Så sad vi der til frokosten i Verdensfirmaet og snakkede om, hvad vi hver især ville foretage os, når - altså hvis - vi vandt den helt store gevinst i Lotto. Som nu fx de 86 mio kroner, der er i spil i denne uge.
- Jeg kommer nok ikke på arbejde, meldte jeg ud.
- Så bliver du fyret, meddelte den ene chef venligt.
- Og? spurgte jeg måbende.
- Så har du ikke noget arbejde, sagde chefen. L-a-n-g-s-o-m-t, så jeg havde en chance for at forstå alvoren.
- Nej. Og? fremturede jeg.
Så viste det sig gudhjælpemig, at størsteparten af de tilstedeværende omkring frokostbordet mente, at det ville være problematisk ikke at have noget arbejde, selvom de lige havde vundet den store Lotto-gevinst.
Altså ikke sølle 2 - 5 måske 10 mio kroner, men 60 eller 75 mio eller mere. Som fx de 86 mio kroner, man - fik jeg nævnt det - kan vinde i denne uge.
86 MILLIONER KRONER!
Og så ville de arbejde..
Ikke jeg.
- Hvordan vil du så sikre dig indhold i tilværelsen, spurgte de.
Så var det li'som, filmen knækkede. Og vi gloede på hinanden, mens jeg tænkte, at de godt nok var underlige, mens de givetvis har ment præcis det samme om mig.
Men altså, jeg er, sådan helt stilfærdigt, overbevist om, at jeg - hvis jeg havde ca 86 mio kroner til rådighed - godt kunne få indhold i mit liv uden at være nødt til at arbejde. Sådan rigtigt arbejde. For andre end mig selv. Fra 8 til 16. Hver dag.
Jeg kunne nyde udsigten fra min private bakketop i Toscana, eller lejligheden i San Francisco, eller måske i Sydamerika. Så kunne jeg sidde der med et glas rødvin og det nyeste elektroniske tingeltangel og holde mig opdateret og læse og ... bare være.
Desuden er der alle de mange storslåede steder og ting spredt ud over hele verden, der bare skal ses. Der vil da også gå lidt tid med at få dem hakket af på listen. Plus alle de fantastiske togrejser, der skulle opleves, foruden..
- Nu bruger du jo alle pengene! ville min bankrådgiver bekymret udbryde.
Men nej, rolig nu.
Allerførst regner jeg lynhurtigt - eller måske endda med rettidig omhu, som hr. Møller ville sige - altså, jeg regner ud, hvor meget jeg er nødt til at have stående permanent på bogen for - efter al sandsynlighed - at kunne leve behageligt, alene af renterne, resten af mine dage.
Den resterende sjat (kan man kalde 20-25 mio kroner en 'sjat'?), den kan så med god samvittighed bruges på tant og fjas, bakketoppe i Toscana, ture med det Blå Tog osv.
- Mor, jeg skal altså i skole. Husk det! ville Pigebarnet her bryde ind og sige.
Lige præcis det er svært at argumentere imod.
Men jeg arbejder på at finde en løsning. Bare sådan til hvis..
1 kommentar:
Haha, jeg ville også sagtens kunne klare mig uden arbejde. Endda uden at kede mig! ;-D
Send en kommentar