Ih, hvor jeg altså bare lige blevet SÅ meget gladere for 'mine' håndværkere!
Det er ikke fordi, jeg nu snart kan se enden på projekt Revnede Vægge, og jeg derfor tror, at jeg kommer til at savne dem. Nix, det gør jeg ikke. Trods alt.
Det er fordi 'mine' håndværkere, de er søde, høflige, venlige og hjælpsomme.
Og hvis jeg havde glemt det, så er jeg lige kommet i tanke om det.
For jeg har mødt de andre. De dumme, kedelige, uhøflige. Som ikke kan sige god morgen, og som man derfor ikke gider give en kop kaffe. Som spiller høj musik og ryger pibe, selvom de befinder sig på et kontor, hvor det sådan set er meningen, at vi andre skal arbejde.
Heldigvis skal de kun udskifte et enkelt vindue.
Og heldigvis er halvdelen af verdensfirmaets trofaste medarbejdere på kursus, så vi andre stakler kan låne deres pladser, Og lukke dørene.
Men jeg undrer mig; hvorfor er de ikke bare søde og rare? Hvad får de ud af at være mutte og vrantne, sure og tvære?
Jeg ved det ikke.
Men jeg ved, at jeg skal huske at smile til 'mine egne', når de kommer i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar