Blå - som i glasflasker

Blåt er godt.

Der er så meget, der er blåt.

(Så hvorfor pokker har jeg ikke postet mit blå indlæg forlængst?)

Min garderobe er ret overvejende blå. Der er blå bukser. Og jakker, sweatre, bluser, tørklæder, sko. Blå gummistøvler ikke at forglemme.

Derudover er der jo alt det andet.

Eller måske er det bare noget, jeg bilder mig ind?

Jeg har ikke særligt mange blå blomster i haven. Slet ikke nu. Men heller ikke i øvrigt.

Indendørs er det egentlig også så som så med det blå. Intet blåt køkkengrej. Og Farmors meget blå mågestel står i kælderen og bliver ikke brugt.

Der er ikke meget blåt på væggene. Lidt hav og og lidt himmel på diverse skilderier. Som i virkeligheden ikke er så diverse endda. For de udgør en af Fruens mere mystiske passioner; nemlig marinemalerier. Fruen æælsker marinemalerier. Og kunne hun få lov - og havde hun råd - ville hun plastre hele den orange væg til med marinemalerier. Men det kan hun ikke. Og det har hun ikke. Så hun må nøjes med dem, hun har. Stakkels hende.

En knap så udgiftstung, men ligeså mystisk dille er Fruens hang til tomme glasflasker i alle mulige faconer. Som allerhelst skal være blå. Det mest bøvlede ved den dille er at få etiketterne af og flaskerne anbragt. De skal nemlig stå i vindueskarmen ved et af vores meget højtsiddende vinduer, hvor det vil kræve et jordskælv (eller en meget kraftig humlebi) at vælte dem ned. Til gengæld kræver det så også både en stige og en villig stigeholder at sætte flaskerne op.

I princippet burde det være ganske gratis at samle på blå glasflasker, men de står jo kun meget sjældent og er tomme, når man finder dem. Derfor må de sommetider indkøbes og befries for indholdet, før de kan komme op i vindueskarmen. Det er nogenlunde okay, omend Gemalen ikke altid bifalder, at mit vinvalg kan afhænge af flaskens farve ...

Desværre er det ikke særlig udbredt at bruge blå glasflasker i Danmark. Hvorimod man lidt oftere får serveret sin kildevand i blå flasker, hvis man bevæger sig syd for grænsen. Men hvordan er det nu; betaler man pant af glasflasker? Og kan man tillade sig at tage sin tomme blå flaske med sig, når man forlader restauranten? Især i begyndelsen vred Fruen sig lidt og overvejede mulighederne. Den store taske, hvor flasken diskret kunne lægges ned, var selvfølgelig aldrig med. Og hvis Fruen ikke helt opgav projektet, endte det som regel med, at Fruen bare bortførte sin flaske ved at lade som om, den var en naturlig forlængelse af den ene arm.

Og det er der da heller aldrig nogen, der har kommenteret, mens jeg har kunnet høre det. Jo, Donnaen selvfølgelig, som synes, jeg er pinlig. Men da det er ret generelt, ligegyldigt hvad jeg foretager mig, så gælder det ikke.

Hvad Gemalen tænker, holder han klogeligt for sig selv.

Om der er en pointe? Næh, egentlig ikke.

Jeg 'skyldte' et blåt indlæg. Det kom så her. Jeg har det fint med mine blå flasker. Ingen tager skade. Og der er plads til mange flere blå flasker i vindueskarmen. - Især hvis jeg flytter de klare ...

Dårligt billede, I know, men måske kan
man få en ide om meningen med galskaben?