Det var lyst, da jeg vågnede onsdag morgen.
Det skulle det jo ikke være ...
F**k!!
Vækkeuret viste 05:00, men virkeligheden var tyve minutter i syv, så Fruen fik travlt og tænkte, at sådan en dag da umuligt kunne blive god.
Dagen blev dog ret almindelig, og da Donnaen og jeg kunne afslutte dagen med at se Den Store Bagedyst i skøn samdrægtighed, havde jeg svært ved at få armene ned.
Ikke fordi Den Store Bagedyst er ekstremt fantastisk i de indledende runder. Og ikke bare fordi Donnaen næsten kender en af deltagerne.
Men fordi Donnaen overhovedet kunne se fjernsyn.
Det var fantastisk.
Det var første TV-kigning, siden hun fik hjernerystelse. Og det gik godt, hun fik næsten ikke hovedpine.
Dermed var der endelig for alvor fremgang at spore, efter hvad der havde været en virkelig lang uge for Donnaen. Med voldsom hovedpine og skærm- og læseforbud. Med kvalme og lys- og støjoverfølsomhed.
At sove og lave ingenting gik meget godt det første døgn, men allerede derefter blev det temmelig surt bare at ligge stille hen uden at kunne kommunikere med omverdenen. Så Donnaen fik allernådigst lov at sende besked, at skulle hun kontaktes - og det ville hun jo gerne - skulle man ringe til hende.
Den besked gik mildest talt dårligt igennem. De fleste svarede omgående tilbage via snapchat/messenger/sms, og så var hun lige vidt, for se på en skærm kunne hun bare ikke.
Så Donnaen kedede sig.
Gul, blå og grøn.
Og hver gang Donnaen beklagede sig alt for højlydt, fik hun bare besked på at gå ind og hvile sig.
Det holdt ikke.
De mentale sikringer var ved at springe hos alle.
Heldigvis var det muligt at få en tid hos lægen mandag formiddag, og heldigvis hos yndlingslægen, der på familiedoktor-måden kender os alle tre ret godt.
Han skar igennem og fortalte Donnaen, at hun slet ikke skulle høre på alt det ævl, hendes gamle forældre overdængede hende med (sådan sagde han ikke, men det var absolut budskabet), men selv føle efter, hvad hun kunne holde til. Det var okay, at Donnaen prøvede sig frem, bare hun lovede at stoppe, når hun kunne mærke, at hun anstrengte sig for meget.
Det lovede Donnaen og kom straks i bedre humør.
Og Fruen sænkede skuldrene og var ikke længere bekymret for akut nedsmeltning hos hverken sig selv eller andre.
Siden er det gået fremad, og det store gennembrud kom altså med Den Store Bagedyst.
Verden er igen digital og til at holde ud.
 |
| Næh, billedet har ikke noget med sagen at gøre. Og næh, jeg ved ikke, hvad det er for en svamp ... |
13 kommentarer:
Jamen hurra for 'Den store bagedyst', altså! Og så snød de sikkert udelukkende for at underholde Donnaen ekstra... Jeg kunne godt forestille mig, at et helt familieforetagende kunne blive bragt lidt på slingrekurs over en Donna, der er forment skærmadgang!
Weekenden kan kun blive god; kram herfra!
Monster-mor: Slingrekurs er et ret godt udtryk, for vores mentale tilstand. Jep, weekenden bliver god. Tak, og kram tilbage :-)
Godt at du trods alt fik en god dag. Vi har nok alle været med til at moderen ar været lidt streng, så det er godt at lægen kunne afdramatisere det lidt. Håber I får en god weekend.
Lene: Det der med at være streng var Gemalen mindst lige få god til ;-) Det var så dejligt st få talt med lægen og få både afklaret og afdramatiseret tingene. Tak, det får vi bestemt. God weekend til dig også :-)
Ej hvor dejligt.. Skønt at hun har det bedre..
Håber i får en skøn weekend.
Knus Jeanette <3 - www.jeasblanketanker.dk
Jeanette: Det er SÅ dejligt. Tak - og i lige måde :-)
Stegemuller: Det er nemlig godt :-) Ja, det er virkeligt meget kedeligt, meget meget kedeligt.
Åh hvor godt med en fornuftig og jordnær læge. Dem bliver vi altså nødt til at have til rådighed når det gælder. Og de findes ikke alle steder, så hold godt fast i ham :-) Og hurra for Den Store Bagedyst, hvor Donnaen næsten kender en af deltagerne (vi holder altså med vestjyden - beklager). Du er fuld af gode nyheder. Tak - og (fortsat, hehe) god søndag. Når nu Ellen er stået op et sted i Canada, kan hun muligvis tyde svampen for dig ;-)
Liv: Vi er skam også meget glade for ham. Jeg håber bare, at han holder mange år endnu, for han er ikke ganske ung. Nu holder vi med hende, som vi næsten kender, og så må må vi se, hvor længe hun klarer skærene. Tak i lige måde :-) Måske, hvis altså Ellen ikke har for travlt med pileflet og oplevelser.
Godt hun er i bedring. Håber hun snart bliver helt rask :) kh Birgitte
Birgitte: Dét håber jeg også, men det er fuldstændigt uforudsigeligt. Overordnet går det bedre, men ind i mellem rammes hun af tilbagefald og dertilhørende håbløshed.
Åh, hvor skønt det går fremad med hende, at det så lige var noget med noget bagedyst lader vi ligge:) jeg er glad for skærmtid og online liv er på igen for her i huset sætter panikken totalt ind når noget ikke kan bruges. Og den slingrekurs (godt ordvalg skøreliv) der sættes igang når der er skærm lock down, kan jo være temmelig krævende. Håber Donna snart er helt over den hjernerystelse:o)
ja er det ikke utrolig hvor meget sådan et pigebarns humør kan påvirke hele husets stemning...
men nu er donnaen jo selvfølgelig lidt undskyldt - sådan en hjernerystelse er jo ikke at spøge med...
Mette: Ja, det er dejligt. Selv om det åbenbart ikke skal være den lige vej. Søndag var slet ikke så god som lørdag. Øv. Ja, slingrekurs er det helt rette udtryk - og netop temmeligt krævende.
Monica: Jo!! Ja, hun er absolut undskyldt, men slingrekurs og stemningsskift er - som hjernerystelse - ikke at spøge med ...
Send en kommentar