Og resultatet var fint.
Han undgik behændigt at sige 'der var ikke noget', sådan som jeg gjorde, da jeg for flere år siden i anden sammenhæng havde hovedet en tur i samme apparat. En fortalelse, som jeg stadig bliver drillet med.
Men hvis vi havde troet, at så fik Gemalen lov at gå igen, så tog vi fejl. Ældre herrer, der pludselig bliver vrøvlede, er - heldigvis - ikke noget, man tager let på. De skal ses grundigt efter i sømmene, så risikoen for (værre) gentagelser minimeres.
At vrøvleriet, den sorte snak med mere kun havde skyldtes for lidt væske i for meget varme, var der ingen, der troede på.
Så derfor ville man godt lige se lidt på Gemalens halspulsårer. Fra indersiden vel at mærke. Og det samme med de store årer for oven på brystkassen. Gemalen mente, at de, altså årerne da umuligt kunne se andet end godt ud, så meget som han cykler og vægttræner og hvad ved jeg. Men der hjalp ingen kære mor. Kigges på skulle han. To forskellige undersøgelser på to forskellige dage.
Heldigvis havde Gemalen ret. Hans blodårer er som nyspulede. Tilbage var så 'bare' lidt hjerteflimmer, der godt kan danne små propper, og Gemalen blev derfor udskrevet med en recept på blodfortyndende medicin. Så nu skal han bare lade være med at gå og få blå mærker eller skære sig.
Alt i alt nådigt sluppet. Omend en slem forskrækkelse.
Og mens den ene således fik lidt for lidt ilt, fik den anden lidt for meget.
Donnaens kernelærer ringede pludselig, at Donnaen var besvimet og nu havde det rigtig dårligt. Om jeg kunne komme?
Jeg for afsted, og hun var virkelig dårlig, Donnaen. Lå på en bænk i gymnastiksalens omklædningsrum og så bange ud. Med krampetrækninger i hænderne og ind i mellem også i benene.
Vi fik hende bugseret ud i bilen, og så kørte vi direkte til vores lægehus, hvor vi brasede ind, og jeg nogenlunde venligt, men ret bestemt anmodede om lægelig assistance.
Donnaen blev lagt ned og efter et øjeblik kom en læge. Hun hørte historien, kiggede på Donnaen og konstaterede, at den superhurtige vejrtrækning altså ikke duede.
- Hold vejret! beordrede lægen.
Donnaen kiggede på hende og gjorde det modsatte.
- Du skal holde vejret og tælle til ti, sagde lægen. Nu noget mere bestemt.
Lige lidt hjalp det.
- Vi skal altså have styr på din vejrtrækning, sagde lægen og tog resolut Donnaen om hagen med den ene hånd, mens hun holdt hende for næsen med den anden. Og talte til ti.
Donnaen rullede lidt med øjnene, men fandt sig dog i behandlingen. Og da processen var blevet gentaget en halv snes gange, begyndte det at hjælpe. Kramperne fortog sig, og Donnaen begyndte at slappe af.
Lægen passede den patient, som egentlig havde tid, da vi kom buldrende, og Donnaen ved nu, hvorfor hun somme tider må vente på at komme ind. Så kom lægen tilbage, og Donnaen og jeg fik et lynkursus i hyperventilation, deraffølgende kvababbelser og - ikke mindst - hvordan man får stoppet igen. Hvor meget Donnaen hørte efter vides ikke, men jeg gjorde, og det var fint, for jeg anede ikke, at for meget ilt og for lidt kultveilte i blodet kan give krampe-anfald.
Men nu ved jeg det. Og jeg ved, at det er i orden at tage folk ved næsen. Hvis det vel at mærke er fordi, de hyperventilerer.
På vejen hentede vi Gemalen med hjem fra hospitalet.
Og nu vil jeg godt have lidt ro på. Tak.
17 kommentarer:
Hold da op! Nu tror jeg da, at du også trænger til et par dybe vejrtrækninger ovenpå alle de sindsbevægelser. Godt, at der ikke var noget i vejen, som ikke kunne løses forholdsvis let! Det er ikke sjovt, når den slags begivenheder indtræffer midt i det hele - nu håber jeg for jer, at I kan få lidt fred, ro og ikke mindst fritagelse for den slags forskrækkelser fremover.
Randi
Ej altså. For lidt og for meget ... lad os håbe det var nok med forskrækkelsen for dem begge to.
Hvorfor hyperventilerede Donnaen mon? Angst?
Jeg måtte, på trods af dit alvorlige indlæg, lige smile stort over din bemærkning til din egen hovedundersøgelse :-D
Hold nu op - og SÅ sagde vi, at I var færdige med den slags spændende begivenheder og lægebesøg, ikke?
Godt din gemal fik et ordentlig tjek. I dag ved man, at sådan en lille blodprop, som har opløst sig selv, skal tages alvorligt og derfor starter man behandling med det samme.
Jeg håber din puls er ved at være normal igen, for det må have været forfærdelig at se Donna med kramper. Godt at I nu ved hvordan I skal takle det.
Randi: Det må du nok sige. Jeg føler nærmest, at jeg har holdt vejret konstant i flere dage. Ja tak, det ville være dejligt at slippe for flere forskrækkelser.
Ellen: Ja tak, lad os håbe det. Det tror jeg, en overreaktion pga fejlkobling mellem egen dårligdom og faderens. Den slags uheldige bemærkninger slipper man ikke godt fra, hvis Gemalen er i nærheden ;-)
Østfront: Jo, det var lige netop det vi sagde. Tak!
Lene: Ja, det er jo noget, du ved en hel masse om. Jeg nåede også at tænke, at hvis jeg fik brug for en livline, vidste jeg godt, hvem jeg ville sende en mail :-) Det var overhovedet ikke sjovt, nej! Men ja, jeg er glad for lægens grundige forklaring, så jeg har en chance for selv at klare en lignende situation en anden gang.
Hvor er det godt, at alt ser ud til at være OK med dem begge. Du må da have været voldsomt forskrækket?
Det er da utroligt. Nu stopper du med de historier, det er altså en ordre ;-)
Hyperventilation har jeg været tilskuer og hjælper til nogle gange, men at holde for næsen har jeg ikke hørt om. Opskriften vi har fået er at trække vejret i en pose.
Hold jer nu raske og friske allesammen. Godt alt dette ikke skete under jeres ferie.
Stegemüller: Ja, det er sandelig godt :-) Ja, vel blev jeg forskrækket. Heldigvis mest bagefter. Selv om jeg også snurrede tre gange rundt om mig selv, før jeg fik gjort noget fornuftigt, da Gemalen begyndte at snakke sort ...
Pia: Jeg stopper gerne. For det KAN da IKKE blive ved. Lægen nævnte også det med posen. Men jeg tror, at hun ikke lige havde en ved hånden, og så valgte hun at holde Donnaen for næsen, da hun, altså Donnaen, ikke selv kunne finde ud af at holde vejret. Du må slet ikke nævne det med, at det kunne være sket under ferien!!
Alltid papirpose tilgjengelig, til en hver tid, i et par år. Så roer de seg kanskje.
Minstebarnet hyperventilerte en periode i 12 -13 årsalderen. Så det ble en vane å utstyre den unge dame med pose. Spesielt i gymtimene. Og like snart som det ståket hadde kommet, så forsvant det.
Men nu er det altså nok legerenderi på dere. Stopp.
Og trekk pusten dypt et par ganger.
Mormorklem :)
Nu kunne du vist godt trænge til ferie igen oven på de forskrækkelser. Supergodt at de fik tjekket Gemalen igennem og at det kan klares med lidt medicin. Min datter hyperventilerede også som teenager, vi fik også rådet med en pose, og det virker faktisk. ;-D
Mormor: God ide! Jeg vil gå til bageren og få mig et par poser. Bare sådan til 'hvis nu'. Jeg har ikke kendt nogen, der hyperventilerede, men kan se på Rejens kommentar nedenfor, at det åbenbart ikke er så ualmindeligt endda. Ja, nu stopper vi med det pjat og trækker vejret helt almindeligt. Tak for råd og klem tilbage :-)
Rejen: Ja, et par dages ekstra fri kunne være skønt. Det var helt fint, at Gemalen blev checket godt igennem. Selv om han var godt utilfreds med at være 'spærret inde' i to døgn. Det er egentlig meget rart at se, at der også er andre, der har haft hyperventilerende teenagepiger. Og ikke mindst, at det var forholdsvis let at afhjælpe. Jeg ved ikke, hvorfor vores læge ikke bare hentede en pose, for det virker da lidt mindre voldsomt end at holde Donnaen for næsen. Så nu gør jeg, som du og Mormor siger og får fat i et par bagerposer eller lignende. Tak :-)
hod da nu lige op,,,, ikke mere drama hos jer, godt gemalen blev tjekket ordentligt , og sikka da et drama med Donnaen
nu tror jeg du har brug for en slapper ❤
hod da nu lige op,,,, ikke mere drama hos jer, godt gemalen blev tjekket ordentligt , og sikka da et drama med Donnaen
nu tror jeg du har brug for en slapper ❤
Jonna: Du har ret; jeg er lidt træt af drama :-)
Det er godt, at både Gemalen og Donnaen har det godt igen. Hyperventilering kan jeg ikke tale med om, men det Gemalen har været igennem, ligner vældig meget noget, jeg også har prøvet.
Nu får I forhåbentlig fred og ro til at komme jer over alle forskrækkelserne.
God fredag!
Nonna: Har du prøvet noget lignende!? Så har du garanteret også givet både dig selv og dine omgivelser en ordentlig forskrækkelse :-( Forhåbentlig var det noget, du slap pænt fra, og som der er taget godt hånd om, så du ikke skal bekymre dig? Ja, nu satser jeg lige på lidt ro og fred. Tak. Og i lige måde :-)
Send en kommentar