mandag den 30. januar 2017

Kold mad, glatis og salt i sår


Det var faktisk en udmærket weekend. Sådan overordnet set.

Men der var bare nogle detaljer, som ikke var hverken smarte eller helt planlagte.

Donnaen var ikke hjemme fredag aften, og da Fruen virkelig ikke vidste, hvad vi skulle have til aftensmad, forbarmede Gemalen sig og bestilte bord på den lokale, græske restaurant.

Det var dejligt, for vi kommer alt for sjældent ud at spise. Så sjældent, at Kamelen gav sig til at gø af os, da vi kom hjem!

Vi fik hver sin forret. Min var god, og det var Gemalens vist nok også, han havde nok bare ikke gjort sig klart, at hans rødbedesalat var kold.

Til hovedret havde vi også valgt hver sit, hvilket aldrig før har været et problem på det sted. Men det var det den aften. Tjeneren kom og beklagede, at man havde glemt at sætte gang i Gemalens bøf, så om han ville have en anden (lidt dyrere) bøf, som hurtigt kunne blive klar, eller om vi ville vente.

Gemalen valgte racerbøffen, og så fik vi ret hurtigt vores mad.

- Min bøf er altså kold, erklærede Gemalen, da han havde siddet og stukket lidt i den.

Og det var min mad også. Måske ikke kold, men bestemt heller ikke varm. Det var egentlig lidt underligt, hvordan Gemalens bøf kunne være kold, for det var jo den, vi havde ventet på, mens min hovedret tilsyneladende havde stået i en kold vindueskarm så længe.

Tjener blev tilkaldt, og tjener beklagede, og så røg Gemalens bøf en ekstra tur på grillen. Det blev den ikke mere rød af, men i hvert fald varm. Jeg gad ikke få gjort noget ved min mad, men spiste det, jeg kunne, hvilket ikke var ret meget. Og så fik vi gratis kaffe og 10 procents nedslag på prisen, hvilket i sig selv var fint nok, men bare ikke rigtigt ændrede den dårlige oplevelse.

Og så var det altså, at Kamelen ovenikøbet gøede af os, da vi kom hjem. Dumme hund!

Samme dumme hund var lige ved at tage livet af mig søndag morgen, da vi skulle hente avisen i postkassen. Vi bor på en koteletgrund, og der er vel rundt regnet 50 meter flisebelagt indkørsel.

Fliser, som lige præcis på det tidspunkt var glaseret spejlglatte af isslag.

Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har været udsat for noget så glat. I hvert fald ikke med godt fyrre kilo glad og morgenkåd hund for enden af to meter snor ... Hun trak bogstavelig talt afsted med mig, mens jeg bare prøvede at holde mig på benene. Heldigvis er der kun kort afstand til først skur og siden hegn, som jeg kunne klamre mig til, mens jeg følte mig som en meget gammel tante.

Jeg holdt mig på benene, men jeg tror alligevel, at jeg har gjort nogle uhensigtsmæssige og meget tanteagtige bevægelser, for jeg har irriterende ondt i nakken - og dermed hovedet - i dag.

En time senere var glaseringen væk, og vi kunne gå tur, som vi plejer. Og møde både Jensen og Tanja, hvilket helt som vanligt gav anledning til en del fjollen rundt. På et tidspunkt lød der et højt Piv! fra en af hundene, men det gør der så tit, så det tænkte jeg ikke nærmere over, før jeg kom hjem og konstaterede, at Kamelen blødte fra den ene pote. En underlig skramme oven på en af de midterste tæer. Måske var hun blevet trådt på i kampens hede?

Så der var ikke andet at gøre end at tage Kamelen med til potevask i brusenichen. Og hvis jeg ikke tidligere havde gidet at skylle saltpoter, så måtte jeg revurdere i morges, da saltmanden - på trods af næsten et døgn med plusgrader, manden er virkelig mærkelig! - havde været på færde med sin saltspreder, før vi gik vores morgenluftetur.

Kamelen var dog ikke udelt tilfreds med min indsats, og jeg tror, at jeg i stedet for at skylle salten væk kom til at gøre præcis det modsatte; nemlig at gnide salt i såret. Stakkels hund!

Men bortset fra det var det som nævnt en udmærket weekend.

Og lige om lidt bliver det forår.

Forår på vej!

11 kommentarer:

@ sagde ...

Gned du salt i såret?! Årh det lille pus. Håber Kamelens pote er i bedring, at Gemalen og Donnaen er i bedring, at din nalle er i bedring og at saltmandens forstand er i bedring. Nåja, og at lokal, græsk restaurant også snart er i bedring - men det har vist stået på længe ...

Min Servicehund sagde ...

God bedring hele vejen rundt
den saltmand er da tosset, men det nogle her også... De salter som din lokale saltmand

www.skøreliv.dk sagde ...

Hvad blev der af den dødsstraf over kommunale, men anarkistiske vejsaltere?...
Håber at spændinger, hovedpiner og traumer er væk i morgen - jeg hepper på dig!

Lene sagde ...

Alt er væk i morgen, basta. God bedring med det hele. Og der var afsindigt glat søndag morgen. Jeg gled lige så stille ud fra indkørslen, da jeg skulle træne og hente rundstykker. Så jeg sneglede mig afsted på en vej, der mindede om en skøjtebane, fordi saltmanden her holder sig til sin rute, og det er jeg glad for, jeg skal bare huske at køre langsomt sådan en snu og snedig søndag morgen.

Fruen i Midten sagde ...

KS: At dømme efter hendes reaktion, så ja. Stakkels lille pus, især lille. Jeg tror pá bedring på alle hjemmefronter. Men fortæller du mig, at græsk restaurants niveau har været beklageligt længe? Det er hermed bevist, at vi kommer for lidt ud!

Servicehund: Tak :-) Ja, Han er bims. Ligger åbenbart til saltmænd.

Fruen i Midten sagde ...

Maude: Der regeres - heldigvis - ikke pr dekret her I kommunen, så den slags tager tid at vedtage. Tak for hep :-)

Lene: Ja, det aftaler vi. Basta :-) Godt, du ikke mødte nogen, der keglede i stedet for sneglede...

Ellen sagde ...

Hvor er det bare surt endelig at komme ud og spise og så bare få en dårlig oplevelse.
Jeg kan kun anbefale, at I gør det lidt oftere (går ud at spise altså ...), så I kan følge bedre med i udbyderkvaliteten :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Du har ret, vi må simpelthen sørge for at komme ud at spise lidt oftere, så vi kan holde os - bare nogenlunde - ajour med det lokale restaurantionsniveau :-)

Birgitte B sagde ...

Øv med den restaurant... Det er så irriterende når de lokale ikke opretholder god kvalitet :-) kh. Birgitte

Mette sagde ...

åh:) tænk hun gøede af jer da I kom hjem:o) Ret sjovt:) Træls med maden og salten... Håber I kommer ud og spise snart igen:) et andet sted....

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Ja, ret meget øv. Det er hyggeligt at spise ude nogenlunde lokalt, men så skal kvaliteten jo være i orden.

Mette: Jeg tror, at hun snorksov og var helt forvirret over, at nogen pludselig kom ind på den tid. Det er hun slet ikke vant til. Ja, vi må snart ud at spise igen. Et andet sted :-)