En hund som Kamelen, der bruger det meste af sin tid på at fise den af på sin madras, skal jo luftes lidt for ikke at gå helt i stå og blive kuglerund.
Altså går vi tur. Hun(d) og jeg.
Morgen, middag og aften. Middagsturen er selvfølgelig i virkeligheden en efter arbejdstid-tur, da jeg desværre ikke har et arbejde med indbygget siesta.
Gemalen er efter sin hofteoperation også begyndt at gå nogle småture med Kamelen, men det er en helt anden historie.
Kamelen kan godt lide at gå tur. Vældig godt. Hvilket betyder, at der er temmelig megen fremdrift i hende. Bortset fra, når der er totalt stop, fordi der skal snuses til et eller andet eller hapses et æble ud af en hæk. Temmelig meget fremdrift betyder, at der sjældent er ret meget slæk i snoren. De to meter er næsten altid strakt næsten ud, og farten er så hurtig som Fruen kan gå. Kamelen kunne godt gå hurtigere, men er som regel klog nok til ikke at forcere ud over min maximale kadence, for så bliver jeg bare sur og stopper op, ind til hun igen afpasser tempoet til mig.
Ikke desto mindre har jeg udviklet en speciel gangart til netop luftning af Kamel. Uden Kamel går jeg relativt almindeligt. Omend med en tendens til at gå som en and på venstre fod ... Men når jeg går med Kamelen går jeg mere tilbagelænet. Som en borgmester i en gammel dansk film. Det eneste, jeg mangler, er cigar og borgmesterkæde.
Det er rimeligvis som en form for modvægt til Kamelens almindelige fremdrift. Den særlige gangart har iøvrigt den fordel, at jeg ikke er så let at rykke ud af balance, hvis og når Kamelen får øje på et kræ - kat, egern, hund - i bevægelse, og hun forsøger at gå fra 5 til 120 km/timen på et splitsekund.
Så vidt så godt. Hvad der slet ikke er godt er, at mit fodtøj ikke er bygget til den særprægede gangart, og jeg således forleden til min store skræk opdagede, at hælen på min højre vandrestøvle var ved at blive slidt helt i stykker.
Jeg opdagede det kun, fordi jeg jokkede i noget, som nogen havde glemt at samle op fra græsplænen, og jeg derfor pludselig var nødt at vende bunden i vejret på støvlerne og rengøre dem med en støvlesålsrengøringsbørste (læs: brugt tandbørste).
Det havde jeg ikke lige forventet. Støvlerne er jo næsten nye, og selv om jeg - har jeg regnet ud - nok har gået cirka 1200 km i dem, synes jeg alligevel, det er træls.
Heldigvis kan støvler forsåles.
Uheldigvis skal det for den slags dyre støvler ske ved, at de formedelst en mindre formue bliver sendt til Tyskland for udskiftning af hele bunden. Den proces vil tage op til tre uger, hvor jeg må nøjes andet fodtøj.
Heldigvis er det ikke regnvejr hele tiden, og så kan jeg gå i almindelige (men dog ret tunge) sko på fortovsturene.
Uheldigvis regner det trods alt en hel del, og skovvejene og -stierne er mange steder ret plørede, og så er jeg nødt til at gå i gummistøvler, hvilket min stakkels gigtbefængte storetå bestemt ikke bryder sig om.
Og uheldigvis er der mere end fjorten dage til, jeg kan regne med at se mine støvler igen.
Jeg er i krise - støvlekrise.
Og selv om der selvfølgelig findes langt alvorligere ting at være i krise over, føles det alligevel lidt slemt.
 |
| Gummistøvler og - argh - overtræksbukser. |
8 kommentarer:
Er helt vild med du sådan har en lufte-hund-gangart:) Jeg har lige bestilt et par støvletter i sølv.... Jo, det kan man godt selvom man er blevet 40 år:) Go' weekend.
Mette: På sin vis lidt blæret, ikk'? Hvor bliver du sej! :-)
Borgmesterkæden bliver nok svær at skaffe, men jeg kommer hjertens gerne med en fed cigar, og så vil jeg meget gerne have lov til at tage et billede af dig i strækmarch med den og hund og speciel gangart :-)
Sikke et billede, jeg fik på nethinden ...
Vi har sådan en næserem til Laika (schæferen). Den bevirker at hun går rigtigt pænt så jeg ikke behøver at gå i tilbagelænet march. Hvis hun trækker, drejer hendes hoved og hun vil hellere se lige ud, så hun går pænt (for det meste). Den kan varmt anbefales.
Irriterende at snart intet kan ordnes i butikkerne herhjemme, men at alt i stedet skal sendes jorden rundt. Det er uholdbart for både køberen og den erhvervsdrivende. Jeg kender desværre alt for godt til reglerne bag det hele, fra min tid i branchen.
Støvlesålsrengøringsbørste... sikken et fint navn. Yes, tænkte jeg, det var måske endelig noget jeg kunne ønske mig ;-)
Sådan en rank holdning er da ikke det værste at få indarbejdet. Her i byen har vi en person, hvor kroppen er vredet skævt, og højre arm er strakt helt ud. Der ser mere ud som det er hunden der går tur med mennesket.
1) Åh men hvad så, hvis Kamelen sådan pludselig stopper op, går du så på halen pga. din fremdrifts-tunede gå-vinkel?
2) Har nu svært ved at tro på at Kamelen kan blive kuglerund?!
3) havde du ikke købt lilla røjsere på et tidspunkt? Eller var det regnjakken? Og hvad farve har din sydvest?
Ellen: Der må vel ligge en del borgmesterkæder rundt omkring i skufferne efter kommunalreformen. Måske kan du skaffe sådan en? Foruden cigaren altså. Derefter vil jeg så overveje - måske - at stille op til fotografering ;-)
Laika: Tak for rådet :-)Sådan en grime med næserem har vi også. Vi har også en sele, hvor trækket sidder foran på brystkassen. Kamelen synes, begge dele er noget værre bras, og hun er sikker på, at vi ikke længere kan lide hende, hvis hun skal have dem på. Faktisk vil hun slet ikke med ud at gå. Så hun har fået at vide, at så længe hun kan nøjes med at gå hurtigt men lade være med at trække, så slipper hun :-)
Pia: Ja, det er ret irriterende. Jeg kunne være gået ned til den lokale hælebar, men resultatet var næppe blevet tilfredsstillende. Altid godt at have noget at skrive på ønskesedlen ;-) Hehe, sådan skulle det nødigt gå for mig. Men som skrevet til Laika har jeg både sele og grime, hvis Kamelen glemmer at tage hensyn :-)
Liv: ad 1) Det er ikke sket endnu, men tanken har strejfet mig ;-) ad 2) Det er jeg sikker på, hun kan. En pænt stor kugle! ad 3) Blå med prikker. De gik i stykker. Lilla jakke og gul sydvest. Meget smart kombination :-D
Send en kommentar