Det kunne handle om sne. Men det gør det ikke. Ikke ret meget i hvert fald.
Men om tænder igen-igen.
Min tandlæge stak mig i sidste uge et visitkort i hånden og sendte mig forbi en dental-klinik for at få lavet en farveprøve til min bro.
Det blev så igår. Donnaen var med, for det passede lige med at hente hende fra skole.
- Er det her? spurgte hun skeptisk, da vi stod uden for en ydmyg dør og dernæst trådte ind i en ikke særligt mondæn opgang.
En grel kontrast til min tandlæge, som - primært på grund af mig - har råd til at bo på en af byens dyre adresser i en flot, nyrenoveret, gammel lejlighed. Med stuk i loftet og vinduer med glasmosaikker i jugend-stil.
Det var det. Oppe på første sal kom vi ind i et mennesketomt lille venteværelse, der gik næsten ud i et med et større lokale, hvor der på et par store borde stod cirka en million underlige dimser, æsker, pensler, bøtter med farver og andre sære ting i tilsyneladende kunstnerisk uorden.
En mand materialiserede sig ud af den blå luft. Han havde nok siddet gemt på den anden side af de store borde, men jeg er ikke sikker. Og jeg fremførte mit ærinde. Det var okay, sagde han med ubestemmelig accent. Rodede længe rundt mellem de mange bøtter, til han til sidst fandt den med mit navn på. Og så forsvandt han på samme måde, som han var dukket op, mens jeg følte mig som medvirkende i en mærkelig film.
Et øjeblik efter kom manden - dentalteknikeren går jeg ud fra - tilbage med et kæmpestort kamera i hånden. Der skulle tages billeder af mine tænder, og jeg blev trukket hen i den modsatte ende af lokalet til en bar-stol foran det eneste stykke fri væg. Og med en lille bøjle-ske-dims til at trække læberne væk blev der taget en række billeder. Fra begge sider, for som dentalteknikeren sagde:
- Der er jo ikke så mange tænder i den ene side, så jeg er nødt til også at tage billeder af den anden side.
Det er altid godt at få tingene grundigt forklaret, men netop det med de manglende tænder var jeg altså klar over ...
Efter velgennemført foto-shoot var det tilbage til vinduet ved indgangen.
Donnaen havde nu forladt sofaen for at følge slagets gang på nærmeste hold.
Dentalteknikeren satte sig godt til rette i vindueskarmen. Placerede mig så tæt på som det var muligt, uden at jeg skulle sidde på skødet af ham, og fandt et par farvepaletter frem.
Tænder i alle nuancer forståes.
Fra Hollywood-stjerne-kridhvid til nikotin-ødelagt gulligbrun.
Og så blev der kigget og sammenlignet. Den ene mere eller mindre hvide porcelænstand efter den anden.
Hvorefter det - i det ubarmhjertige dagslys - kunne konstateres, at mine tænder nok bedst kan betegnes som grumset-hvide. Samme farve som gammel sne på Vesterbro.
- Mor, du har grimme tænder, fastslog Donnaen uden nåde.
- De er nu meget almindelige sagde dentalteknikeren diplomatisk.
Eller var det nu særlig diplomatisk? Jeg havde nok foretrukket, at han bare havde holdt mund.
Og det var så det. I næste uge får jeg min bro, og jeg vil så for altid bære vinteren i min mund.
Men foråret i mit hjerte.
Eller noget ...
 |
| Gammel sne i indkørslen. Lidt for blåt til rigtigt at passe til mine tænder ... |
16 kommentarer:
Sikke en historie... :-)
Jeg var slet ikke klar over, at det var stor en sag at få lavet en bro; du har da snart været af sted til tandlægen mange gange.
Dårlig vittighed- avavavav- men du får den alligevel som tak for en...for mig underholdende historie.
Altså her kommer den...tatatada....
En bro så tandpinen kan gå over.
Kh bedstemorkaren
Stegemüller: :-) Tre gange, har tandlægen lovet. Men turen igår var så lige oveni ...
Bedstemor Karen: Velkommen forbi bloggen :-) Selv tak, og den er da -hehe - meget god ;-)
Eejjj, stakkels dig altsaa.....har selv vaeret holde-i-haand person ved en lignende seance og hende med den anden haand foelte sig ogsaa virkeligt ydmyget. hvad er det meg dentalteknikere, hva'??
din humor fornægter sig ikke,,,,, tak for den,den er guld værd, snart kan du med et glad smil , gå foråret i møde ...☀
Tina: Jeg følte mig nu ikke særlig ydmyget. Det var bare sådan en underlig nærmest surrealistisk oplevelse. Og dentalteknikeren var ikke uhøflig eller noget. Det var bare - lidt skørt :-)
Jonna: Selv tak :-) Jep, jeg komme rigtigt til at smile til foråret.
Det er godt, du har din humor i behold :-)
Din historie får mig til at tænke på en ung kollega, der rejste til Polen og kom hjem med et sæt funklende flotte tænder ...
Tja, gammel sne er vel ikke det verste??? Kunne kommet til mørk nikotinfarget!
Godt dere ble enige om en farge da. Eller kanskje det hadde vært festlig med ulik farge?
Kan man komme til å betegne den broen som "Bridge over troubled Water"? Eller noe i den retningen.
Våre i hjertet får snart følge av vår ute :)
Mormorklem
Så malerisk, du fortæller det. Jeg ser både Vesterbro sne og hjerter i forår ;)
Hihihihi... glem det, når man ikke er 17 længere så har tænderne jo også levet en slags liv.. :-)
Det store brede hvide smil man nogle gange ser er som regel hjulpet godt på vej af en tandlæge i en dyr og fin lejlighed..
Madame: Humor er en god ting - og sommetider helt nødvendigt :-) 'Flotte' som i for filmstjerne flotte eller bare nye og pæne?
Mormor: Mørk nikontinfarvet er afgjort værre, du har helt ret. Lidt for festligt tror jeg ;-) Ja, tror du íkke, det bliver forår lige straks? Klem tilbage.
Frederikke: Tak, selv om Vesterbro-sne måske ikke er det kønneste at se for sig ;-) (Og velkommen forbi. Det glippede det lige med at skrive sidst :-))
Inge: Det ved jeg da godt :-) Og de der meget blændende, hvide smil er der jo alligevel ingen af os, der tror på vel?
råhvid eller knækket hvid kunne man måske kalde det, men stadig meget meget bedre end nikotinfarvet.
Pøj pøj med det hele :-)
Mine tænder er også grumsethvide, tror faktisk kun det er et mindretal af befolkningen der har Hollywood-tænder!..;-D
Når ens tænder bliver 'stillet op' på den måde, bliver man vist altid overrasket over, hvor lidt hvide de rent faktisk er, og dem, der er overbevist om, at det vil se pænere ud med et sæt kridhvide tænder, efterlader ikke os andre i tvivl om, at de er uægte og tilkøbte ...
Lene: Haha, giver ny mening til 'knækket hvid', men ja hellere det end nikotinfarvet. Tak.
Rejen: Ja, sådan er det vist, og som både Inge og Ellen pointerer, så ser Hollywood-hvidt ikke særligt ægte ud :-)
Ellen: Én ting er hvordan ens tænder ser ud inde i munden, noget helt andet er at stå og kigge på farveprøver 'ude i dagslyset'. Det er gyseligt! Men nej, krid-hvidt er heller ikke efterstræbelsesværdigt. Så det er vel bare noget med, at lige en tone hvidere kunne have været helt fint :-)
Send en kommentar