Det var mit job, da jeg er bedst til at male og bedst til at stå på stiger.
Alt er relativt og skal kun ses i forhold til resten af familien ...
Det skulle egentlig været sket på nogle fridage, men så kom der tusind ting i vejen, og i stedet blev den en langsommelig affære, fordi det måtte ske, når jeg lige havde tid. Og det har jeg stort set kun i uger med to torsdage.
Værelset skulle tømmes, og så skulle Donnaen jo være et andet sted. Gæsteværelset var den indlysende løsning, men det er som om, at det værelse forvandles til pulterkammer, så snart man vender ryggen til, så allerførst måtte der altså ryddes op der.
Det lykkedes at rydde op på det ene værelse og tømme det andet. Og fordele effekterne ud over hele huset. Stort set.Tilbage sad alle skruerne og sømmene i væggene. Dem skulle Gemalen tage ud. Og da det var gjort, skulle der polyfillaes i alle hullerne. Af flere omgange. Og der skulle dækkes af og hentes stiger ind, for vi haralt for meget højt til loftet. Først skulle stigerne dog rengøres, for de ligger ude og bruges så sjældent, at de altid er fulde af skidt og møg og spindelvæv, når de skal bruges.
Jeg vaskede stigerne, og Gemalen fik dem samlet og sat op.
Så var jeg klar.
Da jeg endelig havde fået møvet mig helt op - der er altså højt, og det kræver lidt overvindelse de første gange - og var klar til at svinge penslen, sagde det RITZZZZCCHH!! på en meget ubehagelig måde.
Det var - viste det sig, da jeg blev klar over, at jeg stadig både levede og stod på stigen - den lyd, det siger, når afdækningstape slipper et panel, fordi stigen skrider og rykker afdækningsplastikken med sig ...
Efter et par dybe indåndninger skyndte jeg mig, meget forsigtigt, ned igen.
Satte ny tape på og besluttede, at hvis jeg nu satte den tunge malerspand for det ene stigeben, så ville stigen nok ikke skride mere.
Det fungerede rigtig fint, og jeg vil gerne pointere, at jeg ikke en eneste gang trådte ned i malerspanden. Og kun trådte på låget en enkelt gang ...
Sidst på dagen var jeg godt mør, og da jeg næste morgen vågnede, føltes det som om min ryg burde udskiftes. Godt nok er det en - for mig - meget uvant øvelse at stå på en stige og male oppe under loftet, men jeg tror dog, at den primære årsag til voldsomme gebrækkelighed var den ufrivillige rutschetur, som - sådan føltes det - momentant låste både tanke og krop.
En tur med Kamelen løsnede lidt op, og så var jeg klar igen. Gemalen mente ikke, at mit arrangement med malerspanden for stigebenet var helt smart, så han udtænkte en løsning med en nogenlunde skridsikker måtte. På den måde burde jeg ikke kunne skride. Til gengæld kunne jeg heller ikke flytte stigen selv, så jeg var afhængig af, at Gemalen cirka hvert tyvende minut hjalp med at flytte stige og måtte. Han løftede stigen, jeg flyttede måtten, og så kom stigen hen på plads.
Dejligt sikkert, totalt besværligt.
Nu er jeg færdig og mangler bare at vaske og oliere gulvet.
Og næste gang Donnaen skal have malet, er hun forhåbentlig flyttet hjemmefra og kan gøre det selv.
Alt er relativt og skal kun ses i forhold til resten af familien ...
Det skulle egentlig været sket på nogle fridage, men så kom der tusind ting i vejen, og i stedet blev den en langsommelig affære, fordi det måtte ske, når jeg lige havde tid. Og det har jeg stort set kun i uger med to torsdage.
Værelset skulle tømmes, og så skulle Donnaen jo være et andet sted. Gæsteværelset var den indlysende løsning, men det er som om, at det værelse forvandles til pulterkammer, så snart man vender ryggen til, så allerførst måtte der altså ryddes op der.
Det lykkedes at rydde op på det ene værelse og tømme det andet. Og fordele effekterne ud over hele huset. Stort set.Tilbage sad alle skruerne og sømmene i væggene. Dem skulle Gemalen tage ud. Og da det var gjort, skulle der polyfillaes i alle hullerne. Af flere omgange. Og der skulle dækkes af og hentes stiger ind, for vi har
Jeg vaskede stigerne, og Gemalen fik dem samlet og sat op.
Så var jeg klar.
Da jeg endelig havde fået møvet mig helt op - der er altså højt, og det kræver lidt overvindelse de første gange - og var klar til at svinge penslen, sagde det RITZZZZCCHH!! på en meget ubehagelig måde.
Det var - viste det sig, da jeg blev klar over, at jeg stadig både levede og stod på stigen - den lyd, det siger, når afdækningstape slipper et panel, fordi stigen skrider og rykker afdækningsplastikken med sig ...
Efter et par dybe indåndninger skyndte jeg mig, meget forsigtigt, ned igen.
Satte ny tape på og besluttede, at hvis jeg nu satte den tunge malerspand for det ene stigeben, så ville stigen nok ikke skride mere.
Det fungerede rigtig fint, og jeg vil gerne pointere, at jeg ikke en eneste gang trådte ned i malerspanden. Og kun trådte på låget en enkelt gang ...
Sidst på dagen var jeg godt mør, og da jeg næste morgen vågnede, føltes det som om min ryg burde udskiftes. Godt nok er det en - for mig - meget uvant øvelse at stå på en stige og male oppe under loftet, men jeg tror dog, at den primære årsag til voldsomme gebrækkelighed var den ufrivillige rutschetur, som - sådan føltes det - momentant låste både tanke og krop.
En tur med Kamelen løsnede lidt op, og så var jeg klar igen. Gemalen mente ikke, at mit arrangement med malerspanden for stigebenet var helt smart, så han udtænkte en løsning med en nogenlunde skridsikker måtte. På den måde burde jeg ikke kunne skride. Til gengæld kunne jeg heller ikke flytte stigen selv, så jeg var afhængig af, at Gemalen cirka hvert tyvende minut hjalp med at flytte stige og måtte. Han løftede stigen, jeg flyttede måtten, og så kom stigen hen på plads.
Dejligt sikkert, totalt besværligt.
Nu er jeg færdig og mangler bare at vaske og oliere gulvet.
Og næste gang Donnaen skal have malet, er hun forhåbentlig flyttet hjemmefra og kan gøre det selv.
16 kommentarer:
Øh, hvis Donnaen ikke har været med til at male nu, så tvivler jeg på at hun kan, selv om hun flytter hjemmefra ;-) af samme grund gav min far mig besked på selv at male skabslåger, væg mv. da jeg var 14 år og ville have ny farve.
Men godt gået af dig - jeg er privilegeret og bor lavt (!) så kan klare loftet med en forlænger på malerrullen. Kh. Birgitte
Donnaen flytter da ikke nogen steder! det har hun det da alt for godt til!
Min "donna" er nu 18årig 3.g'er, og fabler endel om "når jeg flytter ud" , og jeg kan sige dig jeg glæder mig i al hemmelighed..
Men hun måtte også selv male værelset sidst....og bliver påduttet alverdens pligter derhjemme, som "ingen andre" af dem hun kender gør...
Sådan et selvrodende gæsterum har vi også... mystisk..
Hvad lavede Kamelen mens du sådan kom til skade på stiger ?
Stegemüller: Ih tak :-) Om det lige frem er kampånd, ved jeg ikke. En vis portion stædighed måske.
Birgitte: Du har bestemt en pointe dér. Donnaen kan godt male, hvis hun bare ikke skal i højden, for det kan hun ikke lide. I denne omgang burde hun også have været involveret. Det var bare nemmere at gøre det alene (Ja suk, jeg ved det godt. Det lærer man jo ikke af). Jeg kommer ikke til at male lofter i vores nuværende hus. That's for sure.
Monica: Haha, Donnaen opdager først, hvor godt hun har det, når hun ER flyttet ;-) "De andre" har det generelt meget lettere; flere penge og ingen pligter. Måske er det en generel gæsterums-ting? Kamelen var forment adgang, så hun lå ude i gangen og holdt vagt :-)
Sikke en bedrift! Hvad man ikke gør og står igennem for sit afkom!... Men hvor bliver det skønt når alt er færdigt!
Jeg bor i mit lille hus på snart 5. år og truer ofte (mig selv) med at NU skal der altså også males... så sætter jeg mig lige så stille ned, til det går over.
Monster-Mor: Sådan er det jo. Og hellere male end på telt-tur med klassen som fx Øgle-Mor. Det bliver SÅ skønt :-)
Mette: Hehe, vi sætter os også sommetider ned og venter på, at diverse griller skal gå over igen ;-)
Jeg er heller ikke meget for det med stiger mere - det er ikke fordi jeg har højdeskræk, jeg er bare bange for at falde ned :-)
Jeg måtte altså smile lidt, da jeg læste, at du troede, at en malerspand ville kunne forhindre stigeskridning - godt Gemal kunne hjælpe dig sikkert videre ... jeg troede du var meget sikkerhedsorienteret?
Én ting er dog helt sikkert: Du er en meget, meget flink mor :-D
Høj-femmer til dig, Midterfrue ;-) Fedt projekt: "Og sådan lærte Donnaen hvordan moaren gør tingene for hende". (Sjovt nok er det samme lære min banditter får herhjemme. Og det foregår garanteret også sådan i mange andre hjem). Hahahaha. Det glæder mig at dele båd med dig :-)
Ellen: Der er da også stor forskel på at være bange for at falde ned og så på at have højdeskræk, vil jeg mene. Det var en meget stor og tung spand, som jeg regnede med lige ville gøre forskellen på at skride og ikke at skride. Jo, men selv jeg kan tænke "pyt, det går nok". Ja, det synes jeg også :-)
Liv: I en lille båd, der gynger. Eller noget :-)
Uh.. det kunne da være gået grueligt galt. Jeg mindes at vores hønsestige til loftet skred med mig, jeg kom også ned så hurtigt det var muligt, og Allan fik sat nogle gummibånd på stigen, og siden har den ikke rykket sig en tomme. Jeg foretrækker wienerstiger eller fastmonterede stiger, men det er ikke altid en mulighed.
Wow du er sej. Der er blevet spurgt om (af prinsessepigen) værelset kunne blive malet. Det hørte hverken manden eller jeg. Men står det mellem en telttur med en ungernes klasser eller at male værelse.... Ja, så skal vi nok få malet! Glad for der ikke skete dig noget, da stigen gled.
Pia: Det gjorde det heldigvis ikke. Vi prøvede faktisk at stille stigen som wienerstige, men da jeg kom så højt op, at jeg kunne nå, turde jeg ikke alligevel, fordi der ikke var noget stige at holde i (som om det skulle hjælpe, men det gør det i mit hoved).
Mette: Sært så tunghør man kan blive. Haha, I vil også hellere male ;-) Ja, det var godt, den kun gled en lille smule.
Godt du ikke kom galt af sted, og mon ikke Donnaen lærer det en gang med mindre forældreservice breder sig :-)
Lene: Ja, det var godt. Jo, hun lærer det nok. En gang ;-)
En rygudskiftning ville sgu være skønt ind i mellem, især efter en hård arbejdsweekend på bostedet. Godt, min kæreste er byens bedste rygmassør :D
Håber du kunne skaffe dig lidt af den slags også.
- A
Send en kommentar