- Hvad er der galt med dig, spurgte Donnaen, da hun i morges fandt sin mor med blanke øjne ved morgenbordet.
Inden jeg nåede at svare, kiggede hun mig over skulderen, som jeg sad og læste på min Ipad, og fandt selv svaret; min all time favorite sanger og sangskriver, Leonard Cohen, var død.
- Nåh, sagde hun forstående. Jeg synes nu, det var værre, da Snape døde. Ja, hjemme hos os hedder Alan Rickman altså Snape. Også i Love Actually ...
- Jah, det var også slemt. Men nu er det jo længe siden. Det her er lige nu. Oven i en uge, der i forvejen har vist sig fra sin november-værste side.
Det var nok essensen af det hele. At jeg sad med en nu bare ikke mere dårligt nyt-følelse, hvor bare den mindste lille knold (undskyld Cohen) på vejen havde været ved at vælte læsset.
Onsdag blev den mærkeligste dag.
Ud over at diske op med alt for tidlig sne og et uhyggeligt valgresultat stod onsdagen også for at punktere min tro på gode juletraditioner og familieidyl.
Da jeg glad fortalte min mor, at jeg havde indkøbt årets julegås, kvitterede hun med et ærgerligt Åh, så kom jeg for sent. Hvad hun og jeg sagde derefter, ved jeg ikke rigtigt, men den korte version er, at juleaften pludselig var belagt med så mange begrænsninger og krav til ensidig hensyntagen, at det ikke var hverken sjovt eller hyggeligt længere.
Det rumlede jeg med et døgns tid, før jeg fortalte Gemalen og Donnaen om samtalen. (Som jeg iøvrigt havde afbrudt for ikke at forløbe mig).
Resultatet var givet på forhånd.
Lysten til holde fælles juleaften med mine forældre, Donnaens morforældre (og Gemalens svigerforældre) var væk hurtigere, end man kan sige juletræspynt.
Så det gør vi ikke.
Og jeg føler, at jeg er dumpet i familie.
16 kommentarer:
Åhr nej, altså!! Jeg ville så gerne komme med et eller andet opløftende udsagn her.... Kan den ikke fikses, julestemningen, tror du?.....
Maude: Tak :-) Og næh, det tror jeg faktisk ikke. Altså vi finder nok noget alternativ julestemning et sted eller laver helt vores egen. Men den oprindelige kan vist ikke fikses.
Min godeste ven, Viggo sagde til mig (da han var 78) at der er noget i alle familier. Og selvom det ikke er den store trøst, så varmede det mig alligevel lidt, at denne kloge, hyggelige og meget omsorgsfulde, store mand sagde sådan til mig.
Jeg ville ønske at du havde kendt Viggo. Jeg ville ønske at alle havde kendt Viggo. Han udstrålede ro og fred - og det smittede på sådan en god måde. Og selvfølgelig var der også noget i hans familie - han havde lært at finde ro med det, og se hvad tiden bringer. Det lærte han mig - og det er jeg taknemlig for.
Og det sidste er det værste, folk dør, nogle får opgaver, de ikke skulle have haft, men familien og især ens forældre har bare af at være der. Jeg tror på at I får fundet en alternativ julefred og jeg håber at I finder ud af at få talt sammen igen. Øv jeg kan godt forstå at torsdagen dødsfald fik det hele til at løbe over.
Årh altså. Det er noget hø. Det er altid noget hø, når man rager uklar med familien, men var det mon ikke ramlet alligevel, hvis der kun skal en enkelt gås til at vælte julestemningslæsset? Det er i givet fald bedre, at det ramler nu, i stedet for, at I alle fik ødelagt en juleaften, som jeg i øvrigt er sikker på, at I nu finder ud af på bedste vis alligevel.
De bedste ønsker herfra til jer alle tre.
Hvad er det med jul og vores forældre...?? Min mor sagde altid til os og senere til hendes små børnebørn: "NU ikke græde, det er juleaften og vi skal HYGGE os" Man kan ikke hygge på kommando! Vi skal til England i år og der er forventninger som altid fra dem alle derover - for de savner os.... Er lidt træt på forhånd men ungerne glæder sig og det smitter heldigvis af:) Den version af hans sang jeg smed på bloggen i dag er så go'. Hans tekster er fantastiske. Andet vers i Halleluja er mit yndlings og ham der synger det han den mest fantastiske stemme. Ha' en dejlig weekend kære frue:)
Av og æv. Ingen kloge ord, men håber I får strikket noget alternativt hyggeligt sammen og holder hovedet højt i samlet flok (: Det kommer man ofte langt med.
- A
Sådan har jeg det også tit med min familie.
Det er så svært synes jeg og jeg dumper også tit..
Eller jeg synes faktisk mere dem er dem der dumper efterhånden.
Jeg har i mange år forsøgt at gøre det rigtige og kæmpet for et godt familie forhold, men jeg kan ikke gøre det alene og de ønsker åbenbart ikke at vi har det godt sammen, så nu gir jeg op. Så må vi ses i det omfang de selv gider.
Knus <3
Åh det er ikke rart at julen allerede er sådan lidt øv. Håber det hele løser sig på en eller anden måde. Kh Birgitte
Øv hvor træls at få slået skår i juleglæden.. Håber I finder en løsning der glæder jer alle.
Liv: Alle burde have lov til at kende en Viggo :-) Og ja, han havde sikkert ret i, at der noget i alle familier. Det er bare træls, når det manifesterer sig.
Lene: Ja, du kender jo selv til det der med, at en lille ting pludselig er alt for meget :-) Vi har talt sammen siden, men det bragte ikke umiddelbart julefreden nærmere.
Ellen: Ja, noget værre hø. Gåsen var selvfølgelig bare dråben. Og ja, nu må vi se at finde en form for juleaften, som vi kan være nogenlunde veltilpasse med. Tak :-)
Mette: Ved ikke helt, hvad der sommetider stikker forældre? Og nej, man kan i hvert fald ikke hygge på kommando. Det er helt umuligt. Jeg håber, I får en dejlig jul i England. Med plads til, at du også kan hvile lidt ind i mellem :-)
Anne: Vi prøver. Og ja, vi må prøve at holde hovederne højt, ligegyldigt hvor det ender :-)
Jeanette: Øv, det lyder ikke så rart, at du skal kæmpe ensidigt. Jeg håber, du kan finde en balance, du selv kan leve med. Knus tilbage :-)
Birgitte: Ja det er surt, at julen allerede nu er blevet lidt øv. Det positive er så, at der stadig er lang tid til at finde alternativer ller klinke skår. Tak :-)
Inge: Ja, det er træls. Håber vi også. Tak :-)
Åh ja, julen kan være et svært puslespil. Siden min far døde, er vi bare tre juleaften (os to plus min mor) - og da min mor efterhånden ikke kan tåle julemaden (som hun ELSKER og anser for at være en vigtig del af juleaften), er det også lidt øv. For hende i hvert fald... Jeg synes sagtens, at man kan hygge uden brunede kartofler etc... - og jeg håber, at I også finder julehyggen - sammen eller selv. :-)
Mia: Sommetider kan det endda føles, som om brikkerne ikke hører til samme puslespil!.. Surt for din mor ikke at kunne tåle alle lækkerierne. Vi skal nok finde julehyggen :-)
Send en kommentar