Der dumpede et postkort ind i postkassen.
Og da jeg æælsker at få postkort, gik jeg rundt og var glad i låget resten af dagen. Bare på grund af det.
Man kan få feriehilsner på mail og sms, men der er intet så godt som postkort.
Bare tanken om, at nogen har gidet at stå og udvælge kort,
og købe frimærker,
og skrive selve hilsnen,
og huske adressen,
og finde en postkasse,
den varmer og gør glad.
For det er selvfølgelig lidt besværligt med postkort. Og det er nok også det, der gør, at jeg får færre og færre, og at postkort-hilsner vist generelt er et uddøende fænomen. Folk gider simpelthen ikke. Og det er lidt trist. Synes jeg.
Når jeg nu synes det, må jeg selvfølgelig selv bidrage til postkort-udvekslingen. Derfor bruger Donnaen og jeg også en del tid på netop det, når vi er på ferie. Jo, Donnaen er tvangsindlagt, men synes jo også selv, at det er ret nice at få postkort, så hun er ikke så svær at overtale.
Først køber vi postkort, og det er altid det nemmeste. Hvis man altså ser bort fra selve udvælgelsen, som Donnaen finder ret kompliceret. (Og skam få moderen, hvis hun af vanvare kommer til at sende kortet til Laura til en tilfældig moster).
Dernæst er der frimærker, og her vil jeg godt uddele bonus-point til de steder, hvor man kan købe både postkort og frimærker. Så man ikke står lørdag eftermiddag og mangler frimærker, der kun kan købes på posthuset. Om mandagen ...
Men hvorfor gøre det let, hvis man kan gøre det svært? I Tjekkiet var projektet tæt på at mislykkes. Da vi endelig fandt et posthus, var det lige præcis lukket, men heldigvis kunne man købe frimærker i den velassorterede butik i borgen i Prag. Ekspedienten skulle ganske vist have det forklaret to gange, da jeg kun skulle have tre postkort, men ti frimærker.
Året efter ville vi ikke gentage successen i Polen, men skyndte os at finde posthuset på en hverdag. Kæmpestort og flot var det. Med mænd og damer siddende bag små luger til at betjene kunderne. Da polsk imidlertid ikke hører til mine spidskompetencer (og jeg kun kan huske, at tomat - forbløffende nok -hedder næsten det samme som på italiensk), var vi en lille smule lost med hensyn til valg af kø. Så vi valgte en tilfældig, uden folk med pakker. Og valgte forkert. Ved næste luge sad et levn fra kommunismens dage, og havde vi ikke haft de skrevne postkort med, var det helt sikkert aldrig lykkedes os at forklare, at vi ønskede at købe frimærker. Hvilket jo kan undre, for hvad skulle to turist-tosser ellers på et polsk postkontor?
Vi fik vores frimærker. Og besked på at putte postkortene i postkassen udenfor ...
Det var ikke så svært. Det er det ellers nogle gange, hvor hele byer kan være som støvsuget for postkasser. Sommetider hjælper det en del på synligheden, når det går op for os, at vi skal kigge efter gule og ikke orange postkasser, eller omvendt.
Okay, det kan være
For at glæde nogen, og måske få et tilbage en anden gang.
 |
| Postkort fra det store udland. |
20 kommentarer:
Send mig din adresse på artipsen@ gmail.com :-)
Jeg har det på samme måde som dig - jeg er også vild med at få postkort - jeg har lige fået et fra Dublin. Det er så herligt at få en hilsen med et lille pift af feriestemning, fremmede byer og lande, liv og glade dage.
Mine postkort bliver sat op på opslagstavlen, så jeg kan gå og kigge på dem.
Randi
Du har ret. Det er simpelthen så hyggeligt at få et postkort, og ja, der ligger en del arbejde i at få det sendt, men det varmer, hvor det kommer frem. Du er også velkommen til at sende din adresse til mig, og jeg vil flux sende dig et postkort :-)! (hs@friiserne.dk)
Jeg elsker også postkort, men får desværre ikke så mange. Men dem jeg får, hænger så jeg kan se dem hver dag og blive glad :-)
Jeg sender altid postkort fra ferier. Det er SÅ dejligt at få. Og breve. Selvom de er endnu sjældnere.
Da vi var på camping i nordjylland sendte jeg postkort til venner og familie. Den ældre generation blev glade - kun en enkelt af de mange unge mennesker omtalte det ikke. Men jeg havde det hyggeligt med at skrive dem :-)
Elsker selv at få postkort (og breve), og de få kort jeg får, bliver også hængt op til skue for enhver. Du har fuldstændig ret, synd man ikke gør det oftere.
Fru Ipsen: Sikke et fint tilbud, tak :-)
Randi: Det er rigtigt, man får lige sådan et lille pift af feriestemning. Her kommer postkortene også op på opslagstavlen :-)
Nonna: Det er lidt bøvlet, ja. Men det varmer, JA. Også et smukt tilbud fra dig :-)
Jeg er også meget glad for postkorttraditionen - det er noget helt anden end at få en e-mail. Jeg har lige fundet alle de postkort, jeg sendte hjem som barn, når jeg var på ferie, og ikke et øje er tørt :-)
Lene: Så har du det præcis som mig :-)
Østfront: Når du (som er så meget yngre end os andre halvgamle koner) sender postkort, så er der stadig håb ;-D Og breve - ja, de er virkeligt sjældne efterhånden.
Johanne: Det er nemlig hyggeligt at skrive postkort. Man skal bare liige give sig tid til det. Ja, postkort skal op at hænge :-)
Madame: Hvor skønt, at nogen (din mor?) har gemt alle dine gamle postkort. De må være virkeligt sjove at finde igen :-)
Det er jo halve gleden (nesten) ved å være på ferie. Kjøpe postkort og sende til dem man vil.
Så fortsett med det.
:-)
Ha en deilig dag :-)
Jeg elsker også at få postkort, men det er efterhånden yderst sjældent de dukker op på vores adresse.. Tror måske det skyldes at det er flere år siden jeg selv har sendt et postkort.. Det bliver som regel til en mail eller en sms.. :-)
Mormor: Ja, måske ikke halvdelen, men en fjerdedel måske ;-)Og fortsætter, det gør vi bestemt. Også dejlig dag til dig.
Inge: Altså, der k-u-n-n-e være en sammenhæng mellem din manglende afsendelse og din manglende modtagelse af postkort. Men det er jo ikke til at vide med bestemthed ;-)
Før i tiden brugte jeg det rigtigt meget, men det er langsomt gledet ud. Den ældre generation som satte pris på det er væk, og de fleste unge i vores omgangskreds vil hellere have en sms, især når man er udenlands, hvor kortet først kommer frem længe efter vi er hjemme igen, når nu vi altså aldrig er væk mere end højst en uge. Efterhånden er det ikke mange breve og kort der lander i vores postkasse, og heller ikke mange der bliver sendt, men et af og til finder vej både ud og ind :-)
Jeg har det ligesom dig! Jeg elsker at få postkort, men får dem desværre sjældent. For nogen tid siden fik jeg et meget, meget smukt kort af en "medblogger" - bare fordi, tror jeg. Og jeg blev så superglad for kortet, der stod til pynt på skænken i ugevis. Det er så lidt, der skal til for at glæde... :-)
Pia: Næh, det er jo lige det; postkort er ikke velegnede til beskeder, om at man er kommet godt frem osv. Postkort er til (i princippet ganske overflødige) hygge-hilsner. Mine forældre, som gerne vil vide, at vi ikke er blevet væk i det store udland, får således både i pose og sæk. Sms'er om at vi er fremme. Og et postkort om dit og dat. At det så først når frem, efter vi er kommet hjem, har ikke den store betydning ;-)
Mia: Hvor superdejligt at få et kort 'bare fordi' fra en medblogger. Ja, sådan et kort skal da stå eller hænge til pynt. Længe :-D
Der er ikke mange argumenter mod det, du skriver her :-)
Hos os er det ved at glide helt ud, undtagen:
Johns (meget) gamle far får postkort, når vi er på rejse - han er ikke engang på nettet, og vi ved, at kortene glæder ham meget.
Charlotte med familie får et kort - de sender også til os, når de er afsted. Og ja: det er da bare så dejligt.
Men jeg må indrømme, at til vennerne og den øvrige familie står det lidt skralt til med at vedligeholde den hyggelige tradition.
(Hvem har mon ikke prøvet frimærke-vanskelighederne?)
Ellen: Nu er det heller ikke sådan, at vi sender tyve postkort eller flere. Slet ikke. Men nogle stykker bliver det så godt som altid til. Besværet med frimærker er der nok en del, der har prøvet. Bare underligt, at ellers meget turistede steder ikke gør noget, for at gøre netop det lidt nemmere. Du bliver nødt til at holde liv i postkortudvekslingen med din lille engelske familie, ellers risikerer du, at du ikke får postkort fra A & A, når de bliver lidt større og selv kan skrive til Mommer :-)
Postkorttraditionen er så skøn, og det er synd hvis den uddør. Når jeg er på ferie, skriver jeg altid postkort, men jeg får desværre ikke særlig mange selv, og det ærgrer jeg mig lidt over. Det er helt det samme med julekort. Her gemmer jeg dem jeg får det ene år, og så sender jeg til afsenderne det næste år, så er det sådan en slags noget for noget.
Indtil for 3-4 sendte jeg også postkort, men det gør jeg så ikke mere selvom det er hyggeligt at få postkort..;-D
Stegemüller: Ja, det er altså lidt synd, hvis postkortskriveriet uddør. I det hele taget glemmer vi snart at skrive i hånden. Jeg kan i hvert fald ikke skrive et helt brev med en bare nogenlunde pæn skrift ...
Reje: Det bliver du da nødt til at genindføre, ellers risikerer du, at den lille Sveske (og Gorm) heller ikke sender dig postkort til sin tid ;-)
Send en kommentar