Tidligere har jeg været grumt irriteret over de forskellige former for adskillelse mellem vores og naboernes parceller.
Men man kan jo som bekendt ændre standpunkt ...
Naboerne til den ene side satte et ikke særlig kønt hegn op for at forhindre deres lille hund i at forlade matriklen, når den var på uledsaget tissetur i haven. Hegnet er ikke blevet kønnere på de to år, der er gået siden opsættelsen. Tværtimod. En lidt for optimistisk tilgang til opsætningen betyder nu lettere hældende pæl flere steder.
Men pyt. For nu forhindrer samme hegn effektivt Maddie i at indtage deres have. Ganske uden at vi behøver at løfte en finger.
På samme måde med det aldeles ucharmerende lemming-hegn, som vi har langs vores indkørsel og i bunden af grunden ind til den anden nabo. Det er så grimt, at det burde være forbeholdt skrothandlere. Det synes vores nabo ikke, og det er ham/dem, der har insisteret på at beholde det.
Godt så. Det lever vi med. Og nu endnu bedre end før.
Så er der det lange stykke med spirea-hæk ind til samme nabo. Den nederste halvdel er sund og kraftig, og Maddie har end ikke overvejet at møve sig igennem.
Anderledes med den øverste halvdel. Naboens buskads og store træer suger al kraft og saft, og hækken ser ud derefter. Og Maddie har end ikke overvejet at lade sig stoppe af den. Tværtimod har det virket som om, hun syntes, det var passende lige at sætte sig om på naboens side af hækken for at lægge sin hilsen der.
Gemalen syntes egentlig, at det var ret sjovt. Faktisk var han også i stand til at stoppe Maddie, inden hun nåede så langt, ved at råbe efter hende. Men at råbe efter hende om dagen er én ting. At stå og brøle tilsvarende om natten - midt i et parcelhuskvarter - er noget ganske andet. Altså lod jeg være, og afsted strøg hunden, og så kunne Gemalen ellers fornøje sig med at gå på pøllejagt i naboens have næste formiddag, når han (altså naboen) forhåbentlig var væk på arbejde.
Situationen var uholdbar.
Altså er der nu sat hegn op. Et hegn, der udmærker sig ved at være endnu grimmere end de to andre. Til sammen. Lørdag kørte Gemalen og Donnaen til det nærmeste byggemarked og købte trådhegn og grimme (men billige) metal-hegnspæl med gule klokker. Trådhegnet blev rullet ud - lige hen over Fruens påskeliljespirer - og lå så og fladede ud til søndag eftermiddag, hvorefter Donnaen hjalp Gemalen med at sætte hegnet op, mens Maddie og jeg gik en tur ned til ringvejen for at se på biler. Mange biler og hurtige biler, biler med trailer og biler med campingvogn, motorcykler og varebiler. Spændende - og lidt farligt.
Vel hjemme igen var hegnet kommet op. Men hvis vi havde forventet, at Maddie ville løbe lige ind i det eller bare være en lille smule overrasket over de indskrænkede udfoldelsesmuligheder, blev vi skuffede. Maddie havde forstået det hele og opførte sig som om, hegnet altid havde været der.
Til gengæld er hun begyndt at kigge nærmere på den lille sti, der fører op på bakken bag huset. Skal vi lukke af der også, mangler vi kun indkørslen, hvortil Gemalen allerede er begyndt at lede efter en egnet låge.
Det ender som en mellemting mellem Fort Knox og Horsens Statsfængsel.
Så meget for at have fået en VAGTHUND ...
 |
| Vagthunden. |
24 kommentarer:
Hihi, ja man ændre jo løbende mening om alt muligt, så hvorfor ikke også om hegn.. :-)
Måtte lige tjekke om nogle af vores naboer havde fået ny hund, da jeg læste om det med Lemminghegnet. For det har vi også. Vores nabo insisterer også. Og mistænkte så pludselig om vi deler nabo?!? Men det gør vi ikke. Tror jeg. Er i hvert fald ikke blevet vækket af natlig brølen efter Maddie. Men sover selvfølglig også tungt ...
Årh hvor er det dog et skønt billede af Maddie - hun vokser sørme hurtigt.
Er det en trøst, at hvis I ellers får styr på Maddie, hvad I selvfølgelig gør, så er det kun et spørgsmål om tid, før I bare kan vise hunden, hvor grænsen går?
Min professionelle hundeopdrætter/-træner af en svoger går en runde med sine tre hunde, når de er med i Sverige, og så bliver de bare inde på grunden - uden videre dikkedarer. Jeg ved ikke, hvad han bruger af hundesprog, men det virker!
Jeg spurgte engang, hvad der mon ville ske, hvis der kom et eller andet interessant forbi lige der uden for afgrænsningen. Han svarede bare, at de blev, hvor de havde fået besked på at blive no matter what.
Så glæd jer :-D
Med de gener Maddie render rundt med tror jeg faktisk det kommer af sig selv, det der med at blive på grunden... Eller næsten af sig selv, for det skal naturligvis lige trænes. Men er ikke så svært.
Men det er skønt at vide at hunden ikke kan komme på afveje når den er i haven uden opsyn, så jeg kan sagtens forstå at I vælger at sætte hegn op.. og grimheden bliver til fulde opvejet af den fine tryghedsfornemmelse i at den ikke kan komme afsted.
Inge: Nemlig - hvorfor ikke også hegn? ;-)
Liv: Nej, jeg tror altså heller ikke, vi deler nabo. Familien på den anden side har ikke to banditbørn, kanin og møghund ;-)
Stegemuller : (Undskyld for manglende Umlaut) Tak. Ja, hun vokser med lynets hast :-)
Ellen: Om vi kan opnå 'no matter what' , ved jeg ikke, men vi håber at kunne opdrage hende til at blive på grunden under normale omstændigheder. Også at kunne andre steder er ret sejt, men vildt praktisk må jeg sige!
Overlever: Ja, noget burde ligge i generne. Jeg tror også, det kan trænes, men Donnaen (især) har brug for trygheden, og vi skal helst ikke have for meget ballade med naboen ;-)
man har jo lov til at ændre mening og så sparer I da lidt penge på at købe hegn. ;-D
Skønt billede af Maddie:)
Her kan vi ikke hegne ind, så det har været den hårde måde med at være over dem og især med lydighed, Men Istvan måtte vi købe GPShalsbånd til, så vi kunne fange ham kilometer væk og skælde ud der :-)
Rejen: Ja, nu er det jo loge pludselig skønt, at naboerne har gjort det mest af arbejdet for os :-D
Mette. Tak :-D
Lene: Næh, det kan I selvfølgelig ikke, og så med jagthunde, der bare VIL strejfe/jage - pyh! Men så er det jo godt, at GPS-halsbåndet er opfundet :-)
Madeleine Allbright flygtede to gange, så måske er der håb forude 😉
Mvh. Kristine
Kristine: Haha :-) Ind til videre - 7-9-13 - har Maddie ikke forsøgt at flygte nogen steder hen. Hun syntes bare, at naboens have så indbydende ud til toiletbesøg. Og når det så var klaret, kom hun glad tilbage. Jeg håber, det fortsætter på den måde.
Vagthund er hun dog, hun sørger for at dere ikke kommer ut, på en lettvint måte. Hun vokter sine :)
Naboens hage er da et utmerket toilett? Kanskje ikke for naboen, hm ...
Kan bli mye morsomt av hundehold :)
Mormorklem :)
Mormor: Ja, hun vogter al trafik, både ind- og udgående. Set fra vores side var det jo udmærket at bruge naboens have som toilet, men vi forudså, at naboen ville mene anderledes ;-) Klem tilbage.
Håb bare, men har du tænkt over hvor mange steder Madeleine Allbright har besøgt (og besørget)? 😜😜😜
Kristine
Hej Fruen i Midten.
Jeg har skrevet dig en mail i går og spurgt, om du vil kontakte mig angående dine erfaringer med brug af den elektroniske patientjournal (som jeg har læst om i dit blogindlæg fra august 2012).
Kan jeg få dig til at svare på mailen eller kontakte mig på 26 25 33 89?
På forhånd tusind tak for hjælpen!
Venlig hilsen
Martha Monrad (studerende, Folkesundhedsvidenskab og Journalisthøjskolen)
Kristine: Nej, det har jeg ikke ;-)
Martha: Det kan du tro. Kig i din mail :-)
Hahaha, nej hvor er det skønt at læse om "Livet med Maggie" og jeg husker pludselig mange ting, som var gået i glemmebogen, fra da vi selv fik hund.
Selv om der er meget bøvl og man altid skal være på forkant med alt, så som nattetissere og "flugt" muligheder, så er det jo bare helt vidunderligt at være hundeejer, ikke sandt.
PS. Jeg er hundepasser for naboens hund i dag.
Hvorfor? Jo, fordi naboen kom hjem fra job, var hjemme i 10 min, skulle af sted i ½ time, for derfor at være hjemme igen i 10 min. før han igen skulle på job og det var synd for hunden, at den skulle blive glad 2 gange over at nogen kom hjem, for derefter at tage af sted igen ☺ ☺
Annette: Jo, det er både skægt og hyggeligt at være hundeejer :-) Men også noget af et cirkus ind i mellem ...
PS: Jamen det er da rigtig nok, den stakkels hund ville da sikkert blive helt rundtosset over sin ejers 'renderi'. Godt for den, at du kunne passe den :-)
Åh ja, her er vi også hegnet ind i mange forskellige slags og bestemt ikke lige kønt alt sammen, heller ikke det vi selv har indflydelse på. Vi har som du ved ikke dyr, men i stedet for der er stavlet op med havemøbler og paller, valgte vi at sætte et par havelåger eller tre op, så 'børnebørnene' kan boltre sig, og vi andre kan sidde afslappet uden fare for nogen kan stikke af. Vi kan også samle havestolene om bordet om sommeren :-)
Jeg ville ønske, at vi havde mulighed for at sætte et hegn op for Kenzo (labrador-han), men da vi har 5000 kvadratmeter, som indbefatter skrænter, krat osv., er det umuligt. Da vi fik ham i sin tid, havde vi investeret i en hundegård med hundehus og halvanden meter højt hegn. Men hvad gjorde Kenzo? Den gravede sig under hegnet og tog imod mig ved køkkendøren, når jeg kom fra arbejde! Naboens har sat hegn op, og det fungerer glimrende. Kenzo har også stor glæde af det, når vi er på besøg. De 2 hunde kommer godt ud af det med hinanden.
Hvor ser jeres Maddie sød ud! Det er herligt med en venligsindet hund på matriklen! Vi kan ikke være sikre på, at Kenzo bliver på grunden, hvis vi lader ham løbe. Desværre.
Undskyld den lange smøre :-)! God søndag!
Pia: Det er jo fornemt, at I sætter havelåger mm op for 'børnebørnene's skyld, men det er altså også rarest at kunne slappe af i tryg overbevisning om, at hundene bliver, hvor de skal :-)
Nonna: Sikke da en lille udbryderkonge han er, ham Kenzo ;-) Men selv om I så kunne indhegne jeres 5000 m2 store grund, ville det jo ikke nytte noget, hvis banditten bare graver sig ud! Ja, Maddie ser sød ud, og det er hun også. Men hun er også hvalpe-fræk. Det er bare så svært at nå at fange på billeder ;-)
Send en kommentar