Om emhætter og stearinlys

Netop som jeg i aftes troede, at jeg skulle overtage pc'en efter Gemalen, som havde siddet og fået bank i skak, mens Donnaen og jeg så Arvingerne, lød det knottent fra Gemalen:

- Hvem slukkede lyset?

Det var der så ingen, der havde gjort. Lampen over spisebordet var bare holdt op med at lyse. Sådan uden videre.

- Pæren! tænkte Fruen, kravlede op på en stol, fiskede ledning, fatning og pære op og skruede pæren ud, mens Gemalen fandt en anden. Det sære var bare, at det ikke hjalp at skifte pæren, og da netop den lampe, som den eneste, er forbundet med kontakter, der ikke lyser, hvad enten de er tændte eller ej, havde Gemalen ikke meget lyst til at eksperimentere med fatningen uden at slå strømmen helt fra. Det måtte så vente til dagslys, og jeg opgav computeren. (Nej, jeg har aldrig pralet med, at jeg kan blindskrift).

Hvad jeg ville skrive om?

Bare mit emhætte-rengørings-projekt, såmænd.

Jeg hader min emhætte. 'Hader' er måske lige stærkt nok, men jeg er meget lidt glad for den. Den larmer mere, end den suger. Og den er hysterisk dum at rengøre. Begge dele skyldes, at emhætten ikke er sådan en normal en af slagsen. Den er ikke frithængende, og den er ikke indbygget på almindelig vis i køkkenskabe. Nix, den er bygget ind i selve muren og op i et aftræk.

Meget smart. At se på. Men den tekniske løsning er vist opfundet til stedet. Ved at man har splittet en emhætte i atomer og så forsøgt at tilpasse stumperne til det hul, man nu var endt med at have. Det har resulteret i en Storm P-løsning, som er alt andet end praktisk. Og alt andet end støjsvag.

Nu havde jeg så besluttet at gøre den lidt ekstra ren. Hvilket foregik ved at jeg fjernede filtrene og så ellers sad på komfuret og forsøgte at få fingre og Ajax-klude op og ind i alle de umulige hjørner og mellemrum. Det kan stort set ikke lade sig gøre uden enten at rive fingrene eller ødelægge Storm P-arrangementet, der visse steder er meget spinkelt. En tandbørste kan bruges, men der er alligevel områder, der er uden for rækkevidde.

På et tidspunkt fik jeg øje på selve motoren. Eller rettere motorhuset med dæksler og luftindtag med mere. Det har jeg ikke tidligere beskæftiget mig med. Det kan godt ses. Totalt snasket til. At rengøre det på stedet kan ikke lade sig gøre, men 'noget' kunne skrues af og lægges i blød. Gemalen blev tilkaldt, selv om han var lidt utilfreds med, at jeg ikke bare selv skruede det ned. Han lod sig dog overtale med argumentet om, at han - i modsætning til mig - kunne nå stående på gulvet. Og godt for det, for da det andet dæksel blev skruet løs, fulgte selve motoren med ud, og der var ikke andet at gøre end skyndsomt at putte det tilbage på plads.

Så nu er det ene dæksel fint rent, mens det andet, og resten af motorhuset, er lige så fedtet og snasket som før. Hvilket jeg egentlig ikke synes er særlig lækkert. Spørgsmålet er så, om motoren brænder sammen grundet forstoppelse, før vi begynder at avle 'interessante' fedtmonstre deroppe?

Dermed blev hverken emhætte eller min samvittighed så ren, som jeg havde håbet. Så jeg er gået i tænkeboks, for jeg synes også, det er lidt overdrevet, hvis vi skal tilkalde en elektriker bare for at gøre rent ...

Vores kalenderlys har ikke noget med
sagen at gøre, men det er da et stearinlys.