Gemalen blev sendt hjem i mandags.
Efter at have talt med en sårlæge.
Som kunne fortælle, at ophelingen af Gemalens albue rimeligvis ville tage et halvt år - ET HALVT ÅR!! Måske meget mere. Det var der ingen, der ind til da havde fortalt Gemalen noget om. Og selv havde han ikke drømt om, at det stod så galt fat.
Nul cykeltræning og og nul cykelsæson. Alle planer om mulig kombination af mountainbike-orienteringsløbs-stævner og sommerferie down the drain. Det var ikke til at holde ud.
Heldigvis havde sårlægen et alternativt forslag: At genoperere Gemalen. Åbne albuen og sy den sammen igen. Og hvis Gemalen så ville love højt og helligt ikke at bøje albuen mere end maximalt 90 grader, kunne han slippe for at få gips på. Faktisk kunne han endda relativt hurtigt få lov til at bruge armen i begrænset omfang.
Det tyggede Gemalen nok på i højst 20 sekunder, før han sagde ja tak til genoperation.
Og så blev han lukket ud. På orlov. Med besked på at komme igen onsdag.
Det var dejligt at få ham hjem. Donnaens humør steg betragteligt.
At han var blevet fyldt med så meget antibiotika, at det lugtede som om Cheminova havde startet et datterselskab i soveværelset, da jeg åbnede døren derind næste morgen (ja, han sover lige alene et par dage ...) var kun en detalje.
Tirsdag aften var stemningen dog lidt trykket. Tanken om, at Gemalen igen skulle under kniven i fuld narkose var trods alt lidt skræmmende.
Så en nat, hvor alle sov dårligt. Op og afsted.
Vente vente vente.
Midt på eftermiddagen var der lyd. Det var gået godt. Der havde lige akkurat været plads nok til at sy albuen sammen. Og først på aftenen, da jeg hentede Gemalen igen, var han kun udstyret med et forholdsvis lille plaster.
Og de seks uger, der skal gå, før der igen er tilladelse til fuld og fri bevægelse, føles pludselig overkommelige ...
 |
| Krokus 2012. Så langt er de slet ikke endnu i år. Men de er da kommet op ... |
22 kommentarer:
Hvor er det godt at høre, at det lysner nu. Det har da også været en kedelig omgang for jer allesammen. Fortsat god bedring til Gemalen!
Randi
Hvor godt at heling kunne minimeres til 6 uger.. ½ år var da også næsten ubærlig længe.
God bedring til gemalen
Så flott!!! Ble rent glad, på deres vegne.
Klemmer en overgiven gledesklem :)
Mormor
Randi: Ja, det var en sur omgang, men nu ser det straks bedre ud. Og hvis Gemalen nu bare kan holde sig i ro, så ... Tak :-)
Inge: Ja mon ikke. Et halvt år ville have været noget af en (ægteskabelig) udfordring. Tak :-)
Mormor: Små lyspunkter har også ret. (For os og Gemalen var det selvfølgelig stort).Solskinsklem tilbage :-)
Sikke dog en omgang - håber da virkelig at det værste er overstået. Føler virkelig med Gemalen, tænk hvis nogen sagde til mig at jeg ikke måtte løbe.....
Hvor er arbejdspladsen henne i hele denne her historie? Skete uheldet ikke ved noget arbejdsrelateret teambuilding? Der må vel være godt med erstatning eller lignende? Det kan måske løfte humøret lidt...
God bedring og pas nu på ham!
Uha, det er næsten ikke til at fatte, at det gik så galt - men dejligt at han nu snart er kampklar igen!
Kirsten: Ja, du kan sikkert som få sætte dig ind i tanken om at være sat ud af spillet i et halvt år! Uheldet er/bliver anmeldt som arbejdsskade, så formalia er i orden, hvis ... Tak, og det skal vi nok - hvis han ikke bliver alt for urimelig ;-)
Madame: Det er nærmest surrealistisk, at noget så banalt kunne udvikle sig så voldsomt. Ja, det er dejligt, og nu virker 6 uger jo pludselig ikke så slemt :-)
6 uger er til at overskue, 6 måneder er fuldstændig uoverskuelige. Jeg kan godt forstå, han blev bleg om næbbet, da han pludselig så cykelsæsonen ligge i grus. Det ville da være forfærdeligt for ham.
Fortsat god bedring til Gemalen.
Godt at der kunne gøres noget, et halvt år var også længe ikke at kunne bruge armen..;-D
Godt at der var et alternativ til de 6 måneder, og nu skal Gemalen altså huske det med ikke at være for ivrig med armen her i starten. God bedring og velkommen hjem til familielivet til jer alle tre :-)
Puha godt at det gik fint! Sikke en omgang. Kan godt forstaa at han sagde ja til genoperation. Og farmors nye hjem ser dejligt ud og det med maden er et godt tegn!!! Knus til jer alle
godt det gik godt,,,, nu er. det. nok din opgave at styre gemalen, så han ikke overanstrenger armen ,,,pøj pøj og god bedring med ham
pyha, der var lige noget at tage stilling til. Dejligt at det nu går fremad :-)
Stegemüller: Ja, lige pludselig er 6 uger til at overskue. Når alternativet er 6 måneder. Og ja, dét ville have været skrækkeligt! Tak :-)
Rejen: Ja det var meget heldigt :-) 6 måneder er vildt længe!
Lene: Ja, det bliver den helt store udfordring at holde Gemalen i ro. Jeg håber bare, at han er så skrækslagen ved tanken om de 6 måneder, at det i sig selv virker tilpas afskrækkende ;-) Tak.
Tina: Ja, selv om man lige skal synke en ekstra gang ved tanken om operation i fuld narkose, så var der ikke meget at betænke sig på. Ja, jeg tror også, det er et fint sted, Farmor har fået plads. Knus tilbage :-)
Jonna: Jeg skal vist bare holde mund, ellers bliver han bare alt for stædig ... Tak :-)
Nola: Ja mon ikke, men jeg tror ikke Gemalen var i tvivl i ret mange sekunder. Ja, det er MEGET dejligt :-)
Det er altså en hel del lettere at forholde sig til 6 uger end til 26... uha. Jeg håber at han kan finde ud af at holde sig i ro og lade tiden arbejde for sig.
Jeg forstår ham godt - der var vist ikke meget at betænke sig på ... og mon ikke han holder sig i skindet, når nu han kender konsekvenserne af ikke at gøre det.
Stakkels mand. Stakkels jer alle tre.
Hvor er det godt, at det nu kun drejer sig om 6 uger! Kunne man ikke have taget den operation i stedet for den første, eller skal der være tale om reoperation?
Om 6 uger er det stadig forår :-)!
God fredag og fortsat god bedring til Gemalen!
Overlever: Der er ganske afgjort STOR forskel på 6 og 26 uger. Jeg tror, Gemalen vil holde sig nogenlunde i ro. Det er mere, om han kan lade være, hvis der liiige er noget, han synes, han skal ordne ...
Ellen: Nej, bortset fra, at man altid lige skal synke en ekstra gang ved tanken om operation i fuld narkose, så var der ikke så meget at betænke sig på. Jeg håber, han kan holde sig i skindet, men jeg ved, det bliver svært. Ja, vi er lidt stakkels - alle tre ;-)
Nonna: Ja, 6 uger er til at se en ende på, trods alt. Da man i første omgang opererede, skyldtes det betændelse,og derfor kunne man ikke lukke. Nu så det til gengæld så pænt ud, at man turde lukke igen efter en ny operation. Også god fredag til dig. Og tak :-)
Hold da op. Nu må det da gerne snart få en ende. Jeg synes sygdom og elendighed både i blogland i vores eget liv, samt i familie- og vennekredsen indeholder vel rigeligt af den slags i øjeblikket.
Nu kan det forhåbentlig kun gå fremad. Jeg sender lidt god vind til det jyske, det har vi nemlig så rigeligt af.
Jeg tror også bare, at jeg var sprunget på operationsbordet igen. Sikke en omgang. Forhåbentlig er det snart overstået...
God bedring til ham.
Susanne: Der var nok ikke så meget at betænke sig på. Ja, forhåbentlig er det snart overstået, men lige nu er jeg faktisk temmelig nervøs for, at Gemalen har været lidt for hård ved armen. Det er ikke helt godt ...
Send en kommentar