Mit kulturelle niveau har i mange år været på omgangshøjde med Alvin og de frække jordegern, og det var derfor helt fint, at min mor inviterede os alle til Skærmydsler.
En klassiker og samtidig en rimelig letbenet en af slagsen måtte være en god introduktion til voksen-teater for Pigebarnet, og vi andre kunne få styr på det der med månen og dens farve og ellers bare læne os tilbage og nyde forestillingen.
Så vi drog alle glade afsted. Dvs den mandlige del af familien faldt på forunderlig vis fra undervejs, så det blev en ren tøsetur; mormor, mig og Pigebarnet.
Det blev en total-oplevelse for alle sanser.
Der var gamle tanter overalt. Og nogle få ældre herrer. Ikke blot på scenen, men også i teatersalen, i foyeren, på toiletterne og helt ude foran teatret.
Det kunne selvfølgelig ses, og det kunne høres. Ingen renden på trapperne og ingen højlydte hvin, men kun høflig og afmålt, venlig applaus iblandet tilfredse gnæk, når bølgerne gik højest.
Men det kunne altså også fornemmes med næsen; en lettere fims bestående af lige dele hengemt stadstøj (sådan lidt ligesom dynerne i et sommerhus), parfume fra sidste årtusinde og prut bredte sig..
Pigebarnets næse slog de underligste krøller, men til hendes ros skal det siges, at hun tog det pænt. Jeg bed lidt knoerne. Mens min mor det elskelige væsen bagefter forbavset udbrød: - Er det rigtigt? Det bemærkede jeg da slet ikke..
Glemte jeg at sige, at stykket var ganske fint. Det var det. Fyldt med gammeldags sødme og spøjse indfald. Men næste gang, Pigebarnet og jeg skal være kulturelle, tror jeg, vi vil noget, der lugter af popcorn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar