Er vi virkelig nødt til at købe en terrassevarmer, før det hjælper?

Som alle andre er jeg ved at blive bims over det manglende forår.

Ja ja, jeg ved godt, at det er en heftig generalisering. Der er måske er cirka 0,3 procent af befolkningen,der synes, det er evigskønt med fortsat fimbulvinter. Undskyld til dem.

Det er ellers ikke, fordi vi ikke har gjort vores for at jage vinteren på flugt.

Sådan a la paraplyer og gummistøvler i sommerferie-bagagen til at holde regnvejret væk med.

Det vil sige, det er mest Gemalen, der har været i gang.

Desværre må det også siges, at hans projekt opførte sig så drilagtigt, at det i sig selv givetvis har været årsag til rigtigt mange snebyger.

En af de første dage i januar, på en dag hvor det sneede, købte han sig en sneslynge. På tilbud. I en kasse. Som samle-selv-sæt.

Det var selvfølgelig ikke nok til at jage sneen på flugt, så mens Gemalen rodede med at samle bæstet, sneede det videre, og Fruen så sig nødsaget til at gribe skovlen for at bane sig vej ud til skraldebøtte og postkasse.

Omsider lykkedes det. Og bæstet blev påfyldt benzin (olie? - whatever), slæbt udenfor og startet.

- Host - host - host! var alt, hvad der kom ud af det. Plus benzin (olie? - whatever) ud på fliserne, hvor det kan ses endnu.

Det forstod Gemalen ikke en lyd af og smed resolut bæstet bag i bilen og kørte hen til forhandleren og klagede sin nød. At få en ny kunne der ikke blive tale om, så Gemalens sneslynge blev sendt til reparation. Og var væk længe.

Imens sneede det.

Bæstet blev meldt repareret, blev afhentet og forsøgt startet. Uden held. Blev afleveret og sendt til reparation igen. Og var væk længe.

Imens sneede det.

Historien gentog sig, og Fruen gik fra at være utilfreds på den lettere overbærende måde til ualmindelig knotten.

Vi havde nu passeret vinterferien, og sneen fortsatte med at vælte ned. Og vi fortsatte med at skovle ...

Så faldt Gemalen og slog sin albue, og vi brugte ikke megen hjernekapacitet på at tænke på hverken sne eller sneslynge.

Men så en dag meddelte Gemalen, at nu måtte jeg godt hjælpe ham med at løfte bæstet ud af bilen, for det kunne han ikke selv med sin dårlige albue. NU var den repareret og funktionsduelig, lovede han.

Og da den annoncerede snestorm kom og blev til et lille beskedent drys, trak Gemalen i startsnoren.

Og - oh mirakel - bæstet startede, og Gemalen fornøjede sig med at fjerne sne i både indkørsel og foran huset.

Siden har det næsten ikke sneet.

Her altså. 

Men forbasket koldt er det jo stadig. Og nu vil jeg så gerne vide, hvad vi skal gøre for at få kulden til at forsvinde? 

Er vi virkelig nødt til at købe en terrassevarmer, en varmekanon eller hvad?

Gemalen med bæstet. Der er ikke overdrevent meget
sne at flytte, men nu ved vi da, at bæstet virker.