fredag den 29. juni 2012

Hvad nu, Farmor?

Gemalen er på Sjælland. Han skal til møde med Farmors kommune. 

Farmor skal med. Eller rettere; det skal foregå hjemme hos hende.

For det er jo hende, Farmor, det skal handle om.

Som tidligere fortalt er Farmor dement, men har hidtil kunnet klare sig i eget hjem. Og i takt med, at hun blev dårligere, blev der skruet op for den offentlige hjælp.

Nu er der imidlertid blevet drejet maksimalt på alle håndtag, og der er ikke mere at gøre godt med. Og det er altså ikke længere nok. Så ældreplejen har trukket i nødbremsen og fortalt Gemalen, at det ikke går længere.

Godt det samme. For selv om jeg har prikket til Gemalen, har han været meget lidt åben for muligheden for, at beslutningen om plejehjem skulle komme fra hans side. Og nu slipper han altså for at være skurken. Den onde søn.

Og mens Gemalen er væk, går jeg rundt og er lidt spændt på, hvad næste skridt bliver.

Hvornår og hvorhen?

En hel masse praktiske spørgsmål står i kø.

Allerførst gyser jeg lidt for vores ferie. Den skulle helst ikke kollidere med en eventuel flytning af Farmor. Men man kan vel ikke forestille sig, at nogen i det kommunale system er så hurtige, at der vil ske noget på denne side af 1. august?

Dernæst er der alt det lavpraktiske.

Der er et lille rækkehus, der skal tømmes, og hvad vil Farmor få plads til - og ikke mindst; hvad med resten? Og hvor meget er der egentlig, regnet i flyttekasser, og hvem kan hjælpe?

Og så fremdeles. Det er lige før, jeg går i selvsving.

Der er bare ikke så megen grund til ret meget selvsving, før der er styr på det mest presserende spørgsmål:

Hvem siger, at Farmor overhovedet vil flytte?

17 kommentarer:

Inge sagde ...

Nej det er ikke sikkert hun vil flytte, men det kan jo være hun er nødt til det.. :-)
Det er ikke så rart at skulle tage den slags beslutninger på sine forældres vegne.
Jeg håber for jer at farmor er samarbejdsvillig.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Jeg sidder i øjeblikket og krydser fingre for, at det hele går lidt gelinde. Men nogen garanti er der jo ikke, og vil Farmor ikke, så vil hun ikke ...

Madame sagde ...

Åh det er barskt! Vi var gennem præcis det samme for få år siden med min demente svigermor, som absolut ikke ville flytte. Men det gik ikke længere - hun kunne ikke huske hvor hun boede, låste sig ude, tabte sine briller og kunne finde på at ringe til tandlægen 40 gange på en formiddag. I må nok kuppe farmor. Pøj pøj!

Rejen sagde ...

Det er ikke let, men det dur heller ikke når hun ikke længere kan klare sig hjemme, håber at hun er med på idéen og at det bliver efter jeres ferie...

Kirsten sagde ...

Åh hvor det ikke r morsomt for jer. Jeg håber virkelig at det kommer til at gå så smertefrit som muligt, og at det kommer til at passe ind i jeres planer.

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Uf, så kender du rumlen :-(

Farmor sagde nej i første omgang, så nu bliver der sat massivt ind med overtalelse blandt andet i form af snak og forklaringer og rundvisning på det (forhåbentligt) kommende plejehjem. Så må vi afvente, om det virker ...

Reje: Nej og nej. Det var hun så ikke, men der satses så på overtalelse. Og ja, det håber jeg altså også.

Kirsten: Nej, overhovedet ikke :-( Nu må vi se,hvad der sker, når Farmor får lidt tid til at overveje sagen. Og så bare håbe ...

Anonym sagde ...

Jeg åbner det går rigtig godt med at få flyttet farmor, og farmor vil, det er dobl svært når hun er dement, å jeg ønsker alt godt for jer ❤

Tina Liel sagde ...

Puh det må være en svær situation for gemalen. Har helt tårer i øjnene....... Må være svært hvis han skulle ha været skurken som du siger. Hvad gør man hvis hun ikke vil? Her er der ret stor hjælp til at få en hjemmehjælper til at bo fast hos en hvis man er ældre. De offentlige plejehjem er ikke noget at råbe hurra for men der er en del andre muligheder hernede. Må altså være svært. Man ved at den tid nok kommer for forældre/svigerforældre men hvordan vil man håndtere det? Håber at det hele går♥ Knus

Fruen i Midten sagde ...

Fru Ipsen: Lige nu skal vi vist slå koldt vand i blodet og bare håbe, at gode argumenter og ditto overtalelsesevner kan få Farmor overbevist om, at det er det bedste at flytte :-/

Tina: Det er da genialt, hvis man kan få plejere/hjemmehjælpere til at bo hos den ældre (kræver så bare ret god plads). Men det kan man jo ikke i DK.

Vil Farmor ikke, så vil hun ikke. Så må hjemmeplejen forsøge at få det til at gå alligevel, for man kan ikke tvinge Farmor, så længe hun ikke er umyndiggjort. Og dertil, er der ingen, der håber, det kommer. Suk. Tak og knus tilbage :-)

Annemor sagde ...

Det kan jo hende at Farmor vil, etter å ha sett og tenkt, for det er ikke godt å skulle gå på egg for at det skal komme henne til.
Vanskelig og litt vondt, men sikkert høyst nødvendig om hun ikke kan klare seg hjemme.
Men vil hun, nå, da vil ikke.
Lykke til og håper uansett at det blir ferie på dere.
Ha en flott kveld :-)

Ellen sagde ...

Uf, den er svær. Er hun så dement, at man slet ikke kan tale fornuft(igt) med hende?
Jeg har også været den onde/stride/strenge datter - det kan blive nødvendigt, og hvis demensen er fremskreden, vil det vel i sagens natur være begrænset, hvor længe hun kan huske, at sønnen var så forfærdelig ond mod hende ;-)
Din mand må simpelthen træde i karakter.
Jeg ved godt, det lyder barskt, men hvis det er nødvendigt, så må man være standhaftig og sige, at sådan bliver det, fordi hun ikke længere er i stand til at tage ansvar for sig selv, og at I andre ikke har lyst til søvnløse nætter af den grund.
Og jeg er altså helt klar over, hvor vanskelig processen er ...

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Vi håber, Farmor vil, når hun vænner sig til tanken. Hvis ikke, så ...?

Ellen: Det er svært at blive klog på, hvor meget Farmor egentlig forstår og hvad der bare er stædighed ... Og ja, det er vanskeligt, virkelig vanskeligt :-(

Susanne sagde ...

Det er mærkeligt, når verden vender, og vi skal passe vores forældre. Jeg var til samtale på fars plejehjem, inden han flyttede ind. Det mindede mig sådan om samtalen, jeg havde i dagplejen, inden ungerne startede der. Jeg håber, at I finder den bedste løsning til jeres farmor, så I kan få ro på.

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Du har ret, det bliver underligt, når det pludselig er børnene, der skal passe på forældrene ... Tak, det håber vi altså også, men jeg synes ikke Gemalen virker for optimistisk. Hm :-/

Anonym sagde ...

Hvis man ser på plejehjemmene sådan generelt i dag, kan jeg faktisk godt forstå at mange ældre har visse betænkeligheder ved at flytte derhen. For uanset hvor dement eller syg man er, ved man jo godt, at det er endestationen og at det kan være en ret trist tilværelse, der venter der.

Jeg håber I får held af at overtale hende nu hvor hun tilsyneladende behøver mere hjælp end der kan tilbydes i eget hjem.

Tror i øvrigt du kan slappe af mht ferie... 1. aug er om alt for kort tid, så hurtigt tvivler jeg på at det går.

Annette sagde ...

Den er ikke sjov, den situation! Det er allerrarest, når det hele bare får lov til at køre som man er vant til og at den slags øv situationer ikke opstår. Men sådan er det jo desværre ikke i virkelighedens verden.
Der må tages stilling, forhåbentlig med en samarbejdsvillig farmor, der er klar over, at det er til hendes eget bedste. Pøj-pøj.

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Mht ferie, tror jeg også nu, at du har ret. Vi er kommet ind i juli, uden at der er truffet en beslutning, og så er vi lynhurtigt forbi vores sommerferie.

Og næh, selvfølgelig er der ikke mange, der har lyst til plejehjem, men det kan jo blive så utrygt, at det er nødvendigt. Og farmors nuværende tilværelser er nu heller ikke specielt spændende ..

Anette: Næh, virkeligheden kan godt være lidt besværlig en gang i mellem :-/ Og ja, vi skal netop derhen, hvor Farmor forstår, at det er til hendes bedste, hvis hun flyttes.