onsdag den 12. september 2012

Putte-ritualer


Det er på lånt tid. Jeg ved det godt:

- Go
d nat Momse-Lomse, sagde Donnaen og hoppedde ind i seng.

- Øh, god nat !?!

At jeg var lidt desorienteret, skyldtes ikke det flotte kælenavn, for dem er der mange af i vores familie, og både Donnaen og jeg benytter dem flittigt. Overraskelsen var derimod, at Donnaen tilsyneladende lagde an til at gå i seng uden sit sædvanlige putte-ritual. Selv om hun er ved at blive stor, plejer hun da at sætte pris på at blive puttet.

Og moderen kan altså også rigtig godt lide stadig at få lov, så jeg blev lidt lang i ansigtet.

Heldigvis gik der ikke så lang tid, før der kom et 'Moar!' derinde fra. Donnaen ville godt puttes alligevel.

Så puttet det blev hun. Fik smurt knæhaser, der ellers begynder at klø. Fik snakket lidt frem og tilbage om dit og dat, veninder og skole. Og så slut og god nat.

Det er ritualet for tiden. Fik Donnaen lov, kunne vi snakke i hele og halve timer, men det får hun så ikke.

Men væk er højtlæsning og godnat-sange. Det er næsten lidt vemodigt, at det er helt slut.

Først var der godnat-sangene. Fra Donnaen var et ganske lille myr var godnat-sangene et fast ritual. Det har helt sikkert lydt ømt, men det virkede. Efter tre sange og god nat sov hun. Altid. På det område opførte hun sig eksemplarisk, og at hun så også vågnede hver eneste nat og forlod sin egen seng for at dele dyne med sin mor, er der jo ingen grund til at nævne.

Jeg har sunget Mariehønen Evigglad og Jeg en gård mig bygge vil og Jeg ved en lærkerede. I julemåneden blev sangene skiftet ud med Højt fra træets grønne top, Et barn er født i Betlehem og Dejlig er den himmel blå. Og det er bare helt vildt så mange vers, der er i netop julesangene, men fordi jeg sang dem hver eneste aften, endte det med, at vi begge kunne dem udenad. Og det er der ellers ikke ret mange, der kan prale med.

Når vi blev trætte af sangene, blev de skiftet ud. I en periode sang jeg Tre små soldater, men blev nødt til at stoppe igen, fordi den udviklede sig ukontrollabelt med flere og flere selvopfundne vers, der var meget sjovere end de originale ...

Senere blev Donnaen stor nok til at få læst godnat-historier. Rigtige bøger. Så læste vi blandt andet Bjarne Reuters skønne bøger om Bimse og Goggeletten, hvor moderen havde sit hyr med ikke at dø af grin undervejs. Og vi har læst alle Harry Potter-bøgerne, den ene bog tykkere end den anden. At der var læsestof til både uger og måneder gjorde slet ingen ting.

De allersidste bøger, vi læste, var Hobitten og Ringenes Herre. Men så var det også slut, for Donnaen blev træt af, at moderen ind i mellem sad og småsnøftede lidt af rørelse.

På det tidspunkt var vi også løbet tør for læsestof, som vi begge gad, og iøvrigt skulle Donnaen læse selv.

Nu nøjes vi altså med at klare verdenssituationen.

Og det er godt nok, men gad vide hvor længe det varer ved?

16 kommentarer:

Stegemüller sagde ...

Det lyder til, at du har givet dine børn nogle rigtig gode soveritualer. Der er jo ikke noget som at få læst godnathistorier og få sunget en eller tre sange. Nyd at I kan ordne verdenssituationen lidt endnu; om ikke længe er hun for stor til den slags.

Det med højtlæsningen var oppe forleden i en af de blogs jeg følger, men jeg kan desværre ikke huske hvilken. Men det genlød i alle kommentarerne, at alle havde fået godnathistorier og at alle havde nydt det.

Rejen sagde ...

Jeg savner også putningen og godnatlæsningen, det er bare med at nyde det så længe det varer..;-)

Anonym sagde ...

Dejligt indlæg. Den tid er desværre slut her, men jeg nød det meget, da det var.

Tina Liel sagde ...

Godt at hun alligevel kaldte♥ Lige inden de skal i seng er bare den bedste tid!!! Også når de bliver større. Og det bedhøves slet ikke at stoppe. Både ældste(når han er hjemme fra hæren og veninden ikke er der hi hi) og yngste som jo er store 20 og 17 år får jeg stadig en snak med inden sengetid. Og vi kunne også tale i timer hvis der var tid. Knus♥

Inge sagde ...

Putteritualer er så dejlige, jeg husker det som noget godt, trygt og uforanderligt.. og alligevel gled det ud, da vi blev ældre.. Nyd det så længe hun stadig gider. :-)

Østfronten sagde ...

Vi skal først til at finde formen på ritualet, men jeg kan næsten ikke overskue, hvor store de bliver så hurtigt. Jeg mener - der er ikke mange måneder, til Bean begynder at trille/krybe/kravle og så er første store selvstændighedstærskel ligesom krydset allerede...

Madame sagde ...

Hvor lyder det hyggeligt! God idé at læse højt også af Harry Potter, Hobitten og Ringenes Herre. Højtlæsning er fantastisk - det at få en fælles oplevelse. I flere år læste jeg højt, når Monsier og jeg kørte til fra job (vi arbejdede samme sted).

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Tak, jeg synes også, det er lykkedes ret godt :-) Der har været en tendens til, at det blev noget langtrukkent, fordi Donnaen syntes, det var sååå hyggeligt, men nu har vi justeret lidt ind.

Reje: Det gør jeg også, nyder det altså. Mon ikke den lille Sveske kan lånes til lidt godnat-hygge en gang i mellem :-)

Intet nyt under solen: Tak :-) Hmmm, og dine piger er vist kun et år eller to ældren end Donnaen. Det er slut, før jeg får set mig om. Suk.

Tina: Det lyder altså hyggeligt, at dine drenge stadig er glade for lidt sengekants-snak om aftenen. Så kan jeg jo håbe :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ja, selv om det er hyggeligt, så glider det ud - endda uden vi rigtigt opdager det. Ja, jeg nyder, at hun gider :-)

Østfront: Ja, det er lige nu, du skal i gang med at fastlægge dit og Beans ritual. Jo før jo bedre. Hun vil garanteret nyde det, hvis I kan komme ind i en fast rytme. :-) Ja, det er rigtigt, der bliver hurtigt taget de første små skridt mod selvstændighed ...

Madame: Højtlæsning ER hyggeligt. Det må også have været enormt hyggeligt, at du læste højt til og fra arbejde :-) Det kunne også være hyggeligt på langture, men desværre bliver jeg utilpas, hvis jeg skal læse, mens vi kører.

NonnasBlog sagde ...

"Putte-ritualer" er enormt hyggelige, men de skal være, som de plejer. Når vi har børnebørnene på ferie, må vi ikke synge for/med dem. "Det skal mor"! Korrekt, så vi læser historie og snakker, og det er fint.
Vore egne børn fik fortalt historier, som deres far digtede. En skam, at han ikke skrev dem ned :-)!

Ellen sagde ...

Aftenritualet, der skal opretholde den essentielle tryghedsfølelse, er noget af det allervigtigste, synes jeg, og der kan jo holdes fast i det på mange måder.
Jeres ritualer lyder godt nok meget omfattende, men du har skåret ned, siger du ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Det er nemlig rigtigt; hvis mor synger, så må I andre læse eller hygge på anden måde. Det må have været utrolig hyggeligt med en far, der selv digtede historierne :-) - vidste jeres børn det, at han selv fandt på, altså?

Ellen: Nu har vi jo aldrig sunget OG læst historier OG ordnet verdenssituationen på én gang. Men jo, Donnaen har altid forsøgt at presse citronen lidt ekstra, hvis hun kunne, og så løber tiden bare, hvis man ikke sætter hælene i :-)

Annemor sagde ...

Som jeg savner det, nå må vi etablere nye ritualer, både for småmor og lillemann. For mamma skal ditt og pappa skal datt og da må mormor noe helt annet.
Så vi har startet på de sommerheimhistoriene jeg fortalte jentene når vi var i sommerheimen :-)
Koselig med faste rutiner :-)
Og nyt verdensproblemløseri så lenge du kan :-)
Ha en vakker kveld :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, Mormor må noget helt andet, det er klart ;-) Men det lyder nu også hyggeligt med sommerheimhistorier til Lillemann. Og jeg, jeg nyder verdensproblemløseriet så længe jeg kan :-)

Ha' en dejlig fredag :-)

HelleA sagde ...

Hahahha,jeg kom til at læse overskriften som "Prutte-ritualer" og tænkte straks at det var sgudda friskt og dejligt bramfrit at skrive et blogindlæg om det emne :)

Hvorom alting er, så er dit indlæg rigtig dejligt - og handler om noget, jeg nikker meget genkendende til.

Kh Helle

Fruen i Midten sagde ...

Helle: He he, nej så meget styr har vi ikke på vores prutter, at vi kan lave ritualer med dem. Og hvis vi virkelig havde, er jeg ikke 100% sikker på, at der ville komme et blogindlæg om det ... Og tak, til kommentaren til det uden prutter :-)