Efter det meste af en hel almindelig søndag, hvor Donnaen havde læst lektier, og jeg havde haft vaskemaskinen på det sædvanlige weekendarbejde, fik vi Gemalen hjem efter cykelløb. Han var blevet sat af, men var på trods af det i udmærket humør. Og mens jeg gjorde klar til kaffe, skulle han lige skylle sine drikkedunke.
Pludselig begynder Donnaen at græde, og da jeg vender mig om og spørger, hvad der er i vejen, siger Gemalen bare, at det ved han ikke, og så går han over og sætter sig ved bordet.
Donnaen fortsætter med at græde, Gemalen er ikke til at få et ord ud af, og jeg fatter absolut ingenting.
Endelig kommer der så meget ro over Donnaen, at jeg kan forstå, at hun siger, at han, altså Gemalen, opfører sig mærkeligt.
Det kan jeg ikke umiddelbart se, men det er trods alt lidt sært, at han slet ikke forklarer, hvad der foregår.
Men da jeg så spørger til cykelløbet, går det op for mig, at han snakker sort, da han svarer.
Og så var det pludselig ikke så sjovt.
Han kunne godt smile på kommando. Og løfte armene over hovedet. Og huske hvem han var. Men han både talte sort og udtalte ord forkert, selv om Donnaen hersede med ham.
Altså 112.
Og en ambulance i løbet af ingen tid.
Gemalen var dog allerede kommet så meget til sig selv, at han sagtens kunne gå ud til ambulancefolkene, som hørte vores forklaring og tog Gemalen med ind i ambulancen til et første check.
Jeg var overhovedet ikke klar over, at en ambulance er indrettet som et mobilt hospital i miniformat. Det eneste, der manglede, var tilskuerpladser, så Donnaen og jeg måtte nøjes med at stå udenfor og kigge ind gennem døren, mens der blev checket både reflekser, puls og blodtryk og lavet hjertekardiogram.
Alt så helt fint ud, og Gemalen var fuldstændig klar igen, så paramedicineren var egentlig indstillet på at lade ham gå, men ville lige spørge ambulancelægen. Denne syntes dog, at Gemalen skulle en tur forbi sygehuset og ses ordentligt efter i sømmene.
Så det kom han så. Donnaen og jeg pakkede en taske, som vi ikke regnede med, at Gemalen ville få brug for, og kørte bagefter.
På hospitalet udførte man præcis de samme ting igen plus nogle flere. Og alt så helt fint ud, og reservelægen var egentlig indstillet på at lade Gemalen gå, men ville lige forhøre sig med sin bagvagt. Og bagvagten sagde nej. Gemalen skulle blive til MR-scanning og observation til i morgen.
Donnaen og jeg måtte derfor tage slukørede hjem for at spise aftensmad uden Gemalen.
Her til aften tog vi på besøg igen og havde egentlig håbet at måtte bortføre Gemalen langt nok væk til indkøb af en is på havnen. Men den gik ikke, for han skulle jo vente på scanning, så vi måtte nøjes med hospitalskaffe og marmorkage. Og der kom netop bud efter Gemalen til scanning et øjeblik efter.
Donnaen udnyttede ventetiden til at indstille fjernsynet til noget, hun gad se og havde lige sat sig godt til rette, da Gemalen dukkede op igen, kun trekvart stykke marmorkage senere.
Noget svar på scanningen havde Gemalen selvfølgelig ikke fået, så der var ikke så meget andet at gøre end at sige farvel og godnat og tage hjem igen.
Og afvente.
Og det gjorde vi så. Og det gør vi så.
24 kommentarer:
Du godeste, Frue ... det er da lige lidt mere end en anelse spændende, hvad den undersøgelse siger.
Dehydrering? Hedeslag? (Næppe)
En uopdaget sukkersyge?
Uh, jeg håber I har kunnet sove i nat - jeg håber det bedste for jer alle i almindelighed og gemalen i særdeleshed.
Det er hundrede aar og en sommer siden jeg har vaeret paa blogrundfart og hvad finder jeg! God bedring til gemalen; jeg haaber snart han er paa benene igen og at der ikke er noget alvorligt galt.
Jeg er glad for at de har lavet en MR. Jeg er jo farvet af mit speciale, så jeg tænker på om din mand kunne have haft en lille blodprop i hjernen, som har opløst sig selv? Håber du har fået sovet lidt i nat og at I får afklaring på det hele i dag. God bedring til din mand og knus til dig.
Åh for fanden. Sikke en forskrækkelse. Jeg håber, at I får hurtigt svar.
Sikke dog en grim oplevelse. Nu håber jeg for jer alle, at Gemalern hurtigt er hjemme igen og helst med besked om, at alt er i orden.
Randi
Ellen: Næh, det gik ikke så godt med at sove. Nu har vi været på morgenvisit. Stadig ikke svar på scanning, hvilket enten kan betyde sløvt system, eller at scanningen intet unormalt viste. Jeg håber det sidste ... Tak.
Tina: Velkommen forbi :-) Tak. Han er heldigvis på benene. Vi mangler bare et svar/en stuegang, og så håber jeg, at han ringer efter hjemtransport = mig.
Sikke en forskrækkelse. Jeg håber ikke, det er alvorligt. Forhåbentlig bare væskemangel eller en form for overanstrengelse.
God bedring og varme tanker herfra.
Knus.
Lene : Det er du skam ikke alene om at tænke. Og da paramedicineren sagde TCI i en bisætning, har jeg selvfølgelig også lige googlet det. Indtil videre har 'de' jo ikke gjort noget for at sætte Gemalen i medicinsk behandling, og jeg håber, at det er et udtryk for, at scanningen ikke viste noget unormalt. Tak :-)
Frederikke: Ja, du har helt ret. Vi blev enormt forskrækkede. Det håber jeg også :-)
Randi: Ja, det var grimt, men den mest trælse del var heldigvis hurtigt overstået. Ja, det håber jeg altså også :-)
Johanne: Ja, det var en forskrækkelse! Forhåbentlig viser scanningen ingenting, og så kan vi bare gætte på væskemangel (hvilket Gemalen burde være for erfaren til at udsætte sig selv for) eller almindelig overanstrengelse af en art. Tak :-)
Åh, du godeste for en grim oplevelse. Håber, Gemalen er frisk og frejdig igen, og at det var noget så uskyldigt som dehydrering el. lign. God bedring til ham, i hvert fald.
Usj da. Det er forhåpentligvis ikke noe stort på gang. Men man vet jo aldri og å vente på svar er ikke godt.
Soving kan bli et vanskelig stykke arbeid å få gjort, ved sådanne tilfelle.
God bedring til Gemalen og trøsteklem herfra :)
Øglemor: Jep, den var grim. Han er frisk og frejdig, men vi skal lige have et svar på, om de kan se 'noget'. Normalt ville jeg blive temmelig sur, hvis han havde båret sig så tosset ad, at han var blevet dehydreret, men nu håber jeg da, at der bare er det. Tak :-)
Mormor: Ja usj og uf! Vi håber, at det ikke er noget stort, men blot forbigående utilpashed, som ikke har efterladt sig spor. Sove er svært, ja. Tak og klem tilbage :-)
Sikke en forskrækkelse! God bedring til gemalen. Som de andre krudser jeg fingre for, at det ikke er mere alvorligt end en dehydrering.
Puha sikke da en forskrækkelse, håber I får et hurtigt svar på scanningen.
Sysler: Velkommen på bloggen :-) Ja, det var en forskrækkelse! Tak :-) Ja, dehydrering vil pludselig være helt acceptabelt ...
Rejen: Ja puha! Scanningen viste intet unormalt. Heldigvis! Men nu vil de godt lige checke halspulsårerne, så de beholder ham lidt endnu. Og selv om det er irriterende, skal jeg være den sidste til at brokke mig over, at de gør tingene grundigt.
Hvor er det godt der blive taget prøver og scanning. Hellere for meget end for lidt. Go' bedring med ham.
Det var vel nok godt, at scanningen ikke viste noget unormalt. Jeg kan godt forstå, at Donnaen begyndte at græde! Sikke en forskrækkelse. Jeg håber, at I snart får Gemalen hjem med påbud om at undgå dehydrering fremover.
God bedring til ham!
Mette: Du har helt ret. Det er lidt træls lige nu, men vi vil jo gerne have, at Gemalen bliver ordentligt checket igennem. Tak :-)
Nonna: Ja, det var helt naturligt, at Donnaen græd af forskrækkelse. Det gjorde bare, at jeg i starten var helt forvirret og slet ikke kunne regne ud, hvad der var galt. Det var en stor lettelse, at scanningen så fin ud, og det vil være dejligt, hvis jeg kan nøjes med at skælde Gemalen huden fuld for ikke at huske at drikke nok. Tak :-)
hod da op , sikke da en redelighed, håber ikke det er noget alvorligt. tænkte ligemed det samme hiv Onnaen opdagede med det samme der var noget helt galt med hendes far ❤
jeg ønsker jer alt godt herfra
kram
hod da op , sikke da en redelighed, håber ikke det er noget alvorligt. tænkte ligemed det samme hiv Onnaen opdagede med det samme der var noget helt galt med hendes far ❤
jeg ønsker jer alt godt herfra
kram
Jonna: Ja, det var lidt en værre redelighed. Nu er MR-scanningen heldigvis godt overstået. Og de manglende undersøgelser har karakter af 'for en sikkerheds skyld'. Tak :-)
Sikke noget. I kan da også blive ved i det uendelige. Jeg ved alt for godt hvilke tanker der ryger igennem hovedet, og krydser nu bare fingre for at Gemalen bliver udskrevet og erklæret helt rask.
Puha, hvor væmmeligt. Jeg håber, som resten af feltet, at det ikke er alvorligt. Og at I har fået svar nu.
Pia: Ja, det er utroligt. Jeg havde ellers besluttet, at det var SLUT. Der løber mange tanker gennem hovedet på en. Både under og efter. Heldigvis er han udskrevet og i fuld vigør igen. Tak :-)
Østfront: Det var nemlig væmmeligt. Vi har svar på det hele, og det så fint ud, så Gemalen er udskrevet igen. En slem forskrækkelse 'rigere'.
Send en kommentar