mandag den 30. april 2018

Andre folks tandbørster


Gemalen og jeg brugte bededags-weekenden i Nordsjælland.

Først på dagen kørte Gemalen orienteringsløb, og sidst på dagen spiste vi kage hos familie eller gode venner. Et udmærket koncept, hvis jeg selv skal sige det ...

Og så prøvede vi noget nyt. Altså nyt for os, for på nogle områder er vi nogle værre last movers, og alle andre end os har jo prøvet airbnb.

Gemalen fandt et lille rækkehus, betalte og aftalte nøgleoverleverings-detaljer med værtinden.

Vi nåede frem til aftalt tid, fik nøglen og slæbte vores ting ind. Gemalen samlede sin cykel og forsvandt ud til sit løb, mens jeg nøjedes med at flade ud på sofaen.

Det var et nydeligt lille hus. Rent og pænt, med tulipaner i vaserne og plads i køleskabet til vores ting. Vi havde selv linned og håndklæder med, men ellers var der alt, hvad vi skulle bruge. Måske bortset fra en sengelampe, men igen - det er nok bare mig, der er gammeldags, når jeg stadig fortrækker at godnatlæse i rigtige bøger af papir.

Men altså.

For der er et men.

Det havde absolut intet med det lille hus at gøre, men foregik alene i mit hoved.

Jeg bryder mig simpelthen ikke om at komme så tæt på folk, jeg ikke kender.

Jeg kan ikke lide at rode i andre folks ting, når de ikke er hjemme, Og selv om køkkenskabe næppe er blandt de mest private gemmer, syntes jeg alligevel, det var lettere grænseoverskridende at flå alle skuffer og skabe op i jagten på en brødrister.

Og badeværelset - argh.

Pænt, rent og nydeligt var det. Og givetvis tømt for de mest private ting. Men alligevel ikke mere tømt end at der stod brugte tandbørster og halve tandpastatuber i tandkrusene, og på en eller anden måde føltes det bare alt for intimt at vide, at værtinden og hendes søn brugte henholdsvis Zendium og Colgate, at knægten ikke var for god til at skrue låget på tuben, og at begge iøvrigt trængte til nye tandbørster.

Gemalen havde overhovedet ikke de samme skrupler, og det kan sagtens være, at vi prøver airbnb en anden gang, men jeg er sikker på, at jeg ikke kommer til selv at leje ud på den måde, med mindre jeg en dag er helt og aldeles på spanden økonomisk.

Og så vil jeg i givet fald pakke min tandbørste væk.


8 kommentarer:

randiglensbo.dk sagde ...

Jeg forstår dig - jeg har det på fuldstændig samme måde :-)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Godt, så er vi to :-)

Pia sagde ...

Køkkenskabe vil jeg ikke have skrubler over at åbne, hvis jeg har lejet et hus eller en lejlighed. Måske er jeg arbejdsskadet, fra de mange år, hvor jeg tog ud og hjalp til fester. Der var man nødt til at gå på jagt, men tandbørsten kunne de godt have fjernet.
Vi kommer heller aldrig til at leje eller låne vores hus ud.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Nej, det behøver man nok heller ikke have, men jeg var nu alligevel svært glad for, at brødristeren lå øverst i den skuffe, den var i, så jeg ikke for alvor skulle til at grave. Nå, der går din grænse også. Sjovt, at det kan føles godt for nogen og helt forkert for andre.

Birgitte B sagde ...

Sådan har jeg det også. Men der findes vist AirBnb, hvor det udelukkende er udlejningshuse (vist mest udlandet). Jeg kommer aldrig til at leje min lejlighed ud på den måde, men hatten af for dem der gør. Kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Der er garanteret nogle anderledes skatteregler, der gør det muligt at udleje 'rigtige' udlejningshuse gennem airbnb i udlandet. Absolut! Det er helt fint, at folk vil leje ud på den måde. Det bliver så bare ikke os ... :-)

Ellen sagde ...

Du er ikke alene! Jeg ville aldrig benytte mig af den form for overnatning. Never. Og jeg vil heller aldrig melde mit hus under de faner. Never ever.
Jeg har set en britisk udsendelse, hvor man så, hvor grueligt galt det kan gå: Unge mennesker lejer et hus/en lejlighed gennem AirBnB til at holde et überstort, gevaldigt druk- og narkoparty i, og det hele - som i ALT - er ødelagt. Og der er vist ingen forsikringer, der gælder i sådanne tilfælde. Ikke i England, i hvert fald.
Ekstremt? Ja. Uheldigt? Ja. Men udsendelsen bekræftede samtlige mine forkomme om AirBnB.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Det er jeg så åbenbart ikke :-) De uheldige eksempler har vi nok alle hørt om. Hvordan forsikringen dækker herhjemme - også i forbindelse med mere stilfærdige, hændelige uheld, aner jeg ikke, men jeg håber da, at folk sikrer sig selv bare nogenlunde.