Godt så - godt nytår, så

Så kom vi så langt.

Både jul og nytår kan beskrives i datid, og hverdagen har indfundet sig. På en mandag, gudhjælpemig, så der er en hel lang uge, før det bliver weekend igen.

Juleaften gik godt. Vi hyggede os hos Gemalens ældste datter, i godt selskab med dine, mine og vores børn og ditto bedsteforældre. Og i betragtning af den bøvlede december var det skønt at kunne nøjes med at stege en enkelt gås (der ganske vist svandt ind til ukendelighed, men smagte godt), mens de øvrige familiemedlemmer hver medbragte deres bidrag.

En overgang herskede der mildt sagt anarkistiske tilstande i køkkenet, da alle skulle bruge ovn og kogeplader på én gang, men alt lykkedes - selvfølgelig gjorde det det - og til sidst var alt varmt, samtidigt. Når man som jeg er vokset op med - og stadig ligger under for - krav om militærisk præcision i forbindelse med afvikling af julemiddagen, er det givetvis utrolig sundt for mig at opleve, at det kan gøres anderledes. Og være nok så hyggeligt ...

Julenat blev ikke tilbragt i stalden på vandrerhjem, da min søde kusine og hendes mand havde tilbudt, at vi kunne låne deres hus, da de selv var i USA i julen. Og det var jo skønt at kunne falde om i deres gode senge og bare sove, til vi gad stå op. Frokost fik vi hos min moster, der på forbløffende vis formåede at holde sig vågen, selv om hun natten inden var blevet udsat for det københavnske taxi-cirkus, når det er værst, og derfor var kommet i seng på den forkerte side af klokken to. Hvilket er sent for de fleste, men alt, alt for sent, når man er 86.

Vel hjemme igen blev Kamelen hentet hjem fra sit juleophold i det vestjyske, og vi besøgte mine forældre. Min fars slattenhed er desværre ikke blevet mindre. Faktisk er han temmelig dårlig, både fysisk og mentalt. Sidder mest i sin stol og glider hurtigt ind i sig selv. Den infektion, han blev indlagt til behandling for før jul, er stadig ikke lokaliseret, og hvorfor han er så påvirket mentalt, ved ingen. Egen læge henviser til sygehuset, som henviser tilbage til egen læge, som derpå skriver til sygehuset. Imens går tiden, og den gør ikke noget godt. For hverken min far - eller mor.

Så blev det Gemalens fødselsdag, og i lighed med foregående år, syntes jeg, at timingen var/er urimeligt dårlig. Men det kan jeg jo ikke rigtigt klandre Gemalen, så det var bare med at komme op og afsted efter morgenbrød. Fejringen bestod iøvrigt blandt andet af en bio-tur for at se Star Wars. Til totredjedele af familiens udelte fornøjelse. Jeg nøjedes med at minde mig selv om, at det jo var Gemalen og ikke mig, der skulle fejres.

Efter et par dage med arbejde på deltid blev det så tid til nytår, og Kamelen blev igen ekskluderet fra det gode selskab og sendt til Vestjylland, mens vi andre forsøgte at stå distancen til hotel-arrangeret nytårsfest med godt 400 feststemte, fortrinsvis en del ældre, midtjyder. Til det tror jeg bare, at jeg vil konstatere, at nu har jeg prøvet det ...

1. januar gik med at komme hjem. Først Gemalen og mig. Derefter Kamelen, og til sidst ankom Donnaen til Skanderborg Station, hvor hun blev hentet af sin fader. Efter aftensmad og Arvingerne i fjernsynet til tændt juletræ var det bare med at få Kamelen luftet og komme på hovedet i seng for ikke at blive ramt alt for hårdt af hverdagshammeren her til morgen.

Alligevel havde jeg nu temmelig ondt af mig selv, da jeg måtte ud af fjerene. Men nu er vi da i gang.

Må 2017 blive et godt år..

..og fyldt med gode rejseoplevelser.
Pariserhjul fra julemarked i Lübeck først i december.