tirsdag den 6. marts 2012

Nemt - men for hvem?

 
I et lillebitte midtjysk firma som Verdensfirmaet lever visse fordomme i bedste velgående.
 
Blandt andet, at det offentlige er besværligt, bureaukratisk og i det hele taget lidt noget opreklameret pjank, som det absolut ville være bedre at være foruden.  
 
Jeg har lige fået fordommen bekræftet.
 
I en grad, så jeg var nødt til at overveje, om jeg skulle grine hysterisk, græde afmægtigt eller bare dunke hovedet ind i væggen, til jeg glemte, hvad jeg var utilfreds med.
 
Ind til videre har jeg valgt det første.
 
Meen, altså:
 
Det sker ret sjældent, at der i Verdensfirmaet er brug for at få lønrefusion fra det offentlige. Derfor føles det som en ny udfordring hver gang, da ingen kan huske, hvad vi gjorde sidst.
 
Så glæden var stor, da der gik mindre end et halvt år mellem, at to medarbejdere blev fædre, og firmaet skulle have lønrefusion i forbindelse med barselsorloven. Men ak, kort blev glæden, for selvfølgelig var systemet lavet om i mellemtiden.
 
Nu skal man gå ind på hjemmesiden NemRefusion og indberette. (Alene navnet NemRefusion bør vel gøre en lidt mistænksom??) Men for at gøre det, skal man have en medarbejdersignatur, som kan fåes ved henvendelse til DanID.
 
Det skulle være så nemt.
 
Det er det ikke.
 
Den digitale signatur blev bestilt til mig, Fruen i Midten. Og et par dage senere kom der et brev, om at jeg nu var oprettet, og at jeg, for at komme i gang, skulle følge vejledningen, der kom pr. mail.
 
Det kedelig var bare, at mailadressen var forkert registreret, og mailen derfor sendt ud i det blå.
 
Altså gik jeg ind på DanID's hjemmeside for at finde et telefonummer, så jeg kunne få løst problemet.
 
Men i DanID vil man vist helst være i fred, for det er umuligt at ringe dertil. Under fanen Support er der ganske vist et nummer, man kan ringe til.
 
Men når man så ringer, bliver man først mødt med en laaang besked om, at man kan finde råd og vejledning på hjemmesiden. (Det var så det, jeg lige havde opgivet). Dernæst kommer man ind i et slusesystem med en masse valgmuligheder, man først skal taste sig igennem. Til sidst ender man dog uvægerligt ved samme båndede besked, at man skal kontakte sin administrator eller skrive en mail. Det er muligt, at man kan omgå systemet og komme igennem til et rigtigt menneske. Jeg fandt bare ikke ud af det. 
 
Altså mail.
 
For at få lov til at maile skal man udfylde en hel masse først. Ud over firmanavn og CVR-nummer skal man også informere om computerens styresystem og browser. Lidt voldsomt, når man nu bare gerne vil i kontakt med nogen for at fortælle om en forkert mailadresse..
 
Klokken 16.00 tikker der en mail ind, hvor der stod - sådan cirka: 'Kære Frue i Midten, i dit firma er det Fruen i Midten, der administrerer medarbejdersignaturer. Du skal derfor henvende dig til hende for support.'
 
Uh uuh huhh. Da var det, jeg var lige ved at knalde hovedet ind i væggen.
 
I stedet grinede jeg bare hysterisk og skyndte mig hjem.
 
**
 
Retfærdigvis skal det nævnes, at der her til morgen er kommet en ny mail. Sendt af et rigtigt menneske. Og med et helt menneskeligt indhold, om at nu er fejlen rettet, og jeg bør kunne komme igang.
 
Det håber jeg så.
 
 

12 kommentarer:

Lene sagde ...

Haha, hvor sjovt! Altså at læse om, sikkert ikke for dig ;-D
Troede kun at sådan noget skete i Spanien :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Næh, det er ikke kun i Spanien.. Kors, hvor var jeg sur igår :-(

Rejen sagde ...

hihi, sjovt at læse om, men sk... irreterende for den (dig)som det går ud over...Godt at der trods alt inde bagved maskinrummet var et rigtigt menneske...;-D

Inge sagde ...

Hahahaaaa.. en skøn historie.. Tak for dagens gode grin. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Reje: Ja, det var godt, jeg var begyndt at tvivle på, om der overhovedet fandtes rigtige mennesker 'inde bagved'. Virkede som om det hele var styret af robotter.. :-)

Inge: Selv tak :-)

Annemor sagde ...

Mormor ler så hun hikster.
Hun skrev dette, en gang.

http://www.starbear.no/mormor/2011/02/22/a-sta-pa-vent/

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ha ha, har lige læst din historie. Den er mindst lige så slem som min :-D

Madame sagde ...

Åh nej, jeg kan se det for mig :-) Minder mig meget om, at en af mine kolleger skulle have fat i sin læge. Det burde jo være en helt enkel sag, men i praksis er det et mareridt, og man skal være svineheldig for at komme igennem med det samme. Som regel kan man godt sætte en rum tid af til det.
Min kollega havde ikke tid til at sidde med telefonen i hånden i halve timer i arbejdstiden, så han var opsigtsvækkende kreativ. Han spændte sin mobiltelefon fast på hovedet med en tyk elastik og gik rundt med den dér, til han - nej ikke fik fat i lægen, for det gjorde han ikke - men til han ikke orkede mere.

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Om ikke andet, så var I andre da godt underholdt, da din kollega gik rundt med mobilen i en elastik om hovedet :-)

Pia sagde ...

Det har jeg også bøvlet med. Både den refusion som vi også yderst sjældent er berettiget til. Men også digital signatur, og jeg sidder med mere end EN virksomhed. Da koden endelig kom, den ene gang, var jeg på ferie, og har man ikke aktiveret inden en vis dato, bliver det spærret og det er forfra.
Nu har jeg fået ny pc, så det er atter forfra, sådan noget kan åbenbart ikke flyttes fra en pc til en anden.
Sender du lige en brugsanvisning mens det er i frisk erindring! Jeg trækker lige vejret inden jeg starter kampen igen.

Ellen sagde ...

Hahaha, det var bare en superunderholdende og morsom historie - når man altså ikke selv er en del af den :lol:
Egentlig er den - uden yderligere redigering - lige til et revyindslag om bureaukrati ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Åh åh, jeg vil slet ikke læse om evt flere problemer. Lige nu går det ikke så godt med at komme videre, for jeg mangler tilsyneladende stadig en 'velkomstmail'. Suk :-(

Ellen: Tak, tror jeg, så må jeg bare finde nogen, der lige står og mangler en revytekst ;-)