Pling!
Så gik den uge. Pinsen. Og mere til.
Sådan bare.
Hvordan det lige gik til, ved jeg ikke.
Det var nærmest som om, nogen tog batterierne ud af ryggen på mig.
Det var i hvert fald ikke, fordi jeg havde gang i en masse voldsomme projekter.
Faktisk er re-lakering af tånegle nok den mest krævende opgave, jeg har gennemført ...
Gemalen syntes, jeg skulle bruge noget af Pinsen til at få ryddet op på kontoret/gæsteværelset. Men i modsætning til Liv, der fik styr på sine bunker, så var det så som så med gennemførelsen. Det var simpelthen for kedeligt, og vejret var for godt. Så helt i bund kom jeg aldrig.
Det lykkedes til gengæld at både slå og rive græsplænen.
Et projekt, der var større, end det burde have været. Fordi det var rundt regnet tre uger siden, at jeg slog den sidst. Fordelen ved det - hvis der er nogen - er, at man kan se hvor langt man kommer.
Ellers har jeg ikke lavet noget.
Jeg har siddet i solen og læst, til jeg kunne mærke på mine ben og fødder, at det var tid at søge skygge. Det burde de være blevet brune, eller i hvert fald røde, af. Det er de ikke. Til gengæld er de heller ikke længere nærmest selvlysende hvide. Og det er vel en begyndelse?
Bare ærgerligt, at det igen er hverdag. Med længe til sommerferie. Og endnu længere til den næste gratis fridag.
Suk.
Er der nogen, der gider finde mine batterier?
7 kommentarer:
De ligger lige her hos mig. I Sverige. Og de er genopladelige.
Det er nemlig verdens bedste sted at lade batterier op her, hvor vi bor.
Jeg kan godt huske fornemmelsen fra dengang, jeg arbejdede: ØV, nu er det pinse (eller Grundlovsdag) og ikke en ærlig gratis fridag i sigte før til jul!
Men til gengæld er der fri hver lørdag -søndag og om aftenen :-) Som min svigermor sagde, du arbejder vel kun otte timer om dagen - og det var ikke negativt ment, men blot en konstatering fra en landmandskone med ni børn og arbejde fra tidlig morgen til sent aften ;-)
Håber du finder nogle batterier, der kan bruges. Jeg har heller ikke megen energi, så vi må glæde os over den smule vi har.
Ellen: Jeg vidste, at de måtte ligge et sted :-) Det er bare ærgerlig langt væk. Ja, lige præcis - over et halvt år. Det er frygtelig længe.
Lene: Åh ja, landmandskoner af den gammeldags slags var lavet af et særligt stof. Over for dem skulle man ikke pive over manglende energi, hvis man kun havde et helt almindeligt 8-16 job :-)
Jo - ganske vist fik vi has på en masse (overraskende meget faktisk) men ville hellere have siddet i solen og læst - og lakeret tånegle. Det siger sig selv i min overskrift. I mine øjne havde du den bedste Pinse.
Hehe. Sådan er det jo med det der græs der ofte er grønnere ... ;o)
Jeg håber i hvert fald, at du har nydt pinsen uanset aktivitets niveauet ☺. Jeg har en dejlig gammel faster der siger, ja der er jo altid en skuffe, der trænger til at blive ryddet op i.
Som Ellen kan jeg også godt huske, at der var år mellem Pinsen og ferien og de år gik bare så langsomt, øv.
Det kræver også en del energi at banke(slå)en græsplæne. Jeg har lige hørt en blive belært om at man ikke slår en græsplæne, man klipper den, men her slår vi også græs :-)
Jeg kan nu også godt mærke at jeg har fået en hel del mere arbejde, og de der fredage der ligger mellem torsdagens helligdage ville jeg gerne have holdt fri. Men det er jo ikke så nemt, når det ikke er samme arbejdsplads.
Liv: Jah, det havde jeg måske nok, men til gengæld kan du hvile på laurbærrene og nyde din orden de næste weekender :-)
Annette: Det gjorde jeg, men jeg havde også lidt dårlig samvittighed over den totale mangel på aktivitet. Ha ha, det har din søde gamle faster jo helt ret i :-) Ja ikk', alt for langsomt!
Pia: Klipper man græs?! Det lyder da helt forkert i mine ører. Så jeg gør som dig - og slår den :-) Næh, det der med de ekstra fridage er svært at få til at gå op, når man som du arbejder flere steder.
Send en kommentar