torsdag den 8. januar 2015

Tom og sort


Lige i dag kunne jeg godt tænke mig at kunne skrive et eller andet klogt og rigtigt.

Men jeg er ret tom for ord.

I hvert fald tom for de rigtige ord.

Dem, som kunne gøre indtryk, som kunne huskes og måske endda gøre en forskel.

Jeg ville ønske, jeg havde en t-shirt med Je suis Charlie hen over brystet.

Og at jeg havde modet til at gå med den. Hvor som helst.

At jeg kunne døbe min førstefødte for Charlie.

Eller bare havde en Charlie-kælekanin. Og hver gang jeg kløede den på maven skulle jeg blive mindet om, hvordan folk døde for friheden til at ytre sig.

Men det har jeg ikke.

I stedet er jeg bare en lille smule sort indeni.


14 kommentarer:

Ellen sagde ...

Jeg er naturligvis enig i, at mordene i Paris er en forfærdelig handling, men jeg synes også, at i ytringsfrihedens hellige navn er netop den også gået hen og blevet en form for religion. Hvis folk dog bare kunne lade hinanden være i fred. Også med ord og tegninger. I mine øjne er der forskel på retten til ytringsfrihed og retten til at gøre nar af andre.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Tak :-)

Ellen: Det er jo svært, for selv om jeg heller ikke mener, at man skal nedgøre andre, så mener jeg, at man skal have lov at skrive, tegne eller optræde satirisk. Og gør man det, så kommer man nok til at gøre nar og fornærme nogen undervejs. Men det bør der altså også være plads til. Tænk, hvis man ikke måtte, hvad blev der så af vores elskede revyer for eksempel. Her står majestæts- og ministerfornærmelserne jo i kø. Og vi synes, det er virkelig god underholdning :-)

Lene sagde ...

Og min løsning på denne sorthed blev at jeg heldigvis havde en datter, der fylder år, så det skrev jeg om.
Og jeg er enig med dig i forhold til dit svar til Ellen, kristne har også en gang dræbt fordi de ikke kunne tåle fornærmelser. Det må og skal vi ikke finde os i, altså det med at dræbe fordi man føler sig trådt over tæerne. Religion giver ikke ret til at dræbe, men jeg vil have lov til at være troende og er dermed heller ikke enig med dem, der helst så alle religioner udryddet.

Inge sagde ...

Det er ikke nemt at finde de rigtige ord om mordene i Paris i går, men jeg synes du er sluppet godt fra det. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Ja, heldigvis havde du jo noget dejligt at tænke på :-) Selvfølgelig skal man ikke afskaffe religionerne. Det giver så mange mennesker så meget at have noget at tro på. Man skal bare holde op med at mene, at man dermed er bedre end andre og endda ovenikøbet har ret til at slå ihjel på den konto.

Inge: Tak :-)

Mette sagde ...

Det er altså sørgeligt, at folk ikke har respekt for andre, for det er da mangel på respekt når man skyder i stedet for at tale. Fint man er blevet fornærmet men så råb op i stedet. Jeg synes som dig, Frue at vi skal kunne udtrykke os, ikke nedgøre men udtrykke os og det er sørgeligt det åbenbart ikke er ok. Og at bruge satire er i mine øjne ok. Som du så klogt svare Ellen så bliver der gjort grin med kendte hele tiden i revyer m.m. Ja, selv Dronningen.
Forøvrigt er det at blogge jo også, i hvert fald for mig, et sted hvor man med det man skriver kan skabe lidt debat. Jeg elsker når folk kommenterer og er uenige (sker ikke ofte) med det jeg har skrevet for det er jo en sund debat.

Annemor sagde ...

Deler den følelsen.

Annemor sagde ...

Deler den følelsen.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ja, det er sørgeligt. Man skal have lov til at udtrykke sig og til at være uenig. Til at blive vred og til at blive fornærmet. Men man skal ikke fængsle eller dræbe dem, man er uenig med. Basta. Og det bliver så ikke i dag, at vi to bliver uenige :-)

Mormor: :-) Vi er nok flere.

Laika sagde ...

Jeg kommer bare med et enkelt lille grynt. Vågn op politikere!!!

Pia sagde ...

Jeg er bestemt heller ikke tilhænger af det der er sket i Frankrig. Ingen skal trues til tavshed. Vi har alle lov til at blive hørt, bådr fra mund og hånd. Vi får vel alle nogle bemærkninger igennem livet, som modtageren ikke nødvendigvis altid synes er så sjove, som giveren synes. Tvært imod kan det somme tider virke sårende, men derfor dræber vi da ikke.

Anonym sagde ...

God Morgon ! Jag har haft Reijen som bloggven för ett litet tag sedan men nu har jag inte sett att hon skrivit något på länge. Vet du om det hänt henne något ? Jag har frågat om hon har Facebook men har icke fått svar.

Hvis du vet något kan du svara mig här.

yngareviken@gmail.com

Jan Henriksson Björkvik Sverige.

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Tjah ... Det er i hvert fald vigtigt, at politikerne, både nationalt og internationalt, viser fælles front mod terrorisme.

Pia: Nemlig nej, hverken som folk eller som privatpersoner.

Fruen i Midten sagde ...

Jan: Jeg kan desværre ikke hjælpe dig. Måske kan Inge:

http://bymarken68.blogspot.dk/