Om søndagen røg det ud.
Og fordi det var så smalt, kunne Gemalen lirke det ud af havedøren uden de store problemer eller ret meget drys til følge. Normalt er jeg ellers nødt til at gå helt anderledes morderisk til værks med et stort ørnenæb. Hvilket igen plejer at betyde en million grannåle over det hele.
Det slap vi så for i år. Alligevel syntes jeg ikke, der var nogen grund til lige frem at forcere julepyntsnedtagningen mere end højst nødvendigt, så da Donnaen spurgte, svarede jeg, ramt af et øjebliks realitetssans, at det bare skulle være nede og gemt væk inden udgangen af januar ...
Det syntes Gemalen dog var lidt for uambitiøst, så jeg lovede at skrue op for tempoet.
Nej tak, Gemalen kan ikke bare selv pille julepynten ned. Han har hverken begreb om, hvor det skal pakkes væk, eller hvad der skal i hvilke æsker. Og han ved sikkert heller ikke, hvor al pynten er placeret. Det ved jeg så heller ikke altid, men det er en anden sag.
Altså røg det ned i denne weekend.
Både nisser og julekugler. Englebasser og hjerter. Og alt det andet.
I små æsker, som har fulgt det samme julepynt i årevis. Det hele (eller i hvert fald det meste) ned i en stor kasse. Og så ind i skabet.
Det er egentlig meget hyggeligt at pakke ned og væk.
For det meste har jo en eller anden form for historie. Okay, noget er bare købt på et tidspunkt, fordi jeg syntes, det var sjovt på et givent tidspunkt (og det kan jeg så sommetider undre mig en del over senere). Men resten. Der er min farmors små nisser. Nissebilledet som Donnaen kreerede i fritteren. Gaven fra den daværende nabo, de små bitte engle fra veninden og et pænt udvalg af nisser og engle fra min mor. Der er kalendergaver fra job, jeg havde for længe siden. Der er et nissepar i trylledej, som en kollegas datter et år tjente penge på at fremstille. Kogletræer købt af en dame, jeg gik på kursus med i 1993 og en engel vundet i pakkespil til juleafslutning med tyskholdet i det Herrens år 1995, eller var det 1996? Fejlkøb fra Lübeck, rensdyr fra Flenborg, et krybbespil fra Mexico og en julekugle i form af en 'tram' fra San Francisco.
Og så videre, og så videre.
Altså et stort skrab-sammen af alt muligt og umuligt. I alle farver, faconer, størrelser og materialer. Og intet passer sammen. Er der et fælles træk, må det være, at der ikke rigtigt er noget, der er 'pænt' i almindelig gængs forstand. Sådan skal det være. Jeg får en lille smule åndenød, hvis der går pænhed i projekt jul og vil meget hellere have plads til alle mærkværdighederne.
Vores mærkværdigheder.
Men nu er det hele pakket væk. Med grimhed og nuttethed og sære minder og det hele.
Altså, bortset lige fra den pink prinsessefrø, der er so last year, men som jeg griner lidt af, hver gang jeg ser den, og som derfor har fået lov at blive hængende i en stueplante ind til videre.
18 kommentarer:
Vores julepynt er bestemt heller ikke lige kønt altsammen, men ligesom jeres, har de fleste ting en historie, og vi elsker det hele - uperfekt, som det er. Jeg bliver heller aldrig sådan en, der kører sølvtema det ene år og hvidt det næste. Det er lige broget hvert år, og sådan skal det bare være :-)
Nej da - der må ikke gå pænhed i Julen. Den skal være hyggelig og give anledning til eftertanker samt gode dage, som er anderledes end hverdagen. Hvornår og hvordan det så ellers kommer væk bagefter - det er jo lige meget. Det tænker vi over til næste år, når vi evt. ikke kan finde det, vi søger.
Julen er faste traditioner. Pæne eller ej. Punktum.
Jeg ville dog nok sætte grænsen ved en pink frøprins ... har du prøvet at kysse den?
Julepynt skal da være et miks af lidt af hvert. Jeg er i øvrigt vild med, at I havde træet stående så længe. Hvis ikke vi havde fyldt huset med nytårsgæster i størrelse 1-5 år, havde vores også fået lov til at overleve nytåret.
Det er også den slags julepynt vi har. En broget blanding med lutter gamle ting fyldt med masser af minder og selvfølgelig skal det i de rigtige æsker alt sammen :-)
Vores juletræ plejer at blive smidt ud til nytårsaften, men det fik lov at opleve en hel uge af det nye år, nok mest fordi jeg havde fri.
Her kom julepynten ned 3 juledag så havde jeg fået nok af nisser og jul. Den er nu meget sød den lille pink frø ;-D
Randi: Nemlig; det er historierne, der gør det. Og de der temaer må andre tage sig af :-)
Johanne: Hyggen er helt klart vigtigere end pænheden. Jeg håber dog, at jeg kan finde min pynt til næste jul :-)
Ellen: Basta ja. Nej altså, det er jo en prinsesse. Den er både pink og har fin perlekrans på, kan du nok se ;-D
Sysler: Velkommen forbi :-) Ja, sådan synes jeg jo også, det er hyggeligst. Hvis vi havde haft hund, kat eller små nytårsgæster var vores træ nok også røget noget tidligere ud.
Pia: Vores julepynt er ikke nødvendigvis særlig gammelt, men der hører historier med til det meste. Og det skal nemlig i de rigtige æsker :-) Hos os er 'rigtige æsker' dog ikke nødvendigvis de originale, men nogen der på et eller andet tidspunkt har været de helt rigtige til formålet.
Rejen: Jeg tror også, at din julepynt kom op længe før vores, så måske har det hængt lige længe? Den er nemlig sød, ja. ;-D
Og lige præcis sådan skal rigtig julepynt være, et skrabsammen af alverdens julerier, der gennem årene er kommet til. Og ja, hvor er det egentlig hyggeligt at pakke det hele sammen igen, så mindes man hvor/hvordan julerierne er kommet til huse.
Jeg synes altid hjemmet er så tomt, når alle julerierne er pakket væk, det varer dog kun et par dage, så er alt tilbage til normaltilstand.
En god dag til dig.
Annette: Ja, ikke. det er - også - ret hyggeligt at pakke det hele væk. Jeg savner nu sjældent pynten, når den først er væk. (Måske fordi jeg altid er lidt sløv til at pakke væk?) ;-)
Men den frø der, er da også bare super fantastisk! Og så tror jeg at du har den dejligste julepynt i Kongeriget. Faktisk er jeg overbevist! : )
Liv: Hihi - tak. I mit kongerige i hvert fald ;-)
Julepynt skal slet ikke passe sammen og matche, det er et broget tæppe af minder. :-)
Husk at kysse frøen inden du pakker den væk, man kan jo aldrig vide.. :-)
Inge: Næh, det synes jeg heller ikke. Men det er der jo en del, der gør, selv om kommentarerne her ikke tyder på det. Det skal i så fald være Gemalen, der kysser. Men jeg ved ikke rigtigt, om jeg gider at have en prinsesse rendende rundt ;-)
Julepynt skal være slik, Med minner, feilkjøp,arvegods og alt mulig annet. Ellers så blir det for frisert og kjedelig.
Og dumt! For hvor finner man igjen "Åh, det var det året ..." "Husker du da ..." "Den hang på min mor/farmors tre ..."
Frem for fargerike og minnerike juletrær, men du fredens fader så godt det er å pakke det hele vekk.
Kan ikke si annet enn at jeg likte frosken, da :)
Mormorklem :)
Øj, jeg vil allerhelst have pynten væk inden nytår, og var ikke meget for, at det ikke lykkedes i år. Frøprinsen (eller prinsessen?) bor herhjemme i en grøn version, som Bean var MEGET vild med hele december.
Mormor: Næh, minderne finder man kun i de gamle, sære, skæve og tossede ting. Og ja, det er også godt at kunne pakke det hele væk igen. Det er da også en fin frø ;-) Klem tilbage.
Østfront: Din pynt kom givetvis også op længe før min. Godt at vide, at både Bean og jeg er glad for frøer ;-)
Her i huset er al julepynt nede nu, men det mangler stadig at blive pakket i kasser. Så det fylder på et værelse, og de andre rum ser tomme ud, for jeg har endnu ikke fundet frem, der skal erstatte julepynt på diverse skænke, kommoder og lign. :-)
Send en kommentar