Tysk for tumper

Fruen er begyndt at gå til tysk!

- Aber warum? kunne nogen måske finde på at spørge.

Det er der faktisk flere - synes jeg selv - gode grunde til.

For det første er det jo altid godt at kunne begå sig bare en lille smule på tysk. Det er især godt, hvis man opholder sig i et tysktalende land ...

For det andet har Donnaen tysk i skolen. Hun har en ret - ahem - intuitiv tilgang til sproget, hvilket af og til kræver visse småjusteringer. Disse småjusteringer skal moderen helst være behjælpelig med, men efterhånden som Donnaens niveau stiger og stiger, er det også blevet sværere og sværere at bibeholde den skråsikre tone i diskussionerne om omvendt ordstilling, og hvorvidt forholdsordet nu styrer akkusativ eller dativ. Så en smule genopfriskning af glemte kundskaber er nødvendig.

For det tredie syntes Fruen, at hun trængte til igen at komme ud og blive luftet lidt. Gerne med nye input og samtidig udfordring af de små grå, der somme tider forsumper lidt i hverdagstravlhed, indkøb og strygetøj.

Så nettet blev konsulteret.

I gamle dage, det vil sige for 5-8 år siden, kunne man følge sprogkurser på HF-niveau uden at blive sendt direkte på fattiggården. Sådan er det desværre ikke mere, men så findes der jo heldigvis konversations-kurserne på AOF. Til gengæld skal man være tidligt ude for at sikre sig en plads, og det ene af de to udbudte kurser (Ja, to kurser! Det er ikke nogen stor by det her) var da også allerede optaget. Så det måtte blive det andet.

Glad og fro mødte jeg op første kursusaften. Den søde lærer - Lehrerin om jeg må be', det er jo tysk det her - kom, og vi fik vores materiale. Så fulgte den obligatoriske præsentationsrunde, og det gik rimelig pænt. Nogle kursister sagde en del, mens andre brugte noget mere tid på at lede de rigtige gloser frem. Så snakkede vi lidt om dit og dat, fik mere materiale og lektier for. Og gik hjem.

Og to hverdage senere blev jeg så ringet op af sød dame fra AOF, som gerne ville høre, om jeg alligevel ikke ville gå til tysk, da jeg jo ikke dukkede op.

- Jamen, jeg var da til tysk, svarede jeg undrende.

- Næh, det var du ikke, og du har heller ikke betalt, så vi tænkte, at du nok havde ombestemt dig, fortsatte sød dame.

- Jeg var altså til tysk, og jeg har altså betalt! sagde jeg. Nu med en anelse mere fylde i stemmen.

Derefter brugte vi lidt tid på at få enderne til at hænge lidt mere konstruktivt sammen. Og det viste sig så, at jeg af uransagelige årsager var blevet tilmeldt begge kurser, uden at hverken AOF eller jeg havde opdaget det.

Noget værre rod. Men også vældig smart. For nu fik jeg lov at vælge, hvilket hold, jeg gerne ville gå på. Og så valgte jeg optimistisk det andet. Det sene, et niveau sværere, hold.

Nu manglede jeg bare materialer og lektier til det andet niveau, men fandt sammen med die Lehrerin ud af at få det byttet om formiddagen før næste kursusaften.

Det andet hold havde blandt andet fået en tekst for. Resten af en historie, som var påbegyndt den første aften. Skulle jeg følge med, skulle jeg læse hele historien.

Og hvis jeg havde troet, at det kunne jeg da bare gøre på et kvarter, tog jeg fejl. For den var svær. Ganz shwierig faktisk, og jeg begyndte at spekulere på, om jeg havde været alt for optimistisk i mit kursusvalg.

Meget bedre blev det ikke, da jeg mødte op og efter en venlig modtagelse blev udsat for en præsentatiosnrunde på det nye hold. Det bare væltede ud af de andre kursister, så jeg sad med helt tilbageblæst hår og nærmest måtte holde fast i bordkanten, da min sidedame sluttede af med at fortælle ".. und ich bin eine Komponistin."

Heldigvis var der ikke et hul, jeg kunne forsvinde i, fuldstændig tumpet og fejlcastet som jeg følte mig. Så jeg måtte pænt blive siddende, og lidt efter lidt tøede min hjerne op, og jeg kunne ikke alene deltage i snakken, men også synes, at det faktisk var rigtig sjovt.

Vi fik både diskuteret flygtningeproblematikken, om kongehuset skulle afskaffes og meget andet. Ind i mellem har jeg nok lydt som en ordbog, nogen havde kastet op i, men det gik, og alle tog det pænt.

Og nu synes jeg egentlig bare, det er ærgerligt, at der er efterårsferie i denne uge.