Lige siden vi anskaffede Kamelen, har Fruen været utilfreds med, at vi fragtede hende, Kamelen altså, rundt i løs vægt, når vi var ude at køre. Bevares, hun sidder i bagagerummet, bag nakkestøtterne og kan ikke umiddelbart komme om på bagsædet. Men hvad nu hvis - kunne vi så risikere at få Kamelen i nakken?
Det mente Gemalen bestemt ikke, og han prøvede ligefrem at tegne det for Fruen.
Og så strandede det dér.
For en tid.
For Maddie voksede og voksede. Og det gør hun endnu. Fra at være en Bette Bøvs til at blive en ret stor Kamel. Hvor stor, hun bliver, aner vi ikke. Men større er i hvert fald et kvalificeret gæt ...
Dermed opstod et nyt problem:
Pladsmangel.
Og hvad gør man så?
Man køber selvfølgelig en anden bil, så kræet kan blive standsmæssigt transporteret.
Nu bliver der til gengæld lige rigeligt med plads.
Men det er der også råd for. For man anskaffer sig da bare et bur.
På den måde satser vi på, at der for det første bliver passende med plads til Kamelen. For det andet undgår vi at få hende i nakken i tilfælde af ulykker. For det tredie bliver hun adskilt fra den øvrige bagage. Og for det fjerde begrænser vi - håber vi - hendes mulighed for at fælde over det hele.
Bilen får vi om et par dage. Buret kom i fredags. Som samle-selv-sæt i en kæmpe kasse. Og vi blev hurtigt enige om, at vi lige så godt kunne få monteret buret, så Kamelen kunne vænne sig til det, mens det endnu bare stod på jorden.
Lørdag formiddag gik Gemalen i gang, og efter en halv times rumsteren, stod det og så fint ud.
Kamelen havde nysgerrigt fulgt med, og var også helt med på at prøve at gå ind i det.
Men så skete der det, som ikke måtte ske.
Bunden, som er en plastbakke, klaprede. Kamelen blev nervøs, og Gemalen prøvede, men nåede ikke at smække lågen i, før Kamelen igen stod udenfor. Og så overordentlig forskrækket ud.
Hvorefter det var helt og aldeles umuligt at lokke Kamelen til at gå ind igen.
Der blev lagt et gammelt dynebetræk i bunden, og der blev lokket og kaldt. Og drysset med først de almindelige og siden de ekstra lækre godbidder. Kamelen var ligeglad. Hun skulle - i bogstaveligste forstand - ikke nyde noget.
Gemalen og Fruen så på hinanden.
- Okay, så må jeg jo kravle derind, meddelte Fruen.
- Dér kan du da ikke være, sagde Gemalen temmelig taktløst.
- Der er plads til en newfoundlænder i det bur, og så stor er jeg altså ikke, lød det ret mopset fra Fruen.
- Vent bare, der er plads til både mig og Maddie, fortsatte Fruen og kravlede målbevidst ind i buret.
Med Kamelen i hælene. For da først jeg var kravlet derind, var det ikke længere så farligt, og så gik Kamelen også derind. Først forsigtigt, siden helt uden betænkeligheder. Faktisk blev hun hurtigt så tryg, at vi kunne optræde med vores helt nye gå-ind-i-buret-trick, da Mormor og Morfar kom på besøg til rabarbertærte søndag eftermiddag.
Nu mangler vi så bare at få tricket til at virke, når buret kommer op og ind i bilen.
Det skal nok blive festligt, hvis det bliver nødvendigt at kravle først. Op ad rampen og ind i buret.
Jeg tror, det i så fald bliver en opgave for Donnaen.
Det mente Gemalen bestemt ikke, og han prøvede ligefrem at tegne det for Fruen.
Og så strandede det dér.
For en tid.
For Maddie voksede og voksede. Og det gør hun endnu. Fra at være en Bette Bøvs til at blive en ret stor Kamel. Hvor stor, hun bliver, aner vi ikke. Men større er i hvert fald et kvalificeret gæt ...
Dermed opstod et nyt problem:
Pladsmangel.
Og hvad gør man så?
Man køber selvfølgelig en anden bil, så kræet kan blive standsmæssigt transporteret.
Nu bliver der til gengæld lige rigeligt med plads.
Men det er der også råd for. For man anskaffer sig da bare et bur.
På den måde satser vi på, at der for det første bliver passende med plads til Kamelen. For det andet undgår vi at få hende i nakken i tilfælde af ulykker. For det tredie bliver hun adskilt fra den øvrige bagage. Og for det fjerde begrænser vi - håber vi - hendes mulighed for at fælde over det hele.
Bilen får vi om et par dage. Buret kom i fredags. Som samle-selv-sæt i en kæmpe kasse. Og vi blev hurtigt enige om, at vi lige så godt kunne få monteret buret, så Kamelen kunne vænne sig til det, mens det endnu bare stod på jorden.
Lørdag formiddag gik Gemalen i gang, og efter en halv times rumsteren, stod det og så fint ud.
Kamelen havde nysgerrigt fulgt med, og var også helt med på at prøve at gå ind i det.
Men så skete der det, som ikke måtte ske.
Bunden, som er en plastbakke, klaprede. Kamelen blev nervøs, og Gemalen prøvede, men nåede ikke at smække lågen i, før Kamelen igen stod udenfor. Og så overordentlig forskrækket ud.
Hvorefter det var helt og aldeles umuligt at lokke Kamelen til at gå ind igen.
Der blev lagt et gammelt dynebetræk i bunden, og der blev lokket og kaldt. Og drysset med først de almindelige og siden de ekstra lækre godbidder. Kamelen var ligeglad. Hun skulle - i bogstaveligste forstand - ikke nyde noget.
Gemalen og Fruen så på hinanden.
- Okay, så må jeg jo kravle derind, meddelte Fruen.
- Dér kan du da ikke være, sagde Gemalen temmelig taktløst.
- Der er plads til en newfoundlænder i det bur, og så stor er jeg altså ikke, lød det ret mopset fra Fruen.
- Vent bare, der er plads til både mig og Maddie, fortsatte Fruen og kravlede målbevidst ind i buret.
Med Kamelen i hælene. For da først jeg var kravlet derind, var det ikke længere så farligt, og så gik Kamelen også derind. Først forsigtigt, siden helt uden betænkeligheder. Faktisk blev hun hurtigt så tryg, at vi kunne optræde med vores helt nye gå-ind-i-buret-trick, da Mormor og Morfar kom på besøg til rabarbertærte søndag eftermiddag.
Nu mangler vi så bare at få tricket til at virke, når buret kommer op og ind i bilen.
Det skal nok blive festligt, hvis det bliver nødvendigt at kravle først. Op ad rampen og ind i buret.
Jeg tror, det i så fald bliver en opgave for Donnaen.
 |
| Kvinde og Kamel i bur. |
26 kommentarer:
Der er vist ikke grænser for, hvor langt man vil gå for at gøre sin hund tryg ;-)
Fantastisk og såååå godt tænkt af fruen:) Nok derfor den taktløse kommentar fra manden. Det var jo ikke ham der kom med den gode ide;) Glæder mig til at hører om det lykkes når buret kommer i bilen:)
Randi: Jo, der er (vist nok) grænser ;-) Og her var det jo heldigvis ret nemt at genetablere den generelle tryghed.
Mette: Tak :-D Jeg er selv ret spændt på, om det lykkes uden alt for mange dikkedarer.
Hvor er det pædagogisk, at du først kravlede derind selv, så Maddie kunne se, at det slet ikke er farligt. Det bliver spændende at se, om hun også vil kravle ind, når buret står i bilen, men det får vi vel en rapport om?
Begrænse fælderi?! HAHAHAHAHAHAHAHA ! Nå, der skulle måske ikke grines...
Vi investerede i en stoor firehjulstrækker når vi nu skulle have stooor hund. Med højt op til bagagerummet.. dermed hop faldera ind og ud af bagagerum, som gik fint indtil stoor hunds ene knæ-led gik i stykker ( rep kr 20.000 kr, katching!) Så indkøb af rampe til ombordstigning, som stoor hund NÆGTER at bruge.. Konklusion: yderst begrænset transport af stoor hund i bil.. Plus: begrænset mængde hundehår i bil..
Stegemüller: Hehe, pædagogisk eller ej - det virkede :-) Ja, det bliver ret spændende. Og ja, der kommer nok en opfølgning.
Monica: Nej, der skulle bestemt, overhovedet, slet ikke grines! Åh nej, stakkels stoor hund. Det lyder ikke rart med ødelagt knæ. Men fordelen er selvfølgelig færre hundehår i bilen ...
Festligt skue, må det have været :-)! Men tricket lykkedes jo. Jeg håber, at det holder! Kenzo er helt vild med at køre bil, og det har den været hele tiden. Den er ikke i bur, men ligger i sin kurv i bagagerummet. Nemt og bekvemt. God tirsdag!
Hahahahaha ... hvor er det godt. Med den stadsen rundt og køben ramper, større bil og fint bur, så er jeg slet ikke i tvivl om at du og Maddie kommer til at sidder deromme sammen når familien er på tur. Hun har opdraget jer godt ;-)
Tak for dagens grin :-) Jeg håber det lykkes for jer, for her bruger landmanden lige så gerne ikke at tage kassen med, og hans bil ser ud derefter!
Jeg klukker endnu - af grin.
Hold-da-op, som du altså kan skrive, så jeg kan se det hele for mig.
Tak for DAGENS bedste grin.
Åhhh hvor herligt, tak for en rigtig godt grin.. :-D
Jeg elsker de der gode indre film, der får latteren til at rulle. Sikke en underholdning.
Hunden, der ikke fælder, bor her. Men den har unægtelig en anden størrelse end jeres, og jeg kan forestille mig, at den går under kategorien "ikke en rigtig hund" :-)
Nonna: Det har sikkert set ret sjovt ud med al vores kalden og lokken og en meget skeptisk hund. Ja, hvis Kenzo bare bliver liggende i sin kurv, er det jo dejlig nemt. Og dejlig onsdag til dig :-)
Liv: Næh næh, dét er så ikke meningen! Jeg satser bestemt på, at Kamelen kan sidde pænt omme bag i bilen, mens jeg nyder udsigten fra forsædet :-)
Lene: Selv tak :-) Ja, kan forestille mig, hvordan sådan en hund, der har været med på jagt i pløre og svup, kan sætte et vist - ahem - 'præg' på det invendige i en bil!
Kisser: Hehe. Tak og selv tak :-)
Inge: Selv tak :-)
Susanne: Jeg tror også, at du er rigtig god til indre film :-) Mht Dodo kunne du godt have ret i, at Gemalen ville rubricere den som en 'ikke rigtig hund'. Men er Gemalen sammen med en lille (sød og artig) hund, er han jo lige så parat til at nusse og klappe, som hvis den var 10 gange så stor.
Åh, hvilken herlig læsning :-D
Jeg ville have haft mord i øjnene, hvis det var et bur i den afbildede størrelse, min mand påstod, at jeg ikke kunne være i!
Ny, større bil! Hvad bliver det næste? Nyt, større hus? ;-)
Ellen: Tak :-) Jamen, jeg ved heller ikke, hvad der stak Gemalen. Han burde have haft nogle bank! Et mobilhome og et slot, vil jeg tro ;-)
Dagens grin.. lidt forsinket men du læser nok min kommentar alligevel.. grinede en del af det og tænkte at det jo er godt det er en stor hund og et stort bur - for du ville ikke have haft en chance med vores hundebur og var havnet hos den lokale smed der ville få besked på at klippe lidt i kanterne af buret. Herlig indre film der bestemt ikke bliver ringere af at have mødt jer :-)
Hovedsagen er at hunden får det lært men om det bur begrænser fældningen vil jeg være mildt skeptisk overfor. Vi havde et magen til i lidt mindre format og en rystende hund kunne snildt fordele pels ud over hele kabinen gennem de tremmer. Så nu bor den i et kanvas-bur og dét hjalp. Det er i øvrigt osse mere stille af sig.
Overlever: Hehe :-) Ja, selvfølgelig vil hun nok ryste sig, og hårene spredes over det hele. Men det, der er værst lige nu, er, at hun ligger og gnubber direkte på nålefilten, så de løse hår nærmest bliver 'syet' ind i betrækket. Og er næsten umulige at støvsuge ud igen.
Ha ha godt du kom ud igen! Fint at I fik hende med på ideen igen!! Det er godt nok et stort bur. Åh du har fået mig til at tænke på syrener. Tror ikke de kan gro hernede for jeg har aldrig set dem. Klem
Jeg var ikke nået ret langt i læsningen, før jeg ville foreslå at du kravlede ind som 'lokkemad' :-)
Man lærer jo lidt hen ad vejen som hundemormor og oldemor :-) er lige blevet oldemor for anden gang. Denne gang til 10 små kræ med store poter (har dog kun set dem på billeder på FB)
Herlige bilder kom inn i mitt hode. Håper det ikke blir nødvendig med innkravlende mennesker etter at buret er på plass i bilen.
Men takk for en morsom "film"
Klem
Jeg elsker din version af 'Kvinden i buret' :-)
Vi overvejede også at udskifte vores forholdsvis nye bil til en, hvor der var plads til Teddy i bur men valgte i stedet at købe en GZY DOG sikkerhedssele til ham, som virker perfekt. Ulempen ved en sikkerhedssele er, at han slæber skovbund/strand med ind på bagsædet. Så alt i alt er det sikkert bedre med et bur.
Venter spændt på, om det lykkes at få Maddie med på tur :-)
Tina: Hehe, der var jo altså plads nok til både at komme ind, til at vende og til at komme ud igen. Ja, men også FOR stort! Jeg kan sagtens forestille mig, at syrener slet ikke kan gro et sted, hvor der er så varmt hele året, så dem må du desværre undvære. Klem tilbage :-)
Pia: Næh, du har nok set, hørt og oplevet et og andet i din tid som hundemormor og -oldemor. TI!! Du godeste, det lyder som et alvorligt stort kuld. Der er noget at se til.
Mormor: :-) Jeg håber, også at vi undgår at skulle kravle ind i buret, når det først står i bilen. Især fordi det nu bliver en hel del mindre ... Klem tilbage.
Lone: Tak :-) Jeg tror, Gemalen ville blive aldeles hysterisk ved tanken om beskidt hund på et af hans pæne bilsæder, så den ide er vist udelukket, hvis den ikke kombineres med en form for sædebeskytter (som jeg har set, at man også kan købe). Vi satser stærkt på buret!
Send en kommentar