Hvor er jeg altså bare glad for, at vi - Familien i Midten - kun en gang i mellem ryger en lille smule i kløerne på det offentlige. Jeg håber, at det for altid vil være sådan, for i guder hvor går det bare sommetider helt skævt, når bureaukratiet rigtigt ruller sig ud
Talte med en bekendt med en datter, der har udviklet angst og derfor blandt andet har behov for terapi for at få så meget hold på sig selv, at hun igen kan komme i gang med sin skolegang og forhåbentlig videre uddannelse. Men forældrene har ikke råd.
- Jamen, hvad så med din datter?
- Så ingenting. Vi må bare vente, til hun bliver atten.
Uden at kende hverken sagsforløb eller regler i detaljer synes jeg, det virker meget, meget uhensigtsmæssigt, at en ung pige på den måde bliver 'tabt', fordi forældrene ikke har råd, og det offentlige smækker kassen i. Ud over at jeg synes, det er frygteligt synd for pigen, tvivler jeg også stærkt på, at det bliver billigere at hjælpe hende ved at lade hende vente.
Så hvorfor Hævled er der ikke nogen, der kan kan hæve sig op over kassetænkningen og anskue tingene lidt oppefra og beslutte, at selvfølgelig skal hun hjælpes nu, da det selvfølgelig er bedst for hende, og dermed selvfølgelig også det er bedste for samfundet??
**
Værre endnu:
En familie har et multihandicappet barn, der er anbragt på institution.
Barnet er netop blevet opereret i begge ben for at få strukket nogle sener ud, så han måske igen kan komme til at gå. Operationen medførte gips på begge ben fra ankel til hofte. Derfor kunne han blandt andet ikke bruge den sædvanlige kørestol, men ingen havde lige fået bestilt en anden. Og da han i forvejen er stor og tung, var det næsten umuligt at have ham hjemme på juleferie.
Nu skal gipsen af om et par dage. Og så skal der skinner på. De skal bevilges af enten regionen eller kommunen. Og man kan ikke bare søge begge steder på én gang. Først skal regionen ansøges, og siger man nej der, skal sagen først ankes - med yderligere et afslag, før man kan ansøge kommunen. Af den grund er der ingen skinner, når gipsen kommer af. Og derfor kan man ikke påbegynde genoptræningen.
Iøvrigt vil genoptræning betyde, at drengen skal mandsopdækkes for hele tiden at blive mindet om, at han altså skal gå og ikke kravle. Men det har institutionen slet ikke ressourcer til, for der er jo ikke samtidig blevet bevilget ekstra bemanding ...
- Jamen, hvad så med din søn?
- Så ingenting. Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at den operation overhovedet vil ændre noget som helst, når vi ikke kan få den efterfølgende hjælp, sukkede faren.
Så igen - selv om jeg hverken kender det præcise forløb eller regelsættet omkring det - kan jeg kun undre mig. Hvorfor Hævled snakker de ikke lidt sammen systemerne i mellem i stedet for at sidde og vogte nidkært over hver sin kasse? Hvorfor overhovedet gå ind i sådan et forløb med en krævende operation, der både er dyr for samfundet og belastende for barn og familie, når de øvrige brikker ikke er på plads?
Jeg forstår det ikke.
22 kommentarer:
Det er frygtelige historier, du bringer til torvs. Det burde være sådan at systemerne arbejdede sammen om den optimale behandling. Helt grelt er det jo i tilfældet med den opererede dreng. Det ender jo med, at operationen er spildt, hvis ikke man kan lære ham at gå igen.
Rent galimatias og kassetænkning!
Der er så meget man ikke forstår i det offentlige, og med tanke på den internetverden vi lever i, så burde det være noget nemmere at få de forskellige instanser til at samarbejde..:-(
Det er to rigtig grumme eksempler på hvor galt det går, når der ikke er helhedstænkning.. Øv for en masse spildte recourcer..
Det er absurde konsekvenser af kortsigtede løsninger, forvirrende arbejdsgange mellem myndigheder og som du siger.. kassetænkning. Det gælder om at spare mest muligt på midlerne de fleste steder og så skubbe regningerne for behandling videre til nogen andre - med det resultat at det hele kan blive meget dyrere i den sidste ende. Men så er det nogle andre konti der skal betale.
Er jo selv et offer for det her system. Faktisk. Jeg kan ikke fortsætte behandlingen længere end til sommer, men det er den behandling der gør at jeg overhovedet kan have og passe et arbejde.
Det er jo til rent ud sagt at græde snot over! Helhedsorientering er en by i Rusland, og alle de små kassemestre vogter nidkært hver deres kasse.Det gør det svært for den enkelte borger, og i den sidste ende spilder det en masse penge på tiltag, der ikke bliver fulgt op på og som derfor ikke hjælper en tøddel.
jeg forstår det heller ikke, det lyder som det rene kaos, og lappeløsninger,,, rædsomt for dem det rammer :-/
Stegemüller: Nemlig - ren galimatias og spild af ressourcer.
Reje: Det burde nemlig ikke være så svært at snakke sammen. Synes man.
Inge: Det er nemlig noget øv.
Overlever: Øv, er der slet ingen mulighed for at kringle systemet, så du kan fortsætte behandlingen? Igen er det jo ikke raket-videnskab, at det er til alles fordel, at du har det godt nok til at passe et arbejde fremfor at sende dig ud i evig forsørgelse :-(
Randi: Det er alt for svært for den enkelte, og det burde heller ikke være den enkelte borgers opgave at rende fra Herodes til Pilatus. I stedet burde systemerne helt automatisk tage hånd om hver enkelt og tænke i helheder i stedet for i kasser.
Jonna: Rædsomt for dem, det rammer. Og helt ærligt også lidt surt for os andre at se vores skattekroner forvaltet så dårligt.
Det er ikke rar læsning, og deværre heller ikke ukendte fænomener. Har det ikke altid været sådan? Ren kassetænkning ... det gælder om at loppe aben videre, så man ikke selv skal betale.
At det i sidste ende bliver dyrere, og at personen, det rammer, absolut hverken har eller får det bedre, er der ikke nogen der vil se. Vil. Ikke kan.
Uff da. Men helhetstenkning er en vanskelig øvelse i byråkratiet. Omtrent umulig, ser det ut til. Og så er det jo om å gjøre å "passe på sitt" for alle slags kontorer. At det går den veien høna sparker med en/de som skulle hjelpes, ser ikke ut til å affisere det minste.
"Tråkk ikke i mine sirkler" tror jeg det står på døren inn til hver at disse kontorene.
Håper det retter seg, men tviler sterk. Vi "lider" under det samme her oppe, på enkelte områder.
Mormorklem :)
Det gør jeg heller ikke. Det er bare møghamrende trist, at der skal en tv udsendelse til for at nogen en gang imellem vågner op og tager ansvar.... og så plejer det som oftest kun at hjælpe den ene person, som udsendelsen nu lige handlede om.
Det er vel nok trist! Man kan undre sig over, at der ofte skal enten tv-programmer eller avisartikler til for at blive hørt.
Ellen: Næh, men det bliver det jo ikke mindre forstemmende af. Samlet set kunne man givetvis både spare penge og 'tabe' færre mennesker, hvis man i stedet for kassetænkning bare tog hånd om det enkelt. Og så er det da trist, at det ikke sker.
Mormor: I DK får vi altid at vide, at I nordmænd har langt flere penge, så I burde om nogen kunne finde ud af at gennemføre helhedstænkning ;-) Men enten har I bare ikke så mange penge, som vi tror, eller også er flere penge ikke en gang nok for at komme uden om kassetænkningen. Trist. Men klem tilbage :-)
Frøskuffe: Ja, en tv-udsendelse kan sommetider ruske vældigt op tingene. Den fjerde statsmagt!
Madame: Ja, det kan i den grad undre. trist men sandt.
Trist og totalt uforståeligt!!!!! Hvor må de bare føle sig magtesløse........
Tina: Ja - og ja, det tror jeg også, at de gør.
Jeg fatter bestemt heller ikke systemet. Desværre er det hverdagsmad for mange. Heldigvis har vi også kun få gange prøvet at bide skeer med det offentlige system. Men blandt venner og familie er der desværre alt for mange historier af den slags. Glem den kassetænkning. Vores skattekroner kunne bruges bedre. Hvor svært kan det egentlig være?
Jeg har selv for længe siden skrevet et indlæg om noget tilsvarende.
http://pigenfralandet-pia.blogspot.dk/2010/06/bureaukrati-der-er-noget-galt-i-danmark.html
Pia: Har lige læst dit indlæg: Fuldstændig åndsvagt skruet sammen! Langsommelig behandling og flere udgifter end nødvendigt. Suk!
Og nej, man synes jo, at det burde være såre simpelt bare hele tiden at gøre det mest hensigtsmæssige for patienten.
Og jeg som går og har så høje tanker om det danske system!
Lene: Må vist desværre alene skyldes, at du befinder dig så langt fra DK, og/eller at det spanske system er endnu værre?
Jeg kender til lignende sager. - Ihvertfald indenfor handi-barnregi. Men hvor jeg heldigvis også oplever forældrene hvæsse kløerne (selvom de egtl. ikke har overskuddet) og råbe højt! Man korser sig simpelthen nogle gange over hvordan folk himmelråbende uretmæssigt kommer i klemme i den offentlige "forvaltning".
Dorte: Det er rart at læse, at nogle forældre til handicappede børn er i stand til at hive sig selv op ved hårene og gøre vrøvl, så det kan HØRES. Men det er bare trist, at det er nødvendigt. Man synes jo, at de (forældre såvel som børn) er hårdt nok ramt i forvejen, og at det derfor er dobbelt urimeligt, at de i den grad skal kæmpe med/mod systemet.
Send en kommentar