Kamelen skal jo luftes.
Og det bliver hun så.
Vi får gået en del kilometer, hund og jeg.
Men så begyndte det at gøre ondt i min venstre fod.
På den irriterende, generende måde.
Og da jeg hverken havde slået foden, sparket (for hårdt) til nogen eller på anden måde foretaget mig andet end at gå på den, syntes jeg, det var aldeles upassende.
Så jeg bestilte en tid hos lægen og brugte mellemtiden på at eksperimentere med andet fodtøj. Det hjalp lidt, men ikke meget, og i stedet kompenserede jeg så meget, at jeg fik ondt i resten af foden, i benet og knæet og helt op i balden.
Jeg googlede også lidt. Og selv om man aldrig, aldrig skal google dårligdomme, det ved enhver, så er det jo svært at lade være.
Resultatet var da også bare, at jeg oven i at have gement ondt i foden, nu også kunne bruge krudt på at spekulere over, hvilken af indtil flere alarmerende sygdomme, jeg kunne være angrebet af.
Lægen kunne dog hurtigt sætte en kæp i hjulet på det begyndende selvsving, idet han ret omgående konstaterede, at det da bare var slidgigt.
Han sagde ikke 'bare'. Til gengæld sagde han, at der bare ikke rigtigt var noget at gøre ved det. Med mindre det bliver rigtig slemt. Det behøver det slet ikke at blive. Og det gør det ikke. Blev der sagt.
Men man skal gå i fornuftigt fodtøj.
Høje hæle er et overstået kapitel. Og de flade sko skal have en rimelig hård og ufleksibel sål. Sagde lægen og krøllede min ene sko sammen.
Hermed er min skobeholdning nok reduceret med 90 procent ...
Selv om jeg kun sjældent går i rigtige damesko med (halv)høje hæle, er jeg alligevel lidt ked af, at jeg ikke mere selv kan bestemme, om det er det, jeg vil.
At blive frataget sine valgmuligheder er overhovedet ikke sjovt.
Det er heller ikke særlig morsomt at få at vide, at man lider af slitage.
Det er surt at blive gråhåret. Og træls at skulle bruge briller. Men at enkeltkomponenterne i kropsdelene er begyndt at være så slidte, at slidgigt og slitage hæftes på dem, er generelt nedslående.
Affældigheden truer.
Det mukkede Fruen derfor en del over, men heldigvis forsvandt hele weekenden ikke i bare dårligdom og mukkeri.
For Ellen og John lagde vejen forbi til en kopkaf og et par timers sludder. Det var selvfølgelig smadderhyggeligt og lige det, der skulle til for at give humøret et boost.
Så nu tænker jeg, at jeg har alle tiders gode undskyldning for at bruge min ikke-eksisterende formue på en masse nye sko.
14 kommentarer:
Slidgigt er noget møg at trække rundt med. Som gammel danser og gymnast har mange led i min krop haft synlige og mærkbare slidskader siden jeg var sidst i 20-erne..
De høje hæle er nu ikke smidt ud, jeg vælger bare meget omhyggeligt hvornår jeg skal have dem på, og så må jeg lever med at kroppen skaber jeg nogle dage. :-)
Det er aldrig rart med skavanker, men vi må leve med dem - og et godt påskud for at få nye sko - og støvler - er slet ikke så tosset :-)
Inge: Uf, siden i sidst-tyverne lyder ikke rart! Nej, de bliver nok heller ikke smidt ud, men forsøgt brugt. Så skal det vise sig, hvad jeg kan holde til.
Randi: Ja, det må vi jo. Og gode undskyldninger eller påskud er altid fine at ha' :-)
Tak for søde ord, men resten af indlægget var da ikke særlig rar læsning! Slidgigt, øv altså!
Nej, det er aldrig rart ikke selv at have truffet et hvilket som helst valg. Du må gemme stiletterne til livets helt store fester og så krybe i de flade resten af tiden.
Men at have fået en aldeles brugbar undskyldning for nyindkøb er vel trods alt ikke så tosset endda? :-)
Ah, træls med gigten men fedt du kan købe nye sko:) Du har helt ret, at intet er så skidt det ikke er godt for noget:)
Ellen: Selv tak :-) Ja, det er da øv. Ja, de må gemmes, og så må det afprøves, hvad der kan lade sig gøre. Ellers må jeg finde nogle (næsten) flade festsko. Nej, slet ikke tosset :-)
Mette: Ja, træls. Omend i småtingsafdelingen i forhold til, hvad du slås med. Ganske sundt lige at blive mindet om det ... Og så ellers på skojagt :-)
Ikke kaste alle stilettene da. Det er fint å ha "sitte og være flott"-sko i bakhånden.
Men det er noe herk, med slitasje og gikt OG å ikke kunne velge sko, helt fritt.
Klem fra en som heller ikke kan velge sko helt fritt :)
Jeg har let slidgigt i både knæ og hofter, men efter jeg begyndte på LCHF og ikke længere indtager sukker og stivelse, så er mine smerter så godt som forsvundet.
Ganske uvidenskabeligt men alligevel værd at bemærke, synes jeg :)
Mormor: Haha, du får mig til at tænke på billeder med kongefamilier og statsoverhoveder, hvor damerne sidder og er fine med flotte stiletter. Den slags billeder bliver der nok aldrig taget af mig. Men selvfølgelig ryger de gamle da ikke ud. Men nye bliver der næppe købt. Øv, er dine fødder også slidte? Klem tilbage :-)
Mette: Interessant og absolut værd at bemærke!! Gemalen har også slidgigt, og selv om vi nok aldrig bliver helt sukker- og stivelsesfrie, kunne vi da udmærket prøve at skære forbruget ned. Det ville vi - på alle måder - kun have godt af. Tak for info :-)
For nogle år siden, fik jeg ballade med min ene fod og fik at vide at jeg altid skulle bruge indlæg og aldrig fodtøj med hæl. Så det er kun ved helt specielle lejligheder, de bliver taget på, og kun når jrg skal sidde mere end gå og stå. Det flade fodtøj kan jeg godt vænne mig til, men der er ikke meget, hvor der er plads til indlæg i, og slet ikke, hvis det skal se bare lidt fikst ud. Jeg elsket at gå på bare fødder og strømpesokker, men øv... Selv mine sutsko skal have indlæg. Så jo, det er surt at blive frataget disse valg.
Hvad?!?!
Jeg ville klart bede om en 'second opinion'. Slidgigt er jo kun noget virkelig, virkelig gamle mennesker får! Eller noget.
Nåmn. Hvad så med kamelen. Hun går vel mere end dig. Men er det anderledes fordi hun fordeler det ud på 4 poter?
Jeg kan høre skohandlerne stå og klappe i deres små glade hænder. Men de skal arbejde for pengene. God rådgivning så slitagen ikke kan mærkes i nye sko. Det må være kravet i bytte for ussel mammon.
Pia: Selv sutsko med indlæg! Ja, det er surt. Og jeg kan sagtens forestille mig, at fiksheden er svær at bevare, når man både skal have flade sko og plads til indlæg. Men ud af dine blogindlæg kan jeg læse, at du jo heldigvis stadig kan gå langt (i flade sko med indlæg), og hellere det end at se smart ud. Hvis man skulle vælge, altså :-)
Liv: Jamen, jeg må jo bare konstatere, at jeg er et gammelt skrog! Kamelen derimod er ikke gammel. Som i overhovedet slet ikke. Ja, jeg håber, jeg kan finde en skohandler, der kan få armene ned og rent faktisk rådgive ordentligt. Måske nede på torvet? Jeg har ikke lige fået lagt en specialskomager ind i budgettet.
@midterfrue: jeg tænker også torvet ;-)
Liv: Nemlig, så bliver det dem, jeg prøver først :-)
Send en kommentar