Altså hjul - ikke cykel.
Selv om jeg et kort øjeblik en kende naivt fløjtede for en helt ny cykel.
- Ny cykel? Du må da ikke være rigtig klog! sagde Gemalen, den glade ejer af i hvert fald fem cykler ...
Nå, men mindre kan jo også gøre det.
Og imens går jeg lidt blåbroget rundt, tæller mine mærker og deler dem ind i kategorier: Ubetydelige, almindelige og gigantiske. Der er en halv snes ialt. Plus/minus et par stykker. For nogle var et par dage om at dukke op, og nogle skyldes måske i virkeligheden, at glad Kamel er landet på mine sandalklædte fødder?
Men blå mærker er jo kun blå mærker.
Og da jeg ikke lige skal til fest i bare ben - og slet ikke leve af at være bikinimodel, så går det jo nok. Og endda over. En gang. Med tiden. For i kategorien gigantisk har jeg altså et virkelig imponerende blå-lilla mærke. Lige der hvor jeg er allermest velpolstret på hoften.
En polstring, som jeg normalt godt kunne ønske, var noget mindre. Men med ja-hatten på hovedet (i mangel af hjelm) tænker jeg, at der må jo være en mening med det hele. For uden samme polstring var jeg måske kommet mere galt afsted?
På den måde kan man på særeste vis nå til noget, der tilnærmelsesvis ligner polstringsaccept.
Nu mangler jeg så bare bevis for, at det også kan være en fordel med en vis portion maveflæsk ...
10 kommentarer:
Blåt er da så nydeligt :-) Jeg kan godt tillade mig at joke lidt med de blå mærker, for jeg har selv et stort et lige midt i panden. Jeg skulle ud på badeværelset her i skuret og havde lidt for meget fart på, snublede og bankede hovedet ind i skillevæggen ind til brucenichen. Det er sådan en let væg med skarpe kanter. Hold da op, hvor gjorde det ondt. I løbet af nul komma fem fik jeg en stor blå bule lige midt i panden. Nu er bulen væk, men den blå farve holder ved :-)
Jeg er meget nem til at få blå mærker, og da jeg også altid tror at jeg kan komme hurtigere frem ved at skære hjørner af, så render jeg konstant rundt med blå mærker på ben og hofter :-) Så blåt er flot!
Hahahaha ... hvis du finder den der berettigelse af mavedellen, så deler du vel info?
Heldigvis så går de der blå mærker som regel over igen ja. Og hvis ikke? Så må du tegne et eller andet sjovt rundt om og lege at det er en tattoo. Det skulle være så moderne :)
Jeg vidste det! Der er simpelthen en mening med alt! Det er da derfor, jeg har taget så meget på de sidste 10 år - nu mangler jeg bare de blå mærker i stedet for de brækkede lemmer til at bevise det :-)
Men ... hvad forestiller det billede, du har sat i??? Det kan jeg simpelthen ikke gennemskue.
Uha... Hellere tælle blå mærker end brækkede knogler, men for pokker da en flot blå farve du har anskaffet dig der.. :-)
Randi: Ej din stakkel - og så midt i panden!
Lene: Mjah, blåt er flot. Men kunne jeg selv bestemme farven på mine ben, blev det altså brun ;-)
Liv: Ja, det vil jo være så epokegørende, at et enkelt blog-indlæg næppe kan gøre det. Næh, her tales der forsider og breaking news ;-)
Ellen: Ja, det er da lige præcis derfor ;-) Men du behøver altså ikke selv bevise noget. Det er nok, at jeg gør det. Det er da mit blå mærke (som Inge så rigtigt har gennemskuet).
Inge: Nemlig :-) Ja ikke, og det er endda en ret god gengivelse ...
Betragt det som en gratis, midlertidig tatovering - som henter både medlidenhed og "fortæl-hvordan-det-skete"-15 minutters berømmelse B-) Det tæller også for noget :D
- Anne
Blåbroget du også.
Vi er en del av det slaget for tiden.
Polstring ER bra, enten det er på mageregionen eller ikke (NB ingen polstring skal vær overveldende stor).
Blått er flott, istemmer jeg :)
Klem og legger ved et vuff til Kamelen :)
Anne: Hehe, du har helt ret. Bare ærgerligt, at det værste blå mærke sidder, så jeg kun kan vise det frem for Gemalen (det gør jeg så også jævnligt). Men jeg har da et på albuen, der kan vises frem mere offentligt og give lidt publicity ;-)
Mormor: Ja, også jeg. Blåt er flot, men jeg vil hellere have blå bukser end blå ben. Tak, klem tilbage, og Kamelen siger vuff :-)
Send en kommentar