Det der affaldssortering

Vi øver os stadig på det der affaldssortering.

Det går nogenlunde.

Selv om Gemalen ind i mellem af vanvare - eller med fuldt overlæg? - saboterer bestræbelserne på at gøre det rigtigt.

Vi har endnu ikke fundet den optimale måde at opbevare vores sorterede skrald, indtil vi gider gå ud med det.

Og det gider vi tydeligvis ikke tit nok.

Det almindelige skrald og bio-skraldet ryger i deres spande under køkkenvasken, men der er ikke plads til pap og plast, som derfor har det med at lande på køkkenbordet. Der står en spand, som vi fik udleveret, da vi gik over til affaldssortering, men den bliver lynhurtigt fuld, og iøvrigt er det ikke smart at blande plast og papir/pap, for så skal vi jo stå udenfor i regn, blæst og mørke (det er altid regn, blæst og mørke i november) og sortere det igen.

Og så er det, at vi - uafhængigt af hinanden - finder på nødløsninger, som de andre kan ødelægge. Til stor frustration for opfinderen. For eksempel sætter jeg tom branflakes-æske på bordet og bruger den til bon'er, indkøbssedler og tomme køkkenruller med mere. Det virker helt fint, ind til jeg næste gang kigger ned i den og får øje på en tom A38-karton, som Gemalen har mast ned ... Suk.

Den tomme skyr-spand bliver brugt til mindre plastbøtter og -dimser, men det holder ikke længe, for det er uhyggeligt, så meget plast vi smider ud. Det er jo helt vildt meget!

Til gengæld er det mere begrænset, hvor meget glas, der ryger ud.

Så hvad glas-emballage angår, har vi på forsøgsplan besluttet, at vi i Verdensfirmaet vasker de tomme rødbede- og agurkeglas, og så tager jeg dem med hjem og smider dem i min skraldespand. #seminglorie

Hermed er vi fremme ved et af de mange, mange spørgsmål, som affaldssorteringen giver anledning til: For hvorfor i alverden skal virksomheder og offentlige institutioner ikke sortere affald?? I Verdensfirmaet bliver papir og pap sorteret fra og hentet af et privat skraldeselskab. Men resten - inklusiv en tonerpatron i ny og næ - ryger bare afsted som restaffald. Det er da underligt - og demoraliserende, synes jeg.

Et andet spørgsmål er, hvorfor det skal være så bøvlet at sortere? Køber jeg for eksempel kød i det lokale supermarked, så kommer jeg oftest hjem med det i en plastbakke, som skal sorteres til plast, med plastfolie, som ikke skal sorteres til plast, men flås af hvis muligt. Det er det bestemt ikke altid. Nede i bakken ligger 'noget' til at opsuge væde. Det er altid snasket, men skal nu pilles op og smides ud for sig. Til sidst kan jeg vende plastbakken om og konstatere, at der sidder en papirmærkat, som jeg ikke umiddelbart kan få af. Og hvad så. Er det lige meget. Kan plastkværnen - som jeg formoder står et eller andet sted - håndtere papirmærkater i beskedne mængder, eller forurener jeg en fintfølende proces?

Og hvorfor er papirmærkaten overhovedet sat på plastbakken, der kan genbruges i stedet for på plastfolien, som ikke kan?

Er der nogen, der gider at tale et alvorsord med slagteren i mit lokale supermarked. Og med alle de andre producenter, der skruer, svejser og/eller klistrer forskellige materialer sammen, så de er umulige at skille ad og genbruge.

Hvad, hvorfor og hvad nu hvis-spørgsmålene hober sig op.

Allermest vil jeg gerne vide, om der findes ét sted, hvor jeg kan finde svarene på alle mine spørgsmål?

Kamelen står for sin del af affaldssorteringen.
Hun bortskaffer alle æbleskrog og gulerodsstumper.