Weekend-ups'er

Det er bare så dejlig nemt og bøvl-frit at købe ting og sager hjem over nettet. Enten kommer varerne helt hjem i eget skur, eller de kan afhentes i det lokale supermarked, hvor jeg alligevel er næsten dagligt, eller på tanken, som jeg kører forbi stort set hver dag.

Nemt nemt.

Så godt som altid.

Bare ikke forleden, hvor jeg havde bestilt en adventsgave til Donnaen. Tre par træningssokker, altså en lillebitte pakke, der uden besvær kunne være kommet i vores postkasse. Hvis altså den var blevet leveret med et af de sædvanlige distributionsselskaber.

Det blev den ikke. Den blev leveret af UPS. Hvor chaufføren går igen med pakken, hvis han ikke får fat i nogen, han kan aflevere den til. Fair nok, men da UPS pr. sms meddelte, at pakken ville blive afleveret fredag, ville der ikke være nogen hjemme, så jeg var nødt til at besvare sms'en med et 1-tal for at afhente pakken på nærmere angivet udleveringssted.

Nede i byen, hvor der er langt mellem parkeringspladserne, og hvor man kan få lov at stå i kø.

Bah! På den måde kunne jeg lige så godt have købt sokkerne i en af byens sportsbutikker.

Pakken kom i hus, og lørdag eftermiddag sad Donnaen og nørklede med en analyse til en dansk stil, da hun pludselig udbryder:

- Ej, se lige den måge! Så tæt plejer de da ikke at komme på huset.

Og nej, det gør de ikke. Men Fruen plejer heller ikke at glemme sin fedt-befængte bradepande på terrassen ...

Den, både terrasse og bradepande, havde den nysgerrige måge fundet, og den var nu i fuld gang med at fordele fedtet i små, fedtede (sjovt nok) klatter ud over et alt for stort areal.

Så Fruen fik travlt med at redde bradepanden indenfor. Så travlt, at der blev spildt lidt - mestendels regnvand - på gulvet, som så også måtte ekspres-optørres, før Kamelen stak snuden i det.

Alt blev klaret, og så faldt sneen, og nu kan ingen - ikke en gang mågerne - se, hvis der stadigvæk ligger små snaskede klatter fedt på terrassen.

Til gengæld blev det lidt at se, at Fruen troede, at hun kunne læse blogindlæg, mens hun bagte brunkager. Selv om jeg stod med Ipadden lige ved siden af ovnen, lykkedes det alligevel at gøre en plade lidt mere solbrændt end planlagt. Kagerne skal nok glide ned, især fordi jeg stadig ikke har bagt pebernødder, og Gemalen derfor kun har netop brunkagerne at kaste sig over.

Sådan forløb weekenden egentlig meget fredeligt.

Det sidste ups blev opdaget, før det indtraf, og godt for det, for ellers var Fruen nok blevet en anelse olm. Det viste sig nemlig, at den senest ibrugtagne pølleposerulle ikke er af vanlig kvalitet. Heldigvis opdagede jeg det, før skaden skete, for først at opdage det på den trælse måde i optagningsøjeblikket; det er virkelig noget ..

.. lort.

Fra søndagens formiddagstur med Kamelen.