En gang i mellem kunne jeg godt ønske mig tilbage til de gode gamle dage.
Til den gang, hvor man kommunikerede pr. brev.
Hvor der gik uger, hvis ikke måneder, før der kom brev hjem fra den til Amerika udvandrede søn. Og når der stod i brevet, at han havde det godt, så kunne han i virkeligheden for længst være død af skalpering, lungebetændelse eller mæslinger. Men det var der ingen, der vidste ...
Nu er der hul igennem til hvem som helst, hvor som helst og når som helst.
Og det er jo godt.
Bortset fra når der ikke er.
For så er Fanden løs.
Gemalen er i Harzen for at cykeltræne med motionsklubben. Han tog afsted lørdag morgen, meget tidligt. Så vi sagde farvel fredag aften, og mens Gemalen blev forvist til gæsteværelset, indtog Pigebarnet hans plads i ægtesengen. På den måde kunne han liste op og afsted uden at vække os andre.
Men så var det jo meningen, at han skulle ringe og melde sig vel ankommet til Harzen.
Det gjorde han bare ikke.
Han ringede heller ikke om aftenen, og vi kunne ikke komme igennem til ham, så Pigebarnet fik ikke sagt godnat og var dybt utilfreds. Jeg slog det hen, at han nok havde haft for travlt. Havde været ude at spise. Var blevet for træt. Og så videre.
Her til morgen ingenting. Hverken opkald eller bare en enkelt lille sms. Nu begyndte det at blive underligt, for nu kunne hverken travlhed eller træthed forklare noget som helst. Pigebarnet blev mere og mere rundt på gulvet. Hvorfor ringede hendes far ikke, og hvad nu hvis hun slet ikke fik snakket med ham, inden turen til Bornholm. Det var på ingen måde til at holde ud.
Da min kusine netop havde fortalt, at hun havde tabt sin mobil i toilettet, begyndte jeg at tro, at noget tilsvarende var sket for Gemalen.
Midt på eftermiddagen ringede Gemalen. Fra en lånt mobil.
Hans mobil virkede ikke. Ville han bare fortælle ...
Og så snakkede han kort med Pigebarnet, der bagefter sagde med lille stemme:
- Så var han ikke død alligevel.
Det havde jeg jo heller ikke troet, men desværre havde jeg heller ikke forestillet mig, at Pigebarnet var kommet så langt ud i tovene. Så vi måtte have os en lille snak om tyske sygehuse og internationalt politi-samarbejde og det stort set umulige i at omkomme upåagtet i nærmeste udland.
Cirka tyve minutter senere ringede Gemalen igen.
- Nu virker min mobil igen, meddelte han glad. Jeg skilte den ad og samlede den igen. Det var vist bare sim-kortet, der sad løst.
Godt så. Hvorfor der skulle gå 1½ døgn, før han fandt på først at låne en anden mobil og dernæst reparere sin egen vil til evighed stå hen i det uvisse ...
Det er nok alligevel meget godt, at Pigebarnet slet ikke må have sin mobil med til Bornholm, for så slipper jeg da for at bekymre mig om, hvorfor hun ikke giver lyd fra sig.
15 kommentarer:
Mænd altså... hvorfor skulle der gå 1½ døgn? det forstår jeg heller ikke. Nu om dage er vi jo vant til at kunne være i kontakt når som helst og hvor som helst, og hvis det ikke sker, tror vi jo straks at den anden er død - og det er en rigtig ubehagelig fornemmelse at gå rundt med. Du må se at få opdraget Gemalen lidt bedre.
Ja verden er godt nok blevet lidt for lille lige i sådan en situation.. Havde det været min mand, havde jeg nok bandet en del over og af ham.. Men det kan du jo nå endnu.. :-)
Sjovt, hvordan tiden ændrer vores behov. Jeg er med på den der med at man minimum giver lyd en gang i døgnet, når man er væk fra familien - om mobilen virker eller ej! (man skal bare huske at ringe hjem INDEN man går i rødvin og hygge)
Jeg synes det er godt børnene ikke må have mobiler med på tur.
Af mange årsager!
Men jeg er derimod ganske enig med dig når du undrer dig over de 1½ døgn..
Jeg var altså blevet sur.. Ikke fordi han ikke gerne må have lidt alenetid - men fordi man bliver bekymret nu i disse mobiltider!
Tror jeg var taget afsted bare for at tjekke at han var ok!!!.. og havde så givet ham et gevaldigt spark bagi...;-D
Pyha, det var jo en gyser! Ja, det er nok meget godt, at Pigebarnet slet ikke må have sin mobil med til Bornholm :-)
Hvad skete der egentlig med den der "Intet nyt, er godt nyt"? Måske skulle man genindføre det? Så får man også en masse fred for alle de bimlenede mobiler i tide og utide.....
Stegemüller: Ja, mænd!
Inge: Der ER blevet bandet ;:-) Men mest indvendigt for ikke at hysse Pigebarnet endnu mere op.
Marianne: Én gang om dagen er fint, og ja, det skal være før rødvinen ...
Kong Mor: Jeg synes såmænd også det er udmærkert, at ungerne ikke har mobil med - af flere årsager.
Jeg blev da også både sur og vred - og bekymret.
Reje: Det indgik skam også i overvejelserne at smutte en tur til Harzen. Først var der dog andre ting, der lige skulle have været afprøvet. Det blev så heldigvis ike aktuelt. - Og sparket har Gemalen til gode ;-)
Madame: Ja, lidt et gys. Og ja det er fint, Pigebarnet ikke må have mobil med, så bliver jeg nødt til at tro på, at alt står vel til ;-)
Kirsten: Du har så evig ret. Man skal så bare huske at aftale det i stedet for at have godnat-aftaler med sin datter ...
Hvor kan man dog blive urolig og bekymret for ingenting. Det samme gjorde jeg da Allan ikke svarede en hel dag, fordi hans telefon var druknet.
Jeg har læst at de 90% af de bekymringer man har, slet ikke bliver til noget. Dette var heldigvis en af dem :-)
Hvor har du bare ramt lige på kornet!
Din mand fortjener en skideballe, for han må vide hvordan det er og hvordan I har det - ellers må du og datteren lære ham det på den hårde måde ;-)
Jeg føler det sommetider skræmmende, hvor afhængige vi er blevet af den telefon - jeg har det skidt uden at have den på mig hele tiden - og har det skidt med at have det skidt, for der var jo engang ...
Men nu er tiden en anden, og vi forventer, gør vi, og så må man leve efter og med disse forventninger.
Jeg kan så glimrende huske, da datteren rejste til Afrika og jeg først fik et brev efter hun havde været væk i TRE UGER!!! Så fik jeg til gengæld tre breve på én gang. Hun havde skrevet allerede på andendagen og kunne jo ikke gøre for, at postgangen var meget langsom :-)
Kong Mor har beskrevet essensen rigtig godt.
Jeg kan sagtens forstå jeres bekymring netop fordi vi er så vant til at vi bare kan ringe og sms´e og maile og skype og hvad ved jeg. Men må dog også indrømme at jeg har det lidt anderledes med det. Når jeg sender kæresten alene afsted forventer jeg nok en besked når flyet er landet og sådan noget, men rejser hun med andre betyder det ikke så meget, for så går jeg ud fra at hvis der var sket noget, så havde DE nok givet mig besked.
Synes forresten at det er frisk at skolen sender eleverne afsted uden mobiler, men kan forestille mig at det ikke har været uden sværdslag med eleverne :-)
Mobil-løse barn? JA og amen.
Ellers så har dett 24-timers-beredskaps-livet sine absolutte bakdeler.
Jeg er ikke flink til å ha min mobil med, men kan nok huske den, når jeg skal avsted alene.
Sier fra et er kommet vel frem og sier når jeg antar at jeg drar tilbake.
Går fint slik også.
Men er man vant til et annet mønster blir lett til at man går i vranglås etter rimelig kort tid :-)
Du får stramme Gemalen opp :-)
Ha en deilig dag :-)
Mormor på muren
Pia: Næh, tænk hvis alle ens bekymringer blev til noget. Det ville da være skrækkeligt ;-)
Ellen: Ja, mobilen gør noget ved os, som ikke nødvendigvis er godt. Jeg kan også blive helt hys, hvis jeg er nødt til at slukke den i en times tid, for tænk nu hvis!
Skøn historie om din datters breve fra Afrika :-)
Overlever: At ungerne skulle være mobil-fri på Bornholm var ikke til diskussion, så de måtte nøjes med at være sure - og det var de så ;-)
Jeg regner også med, at ANDRE vil underrette mig, hvis noget går galt med Gemalen, når han er ude at rejse. Men det er voksen-logik, som ikke rigtigt bider på en 12-årig ...
Mormor: Det er netop fordi vi har vænnet os til nem kontakt, at vi bliver hysse, når den ikke er der. Hvis bare vi aftaler noget andet, så går det jo ganske fint. Ja, der skal strammes op på Gemalen ;-) Også god dag til dig.
Ja - hvordan klarte vi oss før i tiden, uten mobil?
Jeg kjenner igjen følelsen av at fantasien løper løpsk når man ikke får kontakt med noen på telefonen... men som regel er det en fornuftig forklaring, og det var det jo i dette tilfellet!
Bornolm - herlig øy! Har vært der en gang. Vil gjerne tilbake. Og uten telefon kan man klare seg, helt enig!
Ha en nydelig onsdags kveld!
Mormor Inger: Nej, det kan være svært at forstå, at det kun er ganske få år siden, at mobiltelefoner blev allemandseje. - Og at vi klarede os ganske fint uden.
Bornholm er en skøn ø.
Tak, og god torsdag til dig :-)
Send en kommentar