mandag den 27. april 2015

Gul rute


Kamelen var ganske træt i sit hoved og faldt hurtigt omkuld på sin sovepude, da vi kom hjem igår.

For hun havde fået lov at komme med på slots-ophold, og selv om 'slot' nok ikke sagde hende så meget, så var der cirka 100 milliarder andre indtryk, lyde og ikke mindst dufte at forholde sig til.

Og den slag trætter.

Sagen var, at Donnaen var inviteret til konfirmation i det nordsjællandske. Helt derude, hvor S-togene ikke kører, og der er langt til bussen, og hvor det således bliver lidt indviklet at nå frem. Gemalen havde derfor forbarmet sig over sin datter og tilbudt transport. Samtidig foreslog han Fruen, at vi kunne brænde det mini-ophold af, som han havde fået til sin fødselsdag, så vi også kunne få lidt ud af turen.

Som foreslået så gjort.

Vi kørte til Nordsjælland, satte Donnaen af og fortsatte så selv til det midtsjællandske, hvor vi havde fundet et slot (nu omdannet til hotel og konferencecenter), hvor Kamelen var velkommen.

Det med Kamelen var dog ikke blevet noteret, så receptionisten så en anelse desorienteret ud og måtte ringe til sin oldfrue for at høre, om det var i orden at installere os på det reserverede værelse. Det var det, og så slæbte vi pikpak og Kamel tværs gennem slot, op ad trapper og ud i den fjerneste ende af den ene sidefløj.

Så snart vi var indlogerede, skulle vi dog ud igen, for Kamelen havde, gik jeg ud fra, behov for at blive luftet. Da Kamelen er opdraget til ikke at måtte gå på trapper, syntes hun, det var temmelig grænseoverskridende, da hun første gang skulle ned igen. Men ned kom hun, og blev hurtigt så fortrolig med trapperne, at det var temmelig vigtigt at give løs line, hvis man ikke selv var lige så hurtig (og det var man ikke, skulle jeg lige hilse at sige).

Første tur blev dog ganske kort. Jeg havde for lidt tøj på, det regnede, mit fodtøj var også forkert, og så var jeg iøvrigt så kaffetørstig, at vi hurtigt fandt indenfor i varmen igen.

Godt anbragte i pejsestuen fik Gemalen og jeg vores kaffe plus kage og små romkugler, mens Kamelen allernådigst fik lov at flade ud på tæppet. Og med det kaffe- og sukkerboost kunne jeg lige klare at iføre mig dobbelt så meget tøj, de uldne sokker og vandrestøvlerne, og så gik Kamelen og jeg på opdagelse i godsets skov. Vi valgte gul rute. Af den simple grund, at den startede foran slottet.

Og så gik og gik og gik vi. Og blev våde. Og snavsede. Mest Kamelen. Vi gik langt. Og lidt længere endnu. I virkeligheden var turen vist ikke mere end cirka fem kilometer, men med titusind snuseophold undervejs tager det sin tid at gå den distance.

Tidspunktet, hvor vi havde bestilt middagen til, nærmede sig.

Det gjorde slottet derimod overhovedet ikke.

Gemalen sms'ede.

Men sms'er, mig, hund og regnvejr er en rigtig dårlig kombination, så jeg ringede tilbage:

- Hvad vil du?

- Hvor bliver I af? spurgte Gemalen. Klokken er 18:54.

- Vi kommer så hurtigt, vi kan. Den her rute er altså lidt længere, end jeg havde regnet med.

- Hvor er I?

- Det ved jeg ikke, sagde jeg.

- Ved du det ikke?? lød det vantro fra orienteringseksperten, som jeg er gift med.

- Næh. Jo altså, vi er jo på gul rute, så vi er ikke blevet væk, men lige hvor ved jeg da ikke.

- Javel, så tror jeg liiige, jeg går ned og siger, at vi er gerne vil spise lidt senere, sagde Gemalen.

Vel hjemme igen blev Kamelen tørret og fodret af, og så gik vi ned spiste. Og bortset fra at ingen af os brød os om forretten, så var det en ganske udmærket middag.

Kamelen kom på aften-tissetur, og Donnaen, der skulle med sin søster og sine niecer hjem og overnatte, fik en godnat-sms.

Og så gik vi i seng og sov til den lyse morgen.


14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det var godt, at I kom tilbage i god behold. Efter din beskrivelse gætter jeg på, at I har været på Skjoldenæsholm?

Ellen sagde ...

Godt, I ikke for vild - hvornår nåede I tilbage til hotellet? Hvad gjorde vi dog før mobiltelefonernes tid?

Inge sagde ...

Hehe.. Kamelen har da haft en fest.. :-)
Spørger lige som Ellen.. Hvad søren gjorde vi før mobiltelefonernes tid.??

Mette sagde ...

Ih, altså det lyder hyggeligt:) Ikke at du var på langfart på gul rute men alt det andet. Og ja, hip hurra for mobiler med mere;)

Laika sagde ...

Kamelen lyder som en meget velopdragen "slots" hund. Jeg er ikke sikker på at mine hunde ville være så dygtige til at begå sig i sådanne omgivelser :)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Ja, men vi havde heldigvis ikke på noget tidspunkt være i fare for ikke at komme det. Du gætter helt rigtigt :-)

Ellen: Det kan man dårligt med så godt afmærkede ruter. Den gule rute var bare lidt længere, end jeg havde troet. Et kvarters tid senere, cirka. Jeg tror, at vi simpelthen tog det roligt lidt længere :-)

Inge: Det havde hun helt sikkert. Omend jeg på første tur var ret kedelig og ikke lod hende løbe frit :-) Tog det mere roligt er mit bedste bud. Gav hinanden mere line så at sige, før vi blev hys;-) Nu er det jo så nemt at ringe, at man vil vide alting lige nu.

monica sagde ...

... og snip snap snude... hehe

sikke en god kombi ! for alle mand hos fruen :)
sjovt, min gemal har også fået ophold i gave, og vi skal også på slotsophold.. vi vælger dog at lade 70 kg hund blive hjemme :)

monica sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Fruen i Midten sagde ...

Mette: Det var hyggeligt. Faktisk også at være på langfart, for vi var jo ikke ved at blive væk. Men jo, det er rart at have mobilen med, så man kan komme i kontakt med hinanden, hvis underlige ting sker. Det synes Gemalen også, når han en gang i mellem får maskinskade, og jeg må ud og hente ham og hans cykel et sted langt Fanden i vold :-)

Laika: Hehe :-) Ja, måske kunne Kamelen godt oplæres til slotshund. Hun er jo også halvt broholmer, så det ligger måske i generne ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Ja, det var da sjovt. Det er efterhånden ret populært at give den slags som gave. God fornøjelse - uden 70 kilo hund. Det er altså også en voksen størrelse! Vores er jo bare et lille myr på 40-42 kg :-)

@ sagde ...

Gul rute lyder aldeles herlig - ikke mindst for Kamelen. Dejligt med en god sjællands-oplevelse for alle, ikke mindst personalet på slottet, som må være faldet i svime over skøn kamel.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Det var ganske dejligt for os alle :-) Personalet var så vant til hunde, at der ikke blev kigget meget efter Kamelen.

A + K = ♥ sagde ...

Haha, sikke da, godt maden var varda I kom hjem.

- Anne

Fruen i Midten sagde ...

Anne: Gemalen havde jo heldigvis nået at give besked, så der var ingen problemer. Iøvrigt var forretten kold (som den altså skulle være), så en halv times forsinkelse betød i virkeligheden ikke noget :-)