Glatis, varme bade og pebernødder igen igen

Så smuttede der lige en weekend.

Og god tid blev til datid.

Nu er det lige straks meget snart.

Fik vi så julet?

Ja, lidt blev det da til.

Fredag morgen gik alt glat.

Veje, fortove, egne fliser, simpelthen alt var totalt glaseret, og det var hysterisk glat, da jeg var ude og morgenlufte Kamelen.

Jeg trippede afsted som en af mine gamle tanter (der dog forhåbentligt ville have afholdt sig fra overhovedet at gå ud). Og lærte at sætte pris på alt; grus, ukrudt mellem fliserne eller nedfaldne kviste og blade, der gav bare den mindste krusning i den glaserede overflade og dermed minimalt håb om at kunne stå fast.

Kamelen stod bedre fast end jeg, men havde - heldigvis - også store problemer med manglende bremseevne og ukontrollerede udskridninger, hvilket betød, at jeg, grundet bedre strategi med hensyn til vejvalg, undgik at blive trukket (helt) ud af balance.

Men sjovt har det sikkert set ud. Også en anelse mystisk. For jeg fandt ud af, at der - afhængigt af vindretningen - tit var en kvart stribe uglaserede fliser helt inde under hækkene. Altså gik jeg så tæt på hækkene, som det var fysisk muligt uden at hænge fast. Og selvom jeg ellers dagligt prøver at forklare Kamelen, at hun ikke må gå inde på folks græsplæner, så jeg ingen grundt til ikke at gøre præcis det, hvis jeg havde muligheden.

Resten af fredagen gik med at spekulere på, om Storebæltsbroen ville lukke, så Gemalen og Donnaen skulle overnatte på Sjælland.

Det gjorde den ikke, og de kom hjem, og så blev det lørdag.

Hvor det ikke var glat.

Troede jeg.

Lige ind til jeg fandt ud af det modsatte.

Jeg faldt ikke.

Ikke sådan rigtigt i hvert fald ...

I stedet endte jeg, efter en masse tegneserieagtig basken med armene, med at lande med det ene knæ i fortovet. Det gjorde ikke ondt, men lårmusklen var åbenbart på overarbejde, hvilket den har ømmet sig over siden.

Søndag tjekkede jeg forsigtigt oven på postkassen og fik igen den glaserede fornemmelse under fingerspidserne. Den var gal igen, og jeg tog mine forholdsregler og valgte en rute med mange skovstier i stedet for fliser.

Der var is på vandhuller og smådamme, men ikke nok til at bære en and, og jeg så den mest nuttede isbryderaktion, da mutter-and lagde sig i spidsen og ryddede en sejlrende med fatter på højre flanke og en mindre kortege af andre ænder (årets kuld?) tøffende efter sig.

Kamelen kunne heller ikke gå på hverken vand eller mudder og et planlagt bad måtte derfor fremskyndes til lige efter hjemkomst.

Gemalen skulle selv i bad, og så kunne Kamelen jo passende komme med. Bagefter skulle Kamelen tørres, og da det var overstået, kunne Fruen lige så godt også gå i bad ...

Oven på den omgang trængte badeværelset også til en kærlig hånd, men det fik nu lov til at vente. I stedet blev Kamelen efterladt til eftertørring på det varme gulv, og så tog vi ud og hentede juletræ hos gode venner med egen skov.

Eller juletræer faktisk, for Fruen fik lov at få et lille træ, der kan stå i parasolfoden på terrassen. Der står det så nu, men uden lys. For når Gemalen endelig har tid til at fedte med lyskæder, er det stensikkert regnvejr. Således også denne gang.

Resten af søndagen gik med en lille smule julepyntning. Men enten er nisserne for sløve, eller også er jeg, for det går lidt trægt.

Så var der selvfølgelig den førnævnte temmelig nødvendige badeværelsesrengøring.

Og endelig ikke at forglemme; den absolut helt nødvendige pebernøddebagning, anden udgave.

Som selvfølgelig blev klaret før badeværelset.

Man må jo prioritere.

Kønne er de ikke, men de smager godt!