt af den overfyldte kurv eller endnu værre; de sorterede stakke med sure sokker og snavset undertøj, uagh
og jeg ikke længere helst skal huske at køre bilen ud på vejen om aftenen, hvis den skal bruges næste morgen
og nåh ja, at huset nu er pænt og helt igen.
Tra la la.
3 kommentarer:
Stort tillykke med at have huset for jer selv igen, det er rart når der er normale tilstande igen..;-D God weekend og de manglende 5% tøj, det skulle vel ikke være datteren ?
Måske du skulle synge denne her som går på melodien, Dengang jeg drog afsted: "Jeg er så glad i dag, jeg er så glad i dag osv. osv. Syng så højt at gemalen ikke er i tvivl :-)
Rigtig god weekend.
Tak Reje, og øhm de 5% tøj skyldes ikke, at Pigebarnet har taget det. Hun kan ikke passe mit endnu og synes iøvrigt, at min tøjstil er noget antik.. Det skyldes snarere, at der stadig står et par kasser og venter på at blive pakket ud og sat på plads :-/
Hihi Pia, det er da en fin ide. Jeg er ikke helt sikker på, at Gemalen vil blive henrykt, men han vil helt sikkert lægge mærke til mig ;-)
Send en kommentar