Sikken morgen.
Donnaen kom drønende ud fra sit værelse, mens hun hviske-råbte (faren sov stadig):
- Hvad er det lige, der sker?!!
Havde jeg ikke vidst bedre, kunne det være, at jeg et kort øjeblik havde troet, at hun hentydede til vejret og det faktum, at der var fuldstændigt hvidt af sne udenfor.
Men jeg vidste bedre, og jeg vidste, at Donnaen var vågnet og som det første havde tjekket, hvordan det var gået med det amerikanske valg. Og havde fået et chok. For efter at have set valg hele aftenen var hun gået i seng nogenlunde sikker på, at Hillary ville vinde. Det skete som bekendt ikke, og selv om det ikke var afgjort i morges klokken kvart i seks, så det allerede da meget sort - eller rødt om man vil - ud for Hillary.
Det var næsten til at tude over. Donnaen har lige siden den første spæde valgstart fulgt det amerikanske valg tæt og skrevet ind til flere opgaver i engelsk om Hillary Clintons vej til Det Hvide Hus. Og nu stod hun til at tabe. Ovenikøbet til en talende gulerod, der kun har vist foragt over for kvinder, minoriteter, handicappede og ja, stort set alle andre end sig selv. En mand som Donnaen i lighed med de allerfleste (europæiske?) kvinder kun kan afsky.
Jeg var (og er) sådan set helt enig med Donnaen, men kunne ikke gøre så meget andet end at bekræfte hende i hendes frustration og så trække i overtræksbukserne og de store støvler og lukke mig selv og Kamelen ud for at gå morgentur.
I den sne, der meget symbolsk var faldet i nattens løb.
Winter is coming.
Og ud over, at det umiddelbart gav anledning nogle lidt creepy dommedags-fornemmelser, er det overhovedet ikke i orden med sne i november.
Slet ikke i første halvdel.
Jeg havde ellers sat min lid til november, men jeg synes altså, at måneden er kommet skidt fra start.
Heldigvis er der stadig så meget måned tilbage, at november kan nå at rette op på helhedsindtrykket.
Det håber jeg dælme, at den gør.
10 kommentarer:
November kan jo desværre ikke ændre noget på valgresultatet ...
Stort set hele verden fik et chok - jeg håber virkelig, at de der har stemt på ham, ved noget, som vi ikke ved.
Frygt har desværre overtaget fornuft. Det er helt på sin plads med GoT referencen. Kh Birgitte
Jeg forstår ikke, at det kunne gå så galt. Mit hovede er fyldt med forfærdelige dommedagsscenarier, hvor mine drenge drager i krig mod Putin og Trump. Tænk at så mange mennesker, har mistet forstanden? Jeg råber til mine børn, at det er derfor, de går i skole, så de kan lære at tænke sig om. Aldrig bare følge flokken for at gøre det. Tænk over, hvad der bliver sagt. At en mand, som ud over forfærdelige udtalelser om folk, har brugt 600 valgdage på at sige 'I'll make America great again' uden at nogen har tænkt 'hvordan, mon?' - altså bortset fra hans forklaring om muren... Halleluja, der skal sendes tonsvis af bønner til nogle højere magter....
Lad os håbe at det ikke bliver det skrækscenarie, som mange lige nu fremmaner.
Jeg elsker sne, også i november :-)
Søndag i næste uge kommer du bare her til brunch kl. 10. Så skal vi lære dig lidt om november-glæde! Og tag du bare Donnaen med - hun trænger vist til det :)
Vi vågnede også op og tænkte 'But What???' der ar faldet lidt sne her - ungerne byggede en snemand med ører. Sneen er næsten væk nu heldigvis men den der mærkelige følelse i maven er ikke.... I går var det forøvrigt 27 år siden Berlinmuren faldt.
Ellen: Næh, det kan november nok ikke. Så er vi vist mere ude i noget tilbage til fremtiden-agtigt, hvor vi lige skruer tiden tilbage og beder amerikanerne om - på basis af, hvad de ved nu - at tage sig sammen. Jeg tror amerikanerne ved noget om deres egne vilkår, men ikke noget om Trump, som vi ikke også ved. Og er der overhovedet nogen, der har en anelse om, hvilke ministre og rådgivere, han vil omgive sig med??
Birgitte: Og med skræmmebilleder kommer man desværre meget langt :-(
Maude: Hvis bare tonsvis af bønner kunne gøre det. Men oplysning er godt, og vores vigtigste opgave må være at sørge for, at både Poder og Donnaer er bedst muligt rustede til at tænke selv.
Lene: Ja, lad os håbe. Vi kan jo ikke så meget andet. Hjemmesiden til Canadas immigrationsmyndigheder er brudt ned pga. for stor interesse, så muligheden for en kvik emigration dertil er nok allerede forpasset. Lidt tarveligt, at du, som elsker sne, ikke har fået noget. Vores er stort set væk igen. Heldigvis. Ellers måtte du gerne have fået det hele :-)
Liv: Seriously?
Mette: Det er nemlig rigtigt. Sneen er væk, men ikke den ubehagelige mavefornemmelse. Iøvrigt paradoksalt, at den næste mur-bygger skulle vinde valget på årsdagen for Berlinmurens fald. Det er faktisk ret sørgeligt.
Klart! Vi er hjemme. Og klar med brunch. Det er jo en søndag, så hvorfor ikke?!
Liv: Vi snakker næste søndag, ikk? Jeg skriver lige til dig :-)
Send en kommentar