Senest har Maddie og Fruen været på hvalpesocialiseringskursus.
Det lyder dyrt.
Og det er det også.
Men består i al sin gribende enkelthed i, at man stiller op på det lokale dyrehospital medbringende sin hundehvalp. Og mens hundehvalpen - under kyndigt opsyn får lov til at boltre sig med 'vennerne' i en god times tid, sidder de glade ejere på skolebænken for om muligt at få banket lidt hundehvalpeteori på plads, mens tid er.
Det var næsten som første dag i vuggestuen eller børnehaven.
NÆSTEN blev der sagt!
Man tropper op. Fuld af forventning, men også med sommerfugle i maven. For kan ens lillebitte hvalp nu klare sig blandt de store bøller? Det lykkedes her Fruen fuldstændigt at glemme, at Maddie dels er en ret stor (læs: kæmpestor) hvalp rent racemæssigt, dels ikke nødvendigvis hørte til de alleryngste.
Og det var da også, som om Maddie skrumpede for øjnene af mig, da vi med nogen tøven nærmede os den dertil indrettede tumleplads. Først gennem en sluse, som skal forhindre de hurtigste småbitte hvalpe i at stikke helt af, når de farer ud mellem benene på en, når man går igennem låge to.
Så helt ind på tumlepladsen. Nøj, det var farligt! 12-14 hundehvalpe i alle størrelser og faconer spurtede henrykte rundt, mens deres ejere stod og småsnakkede. Kurset kører i ring, og når man kommer som ny, vil der derfor altid være nogen, der er både to, fire eller endda seks uger mere scenevante. Det kunne ses. Hvalpene havde en fest, mens Maddie betuttet sad i et hjørne og kiggede, men dog også tog det ret roligt, når både to og fire hvalpe ville hilse på hende på én gang.
Prøvelsen for Fruen bestod så i at forlade tumlepladsen i fuld overbevisning om, at det skal nok gå det her. Mit lille kræ lider på ingen måde overlast.
Det lykkedes, og alle vi ejere kom ind, blev bænket og fik en omgang teori om nytårsaften, krudt og kugler, tordenvejr, støvsugere, busser, faldende grydelåg og andre høje lyde. Imens kunne vi høre hvalpene gø og vuffe udenfor (der var ingen hyl og piv, hvilket var svært beroligende). Og som bestilt til netop denne aften, kunne vi også høre adskillige udrykningskøretøjer med blå blink og sirener suse forbi.
Bagefter skulle jeg betale og kom derfor ud som den allersidste og mødte hundeinstruktøren, som kom gående med Maddie. Det var gået fint. Efter den indledende tøven havde hun også deltaget i legen, og det ville med garanti blive endnu bedre allerede næste gang. Sagde hun, hundeinstruktøren.
Og så tog vi hjem, hvor Maddie gik direkte i brædderne, alt for træt til at spise sit aftensmåltid.
- Hun sover nok godt i nat, sagde vi naivt til hinanden.
Deri tog vi fejl.
 |
| Meget træt hundehvalp. (Hun lægger sig altid, så det er umuligt at få et godt billede af hendes hoved). Smart gulv, ikk'? |
13 kommentarer:
Man må da sige, at I gør alt til en førstepræmie! Det kalder jeg ansvarlighed. Men ... er det virkelig nødvendigt? Er det ikke noget, man kan læse sig til? Spørger anti-hundemennesket ... ;-)
Okay - selve det sociale samvær kan man selvfølgelig ikke læse sig til - jeg tænker mere på tilvænningen til høje lyde.
Festlig læsning er det dog stadig - tak for god underholdning!
Der skal sørme et overskud til at have en hundehvalp, men det er dejligt at vide, at du gør alt det rigtige for det lille nye familiemedlem.
Jeg sad lige og tænkte som Ellen, men her tog gemalen jo så til hundetræning ret hurtigt, så der kom det sociale element ind. For det er vigtigt at de kan finde ud af at begå sig blandt andre hunde.
Og så vil jeg sige at dem der måske havde brug for sådan et kursus, formentlig aldrig ville vælge det ;-)
du er en rigtig god " hundemor"
du er en rigtig god " hundemor"
Nu får jeg endelig lagt en kommentar til dine hundeindlæg... det er godt at du tager imod tilbuddet hos dyrlægen med lidt socialt samvær med andre hvalpe og andre nybagte hundemødre.. Det er vigtigt hvalpe får lov til at se andre hvalpe og styrke deres hundesjæl sammen med andre.
Det er osse vigtigt at få gode råd om alt muligt mht hvalpen... ja, det er da noget man kan læse sig til men det er ikke helt det samme, for ens egne små problemstillinger er aldrig *helt* som i bogen.
Indrømmet, jeg gik ikke til sådan noget da vi fik hvalp (for jeg var jo selv bange for alle mennesker) men til gengæld måtte jeg selv arbejde med en lille og helt forrykt sky hvalp der var bange for ALT. Et sådant kursus ville have hjulpet hvalpen - men slået mig ud.
Glæder mig allerede til at læse mere om jeres hvalpeoplevelser.. det er hyggeligt!
God ide at Maddie kommer ud og lærer, at omgåes andre hunde. Jeg gik på et hvalpekursus i den lokale hundeklub, dengang jeg havde fået hund.
God idé med sådan et kursus, kan nu godt forstå at du var lidt bekymret om bette hvalpen nu kunne klare sig. ;-D
Med en meget dyreglad datter, som er mor til 3 store hunde, har jeg jo hørt, at det er det helt rigtige at gøre.
Det er mennesker der tager ansvar. Det er nemlig en meget stor opgave at have hund. Jeg ser mange velopdragne hunde og hører også om mange trætte hunde efter en trænings- lege- eller vandredag.
Maddie er da bare skøn, og sikke mange oplevelser hun bringer jer. Skøn med skønt på ♡
Ellen: Overhovedet ikke. Vi laver en masse fejl og tanketorsk, som vi nok skal få vores hyr med at rette på ;-) Meget kan man læse sig til, men i denne sammenhæng er socialiseringen hvalpene i mellem det vigtigste, teorien er kun sekundær. De høje lyde øver vi skam på. Fx taber jeg en del grydelåg for tiden! Tak og selv tak :-)
Stegemüller: Det skal der. Og vi gør det, så godt vi kan :-)
Lene: Ja, her starter den egentlige træning først til april, og så er det ved at være for sent med socialiseringen :-) Næh, det kan du (desværre) have ret i.
Jonna: Tak :-D
Overlever: Ja, det er nemlig det, det er; vigtigt at få lov at lære at omgås andre hvalpe. Og ja, det er også skønt at kunne spørge nogen til råds om det, der selvfølgelig ikke lige står noget om i bogen :-)
Inge: Hehe, hvis du har gået på hvalpekursus, kender du sikkert til al hurlumhejen :-)
Rejen: Ja, ikke. Man bliver nemt en forfærdelig hønemor - selv til en hundehvalp ;-)
Pia: Hold da op, har hun TRE!?! Og så sådan nogle store krabater. Respekt!! ;-) Ja, alle hunde bliver vist trætte, når de er ude at opleve ting sammen med andre.
Liv: Hun er bestemt skøn. Og hun giver os bestemt mange oplevelser. Heldigvis flest gode :-)
Send en kommentar