Det er mod alle principper, at jeg sætter mit billede øverst. Men ingen regel uden undtagelse, og når nu billedet er vigtigt, så kommer det altså først.
- Og hvad har vi så her?
- Et styk vovhund i et styk mørk bil, svarer den kvikke billedbetragter.
- Korrekt. Men mangler der ikke noget?
- Jo, tænker den trofaste læser. Der mangler jo et bur. Hvor er buret?
Her er det så, at nogen nok må erkende, at øjemål kan være meget godt, men ikke altid godt nok. Derfor viste stort bur sig at være ikke blot stort, men for stort. Som i alt for stort.
Fruen blev ramt af skepsis, allerede da vi var ovre for at hente bilen, og så snart vi kom hjem og blev mødt af Donnaen og Kamelen, slog Donnaen ud med armene og konstaterede, at dét bur altså ikke lod sig putte ind i dén bil.
Altså en bytter, og det skulle også nok kunne lade sig gøre. Men nu ville Gemalen godt være på den sikre side, så i stedet for at bestille et nyt bur over nettet, syntes han nu, at vi lige så godt kunne køre forbi netbutikken, der heldigvis, tilfældigvis ligger ikke særlig langt væk, og simpelthen prøve os frem, til vi finder det helt rigtige bur.
Så det gør vi så.
Men der var jo ikke noget i vejen for, at Kamelen lige kunne prøve bilen uden bur, og hun gik da også ganske fornøjet op, satte sig pænt og godkendte bilen.
Det var der bare en anden, der ikke gjorde. Eller to og til sidst faktisk tre.
Donnaen skulle køres til dans, og Fruen skulle køre første tur i nyerhvervelsen. At der var titusind dippedutter, instrumenter og displays at forholde sig til var hvad det var. Donnaen tog sig af radioen, og Fruen koncentrerede sig om at få startet bæstet og komme afsted.
Så vidt så godt. Men så kom vi til gearskiftet. Som ikke var manuelt. Og heller ikke automatisk på den almindelige facon. Men en underlig elektronisk hybrid. Som Fruen havde noget svært ved at omgås, hvorfor kørslen blev temmelig ujævn og gyngende. For nu at sige det mildt.
- Hjælp, jeg bliver køresyg, hvis det fortsætter sådan, klagede Donnaen.
- Det er godt nok underligt, medgav Fruen, men man kan vist lære at gøre et eller andet, så man kompenserer for den der gynge-fornemmelse. Sælgeren sagde noget om det, jeg hørte bare ikke efter, så nu må jeg nok hellere spørge far ...
Enden af det hele blev dog, at Gemalen, efter at have ligget søvnløs efter min første tidlige luftetur med Kamelen, stod op klokken halv seks og mailede sin nød til forhandleren. Og inden klokken ti havde han en aftale om, at vi samme eftermiddag kunne afhente en anden bil med et helt almindeligt gear.
Det gjorde vi så.
Og den er lyseblå og ikke mørk, men nu gad jeg ikke tage et nyt billede af Kamelen, der ellers igen traskede op og satte sig og kiggede i glad forventning om nok at blive kørt til hvalpetræning.
En af dagene bliver bilen også rigtig klargjort og udstyret med træk og andet nødvendigt tingeltangel. Og vi får indkøbt et passende bur. Og lærer at forholde os til bare et minimum af alle de titusind dippedutter, og så ender alt såre vel.
Satser jeg på.
15 kommentarer:
Holddaop - det er vist Den Uendelige Historie, dette her :-) - kunne måske også hedde Hunderhvervelse med Indbyggede og/eller Medfølgende Forhindringer ... jeg er meget spændt på at læse næste afsnit af føljetonen!
Alt dette burde ende med en bog!
Hvad skal I bruge træk til.. en hestetrailer, der med fordel kan anvendes som kameltransport? :-)
Ajr - det ved jeg jo godt.. mandens cykel :-)
Tillykke med den nye bil, det nye gear, det nye hundebur og alt det andet som det hundehold har trukket med sig.. jo det er smådyrt at få hund.. men så dyrt hører da heldigvis til sjældenhederne....
Hold da op hvor er den lille hvalp dog blevet stor på ingen tid. Flot at hun sådan bare går op i bagagerummet og sætter sig.
Tillykke med den nye bil :-)
Hahahahahaha ... genialt. Selvom jeg faktisk havde forventet at i ikke blot skiftede til andet gear men også et bagagerum der passede til buret. Nå. Viser bare at galskaben har grænser. Desværre. Men tillykke med det hele. Med føjelig kamel, ny bil og ny bil igen og nyt bur som bliver til nyt bur igen. Andet i skal have skiftet, nu i er i gang?
De aller latterligste (og tak for det) hilsner, Liv
Fantastisk:) Som altid underholdende at læse med hos dig. Jeg glæder mig til at høre mere:) Ha' en dejlig aften.
Hold nu op :-) Man ved da, hvor man kan finde underholdning i blogland. De der autoforhandlere burde have kataloger med biler til kamelejere. Med indbygget bur og antivuggeknap.
Ellen: Jah, noget i den retning. Og når man så lægger selvskabte forhindringer oveni, så kan det hurtigt fylde en hel del ;-)
Overlever: Hehe, det kunne ellers være fint at komme kørende med en kæmpe hestetrailer og ud stiger en hundehvalp på 6 måneder ;-D Ja, det var nok meget godt, vi ikke på forhånd lagde et budget for kamel-anskaffelse ...
Stegemüller: Ja, ikke! Det går bare enormt hurtigt. Og på det billede ligner hun næsten en færdig hund. Nogle ting er hun heldigvis rigtig kvik til. Og så er der de andre ting ... ;-)
Randi: Mange tak :-)
Liv: Det burde vi selvfølgelig også ;-) Men selv Gemalen kunne se, at det bur var mere end rigeligt til selv fuldt udvokset Kamel, så derfor. Nu du nævner det, så er vores hus faktisk overhovedet ikke hundeegnet ...
Mette: Tak :-) Mere kommer jo nok. Og dejlig tirsdag til dig.
Susanne: :-) Ja, der burde være et lukrativt marked for salg af bure og andre dimser til hundeejere. Sådan et, hvor man udvikler isofix-beslag til burene mm. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at køre med en chauffør, der kunne finde ud af at omgås det mærkelige gear. Det skulle efter sigende være vældig godt?
jow jow... man siger jo at selve købsprisen på en hund er den mindste udgift...Men hvor er hun dygtig, den bette Kamel...
Først kommer hunden, så hundens størrelse, (og blir ennu større, mon tro?) bil og bobehov justeres.
Kjøreferdigheter settes under press osv... Muntre saker for ANDRE å lese om. Kan hende en smule påfristende for hundeeiere?
Takk for et muntert glimt fra Kameleiernes verden :)
Klem :)
Monica: Du har HELT ret. Især når kræet, som Kamelen, er et gadekryds og ikke et fint eksemplar med en alenlang stamtavle. Ja, hun er nemlig. Og så glemmer vi lige hendes selektive hørelse ;-)
Mormor: Lige nu er vi holdt op med at gætte på, hvor stor Kamelen bliver. Ikke så stor som sin mor. Men mindre kan også gøre det ... Der er visse udfordringer, som det er bedst ikke at kende på forhånd. Det gælder også kamelejerskab. Tak og klem tilbage :-)
Du godeste.. I skifter bil som andre skifter sokker.. :-)
Tillykke igen med nyt køretøj til Kamelen.
Jeg kan nu godt lide dit brudte princip med billedet først :-)
Tillykke med den nye bil og pøj, pøj med at få resten til at gå op i en højere enhed ;-)
Send en kommentar