Jeg har ondt af mig selv.
Også af Kamelen. Og min moster.
Men helt ærligt, så har jeg altså nok lige nu allermest ondt af mig selv.
Donnaen og Gemalen er på Sjælland til konfirmation.
Jeg skulle ikke med. For jeg skulle i stedet til min mosters 85 års fødselsdag. Også på Sjælland.
Det kommer jeg bare ikke. For Kamelen har valgt at være på tværs.
Det startede tirsdag eftermiddag med, at Donnaen ringede fra lufteturen med hunden og beklagede, at hun altså ikke så sig i stand til at samle op efter Kamelen, for det var da en værre gang tyndskid. Klokken to minutter i afgang til hvalpetræning fik jeg selv fornøjelsen af at konstatere, at Donnaen havde haft ganske ret; opsamling lod sig ikke gøre.
Alligevel stoppede jeg Kamelen ind i buret i bilen og kørte afsted. Marcherede hen til en hundetræner og blev - ret forventeligt - sendt hjem igen.
Onsdag havde vovsen det overhovedet ikke godt. Gemalen mente dog ikke, at der var grund til at gå til dyrlæge. Og så blev det torsdag og helligdag og dobbelt så dyrt at gå til dyrlæge. Vi valgte at se tiden an.
I mellemtiden leverede Kamelen noget, der muligvis var forklaringen på hendes dårlige mave. Da Fruen stod og forsøgte at bortspule en af kræets utallige suppedaser, lå der nemlig noget, som i høj grad mindede om de små blomsterdele fra en lupin.
Kamelen havde ædt en lupin!
Og de er giftige.
Vi har
Og så havde jeg jo ikke ligefrem tænkt mig at fodre Kamelen med dem.
Men nu må jeg nok revidere mine haveplaner lidt, så lupiner ikke fremover bliver den altdominerende vækst i haven.
Fredag havde Kamelen det mærkbart bedre, men skulle stadig alt for ofte ud og aflevere en stråle. Så Donnaen, der havde fri, blev sendt til dyrlæge med kræet. Hvilket hun, altså Donnaen, sagtens kunne, da hun, altså Kamelen, æælsker at komme til dyrlæge og blive gjort stads af.
Og nu sidder jeg så her med en hund, der på antibiotika og skånekost.
Skånekost skal hun have fire gange om dagen. Piller skal hun kun have to gange om dagen. Heldigvis, for det er ikke helt let at styre halvanden pille så langt ind i gabet på dyret, at de ikke ryger ud igen. Kamelen er dog ret medgørlig, så ind til videre er det lykkedes. Hvis ikke i første, så i andet forsøg.
Men en hund, der har dårlig mave og er på medicin og skånekost kan man jo ikke aflevere i en hundepension.
Så jeg måtte pænt blive hjemme.
Og ringe afbud til min moster med beskeden:
19 kommentarer:
Altså den kamel. Hvis nogen ringede til mig og meldte afbud, fordi hunden havde ædt en blomst, ville jeg bede dem finde en bedre undskyldning, men jeg kan altså godt se, at den holder :-)
Hvis ikke det var så alvorligt så ville jeg altså hygge mig en del over dine øvelser ud i afføringsprøver.
Ajr - det er sgudda synd for jer at den kastede sin kærlighed på de blomster, og desværre er konsekvensen nok kommet så sent at den ikke kan huske at den åd en blomst og fik det skidt (det havde været noget andet med rotter - de husker sådan noget.. spiser meget lidt af ny mad.. venter et døgns tid før de spiser mere af det).
Men ved faktisk ikke hvad I skal stille op med den lupinglade hund.. overvåget frihed i haven og hundemor med vandgevær? Sprøjte de sagesløse blomster med peber? Håber ikke den gør det igen, men nu kender I jo tegnene...
Og forresten.. har I den ikke sygeforsikret? Selvrisikoen er da vist den samme uanset helligdage.
Og så ... husk det nu.. dyr og tænder går ALTID i stykker i weekender og på helligdage.
Endelig må jeg minde om at man kan lære hunde at lade ting være.. må lige blære mig lidt... (til sidst i indlægget) http://overleveren.wordpress.com/2013/10/08/bl-time-og-lidt-om-hunden/
Susanne: Jeg ville nok også have opfattet det som den mest dødsyge undskyldning, hvis jeg var blevet præsenteret for den for et år siden. Men nu er nu, og så bruger jeg den selv. Den er altid en fest med den Kamel :-)
Overlever: Ja, og mærkeligt. Den har ellers ikke rørt dem. Og den ved garanteret ikke, hvad der har givet den dårlig mave. Altså, hun går jo ikke helt frit rundt i haven. Der er altid nogen i nærheden, og nu har vi så lært, at vi skal være endnu mere påpasselige. Du har helt ret mht sygeforsikringen, men hverken Gemalen eller jeg havde tænkt tanken om selvrisikoen (suk, dum kan man altid være). Flot, at din hund ikke gik ombord i lækkertduftende affaldspose!Jeg ved ikke, om vi ville kunne lære Kamelen noget lignende, men at overføre det til alle de spændende ting udenfor bliver nok svært.
jamen jamen, sikke da en redelighed, stakkelshund, stakkels moster der må undvære dig på hendes store dag, , og du kommer ikke med til fest.Det kan næsten ikke blive værre, men stakkels hund der ikke kan forstå hun ikke må spise de flotte lupiner, rigtig god bedring 🐾❤️
Det bliver da værre og værre med dine hundehistorier ...
Jeg ville tro på sådan en undskyldning - den slags har vist ingen fantasi nok til at opfinde :-)
I har vel ikke digitalis i haven?
åh, den stakkels kamel og selvfølgelig også dig:/ Håber mave er bedre snart. Synd for moster - håber hun forstår. Jeg er altså nødt til lige, at nævne jeg elsker dine hundehistorier - de er underholdende:)
Åh ja, stakkels Kamel - og stakkels dig også. Men mon ikke, at Kamelen trods alt har haft det værst... hvis det ligner bare noget i retning af mine erfaringer med salmonellaforgiftning har det ikke været sjovt... ;-)
Stakkels dig, stakkels moster og stakkels Kamel.
Tynd mave er ikke sjovt, hverken for menneske eller dyr. Det er vel næsten lige før, man ville ønske, at det var en selv der havde dårlig mave og ikke hunden?
Åh nej, kan det snart blive værre med den Kamel; selvom det er MEGET underholdende at læse om, så er tynd mave ikke godt. Det var godt, at I fandt ud af hvad ophavet til miseren var, så I kunne få noget antibiotika. Rigtig god bedring til den "lille" Kamel.
Jeg kan dælme godt forstå at kamelen ikke kan stå for lupinerne. De ser da også mega lækre ud! Hvad farve havde hun valgt? (arj se blot bort fra min begejstrede nysgerrighed. hahahahahaha).
Lupinerne må i øvrigt gerne flytte herhjem. Kamelen helst ikke. Vi har 'møghunde' nok i forvejen ;o) Rigtig god søndag!
Jonna: Ja, en værre redelighed. Kamelen fatter nok ikke, at det er en bomst, der har gjort hende syg, så vi andre må bare være (endnu) mere over hende, når hun fjoller rundt i haven. Tak, hun har det allerede meget bedre :-)
Ellen: Synes jeg også! Har du aldrig hørt Chris og chokoladefabrikken? Jep - og tulipaner med mere. Suk. Der må være et nichemarked for viden om den giftfrie (planterne vel at mærke) have.
Mette: Ja, stakkels, uforsigtige Kamel. Hun har det meget bedre. Min moster tog det pænt, men syntes vist, det var lidt sært, at en spist blomst skulle være begrundelsen for at blive væk. Tak :-)
Mia: Ja, selvfølgelig havde Kamelen det værst. Hun var dog ovre det værste, allerede da jeg skrev indlægget, og så var det bare mig, der var ærgerlig over at måtte blive hjemme. Jeg tror ikke, at Kamelens mavekvababbelser på nogen måde kan sammenlignes med en salmonellaforgiftning. Trods alt. Og godt for det, for det er vist meget, meget slemt.
Pia: Nej, det er ikke sjovt for hverken to- eller firbenede. Og ja, man kan næsten ønske, at det er en selv, fordi det er nemmere at håndtere, end det er med et umælende kræ.
Stegemüller: Det håber jeg virkelig, at det IKKE kan! Tak :-) Lille og lille; hun vejer snart 30 kilo og har passeret 60 cm i højde over skuldrene ...
Liv: En blå. Kan ikke anbefale, at du overtager mine lupiner. Din Møghund skulle nødigt få samme dårlige ide og smage på dem. Tak i lige måde :-)
Oj og uff og isj og masse bæsj ble det av lupinen. Nå er ikke våre firfotede til lupiner annet enn å sove blant dem, De har sine utvalgte tuer med gress for beiting :)
Kan forstå at din moster synes det var en smule merkelig at en blomst skulle ha slik virkning.
God bedring til samtlige involverte.
Klem :)
Mormor: Jeg synes også, det må være dejligt at sove blandt lupiner. Og klogere end at spise dem ... Tak og klem tilbage :-)
det er da altså også kun en teenager der kan ringe hjem med den slags info - og slippe afsted med det... Har også haft teenagere der med 120 % overbevisning i stemmen kommer hjem efter 2 min tur med hund med et " jammen han ville bare hjem til dig mor!" fnys...
men åh.. stakkels kamel... vores hund åd det meste som hvalp,bl.a. 2 kg gulerødder, dåse med 160 stk longo vital... osv... der skete ikke andet end at han sked orange nogle dage... hehe...
Jamen sikken en redelighed.
Stakkels "lille" kamel og stakkels dig. Det er bare så tilladeligt, at have ondt af sig selv i sådan en situation. Gudskelov, at kamelen er i bedring.
Indtil December forrige år, var jeg ikke klar over, hvor mange blomster, der egentlig er giftige for dyr. Jeg havde da købt den sædvanlige ret store mængde af julestjerner. Da husbond så mine indkøb sagde han, at det nok ikke var så god en ide, idet de er giftige for katte! Ikke flere julestjerner her i huset. Episoden affødte et check på nettet og du godeste, hvor er der mange blomster, der ikke mere får lov til at pryde hjemmet nu hvor Misse er kommet i huset.
Rigtig god bedring med kamelen.
Monica: Donnaen havde ret; hun havde mere brug for en højtryksrenser end en pose. Ej men altså, den hvalp har da haft strudsemave :-D Longovitalerne kunne ellers godt have gjort mig bekymret.
Annette: Præcis. Jeg har da heller ikke vidst noget som helst om giftige planter og bare plantet. hvad jeg kunne li'. Men nu må jeg så revidere min tilgang til haveplanter. Tak, Kamelen har det fint igen. Holder sin mad i maven og er fuld af krudt :-)
Meget øv. Det må lyde lidt som voksenudgaven af 'min hund har spist min fristil' i modtagerens ører :) God bedring til Kamelen!
Send en kommentar