lørdag den 13. oktober 2012

Potato potato - eller noget


Nu vil Familien i Midten holde kartoffelferie.

Fra i morgen eftermiddag i hvert fald. Gemalen har lige et par cykelløb, han skal have kørt først ...

Og selv om vi vil bestræbe os på at huske den rigtige ledning med det rigtige stik til den bærbare, så er det ikke sikkert, der kommer mange kuk herfra den næste uges tid.

Medmindre det bliver dagsregn.


Hvilket det selvfølgelig ikke gør. Vejrudsigten ser god ud, og vi bevæbner os med paraplyer, gummistøvler og regnfrakker og håber, at det i sig selv vil kunne holde bygerne væk.

Og så er vi så enormt heldige, at Farmor kom på aflastningsplads igår. Så nu er hun i gode hænder, og Gemalen behøver ikke at bekymre sig så meget om hende, mens vi er væk. Det er virkelig en lettelse.

Kan I passe godt på jer selv så længe.



Kartoffelferie!

20 kommentarer:

Johanne sagde ...

Ja tak, og i live måde. Ønsker Jer en rigtig dejlig kartoffelferie. Vejret skal nok blive godt. Knus.

randiglensbo.dk sagde ...

Godt at nogen passer på Farmor, mens I er forhindret! Håber, at I får en rigtig skøn ferie :-)

Randi

Inge sagde ...

Rigtig god ferie, håber ikke I får brug for regntøj og gummistøvler.

Madame sagde ...

Dejligt at Farmor kom på aflastningsplads - rigtig god ferie!

Fruen i Midten sagde ...

Johanne: Tak. Og tak, og ja, det skal. Knus tilbage :-)

Randi: Vi passer jo ikke Farmor som sådan. Men Gemalen er jo nærmest på 24 timers tilkaldevagt, altid, fordi hun er så dårlig. Men ja, det er skønt, at det lige præcis blev nu, at Farmor kom på aflastning. Tak :-)

Inge: Tak :-) Ja, vi håber at kunne pakke hele molevitten ubrugt ud, når vi kommer tilbage.

Madame: det er nemlig dejligt! Tak :-)

Annemor sagde ...

Godt at Farmor har funnet seg til rette. Hun har vel det? Gamle damer er vonde å vende, det vet ejg med meg selv.
Ut i "kartoffelland" og håper det ikke blir mye vann :-)
Ha en flott dag :-)

Anonym sagde ...

Rigtig god ferie,,,

Fruen i Midten sagde ...

Annemor: Næh, det har Farmor faktisk slet ikke. Hun har sagt ja til plejehjem, men vil ikke. Hun ville heller ikke igår, men hun er så dårlig, at det var nødvendigt, og heldigvis lykkedes det at overtale hende. Men så langt, så godt :-/ Ja, afsted med os, og helst uden vand fra oven. Ha' en fin aften :-)

Jonna: Tak, skal du ha' :-)

Lene sagde ...

God ferie, godt at I pakker regntøj og gummistøvlerne i bagagen, så plejer det nemlig ikke at regne :-)

Ellen sagde ...

Jamen så vil jeg da ønske jer tre en rigtig god kartoffelferie herfra.
Vi har haft dagsregn - som i h.e.l.e. d.a.g.e.n! Fra 05:30 til kl. 17! Dammit - fra nu af kan det kun gå fremad, sagde optimisten. Godt vi først skal have ferie i uge 44 :-D
HYG jer - med eller uden regn ... begge dele kan heldigvis lade sig gøre.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Tak :-) Vi satser også på, at det virker at pakke gummistøvler og regntøj ;-)

Ellen: Tak :-) 5.30?! Var du så tidligt oppe? Her har det også silet ned fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen. Ikke særlig morsomt, men det gør os bare endnu mere fornøjede over at kunne flygte lige om lidt :-)

NonnasBlog sagde ...

Rigtig god ferie med eller uden kartofler! Og med eller uden regn!

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Tak :-)

Pia sagde ...

Godt at farmor "kom på plads" og hun ender forhåbentlig med at blive rigtig glad for sit nye hjem. Selvom det ikke var et plejehjem, vi nærmest tvang vores mor til, så var hun heller ikke tilfreds, men følte vist at vi rottede os sammen om hende, så hun skulle forlade det store hus, med enorm have, som hun hele livet selv havde passet, og ikke kunne mere, og vi havde jo alle nok i vores eget samt job. I dag er hun vældig tilfreds og lykkelig for sin lejlighed med en lille have.
Rigtig god ferie :-)

Stegemüller sagde ...

Rigtig god ferie, hvor I end skal hen. Det plejer at hjælpe at have hele regnudstyret med, så regner det nemlig ikke.

Godt at der er kommet kærlig pleje til farmor mens I er væk.

Rejen sagde ...

Rigtig god kartoffelferie til jer, og selvfølgelig holder regnen sig væk når man får slæbt alt regntøjet med...;-D

Uden Relevans sagde ...

Rigtig god ferie!

Ellen sagde ...

Jeg blev i min seng 1½ time endnu, men jeg var vågen kl. halvseks :-)

Annette sagde ...

Så nåede jeg endelig det midtjyske!

Jeg måtte altså igennem alt, hvad du har skrevet siden sidst! Ok indrømmet, jeg er nysgerrig, men det har også noget at gøre med din skønne skrivestil at gøre.

Hvor kan jeg dog nikke genkendende til dit indlæg fra 25 sep, hvor du drøner rundt i sengen uden at kunne sove og husbond bare sover og sover. Jeg kender det bare alt for godt. Dog er det ikke vind/storm, som jeg sloges med, nej det drejer sig i al sin enkelthed om glade unge mennesker på vej hjem fra landsbyens caféer der synes, at de lige vil skyde genvej via vor lille vej, af og til et par ung/ældre, der føler trang til at ordne samlivets problemer under vort soveværelsesvindue og sidst, men så absolut ikke mindst udsugningen fra den f……… aircondition i parkeringskælderen, som befinder sig under samme soveværelsesvindue. Jeg føler med dig!

Endelig en person, der holder på at der skal stryges! Jeg har af og til følt mig lidt alene hvad strygning angår, selv min gamle faster på 80 siger ”Du er altså gammeldags”, når jeg fortæller, at jeg hver uge bruger et par timer på at stryge. Hurra for os ”strygere”. Jeg må indrømme, at jeg af og til kombinerer fjernsynskiggeriet med strygning af ting, der ikke behøver presfolder mv.

Jeg nåede jo ikke, at ønske en god kartoffelferie, men så kan jeg da i hvert fald ønske jer velkommen hjem til det midtjyske.

Fruen i Midten sagde ...

Tusind tak for alle jeres gode ferie-ønsker :-D