Nu krydses der fingere for, at det går godt.
For det er hårde dage, der venter. Mange indtryk og alt for lidt søvn.
Og Donnaen er ikke 110 procent frisk.
Hun har nemlig været snottet, har hostet og haft ondt i ørerne, lige fra hun fik sommerferie i fredags. Heldigvis var hun klart i bedring allerede søndag, og selv om hun her til morgen hostede, harkede og spruttede en del, så blev det dog hurtigt afløst af den sædvanlige trallen.
Så kufferten blev lukket, og afsted gik det.
Nervøsiteten begyndte dog ret hurtigt at melde sig, og Donnaen mente ikke, at chaufføren kørte hurtigt nok.
- Mor, hvornår er vi dernede?
- Det ved jeg ikke helt præcis.
- Nå, men hvornår er vi så i Odense?
- Om en halv times tid.
Knap en halv time senere:
- Mor, nu skal vi være i Odense! Det sagde du, lød det lettere anklagende.
- Det er vi jo også, sådan nærmest. Alle afkørslerne går jo til Odense. Og om lidt drejer vi af mod Svendborg. Så overhaler vi nok bussen.
Tyve minutter senere:
- Mor, bussen er næsten i Svendborg!
- Hvordan ved du det? Vi har da ikke set den.
- Det skriver Line. Mor, vi kommer for sent, vi har slet ikke set bussen!!
Vel ankommet til Ollerup, kunne vi konstatere, at vi havde ligget foran bussen. Der var endnu ikke kommet en sjæl ...
Donnaens skuldre kom tilbage på plads, og da der et øjeblik efter kom et kendt ansigt (som også blev fragtet af sin mor), steg humøret betydeligt. Et skønt hej-kram med Laura senere trillede bussen op gennem alléen, og ud væltede det med unge i alle størrelser.
- Mor, du må gerne køre nu, lød det fra Donnaen.
- Okay, skal jeg slet ikke..
- Nej, det klarer jeg selv. Jeg er stor nok nu!!
Så fik jeg et hurtigt kys og et farvel-kram, som overhovedet ikke kunne måle sig, med den gribende farvel-scene med faderen, der havde udfoldet sig, inden vi kørte hjemmefra.
Og væk var hun ...
7 kommentarer:
Altså ... :-D
Fra bund til top rent humør- og kan/kan-ikke-klare-mig-selv-mæssigt på få minutter ... teenager i en nøddeskal, tror jeg.
Håber hun har det godt igen - jeg kan ikke forestille mig, at hun har lyst til at skåne sig selv i den kommende uge.
Ellen: Ja, det er vist ret teenager i en nøddeskal-agtigt :-) Nej, hun vil ikke skåne sig selv, men kan jo blive nødt til det, hvis stemmen ikke kan holde til det. Så vi håber bare!
Først et meget forsinket tillykke med fødselsdagen :-)
Jeg synes da det er stort, at du fik både kys og kram i den alder. Jeg hentyder ikke til din, men datterens :-) Da mine var i den alder, var det kun noget der foregik når ingen så det. De har dog begge taget det til sig igen for flere år siden.
Spændende med farmor.
hehe, typisk teenager..Håber hun får en dejlig uge, og glemmer alt om at være snottet...;-D
Hihi, jeg kan se det for mig :-)
Men jeg er sikker på, at Donnaen var lykkelig for, at du var taxachauffør!
Pia: Tak :-)Donnaen kan allernådigst give et hurtigt kys og et lille kram i fuld offentlighed. Men der skal absolut ikke gåes til yderligheder ;-) Mht Farmor afventer vi spændt, hvordan hun reagerer på en rundvisning idag ...
Reje: Ja :-D Håber vi også. Har dog her til morgen måttet love at sende hoste-bolscher.
Madame: Selvfølgelig var hun glad for sin mor-chauffør. Ku' også bare mangle andet :-)
Sånn erdet med teeagere. Hu, jeg savner nesten den tiden (nei, det gjør jeg ikke, egentlig).
Håper helse og stemme holder og at det gikk godt med Farmor på omvisning.
OG det er en verden av ulikheter i å gi sin far avskjedsklemmer og kyss hjemme og det å skulle si "farvel så lenge", til sin mor. I full offentlighet.
Håper dere får det godt alle sammen :-)
Ha en fin kveld :-)
Send en kommentar