Vi ankom til sommerhuset i Rørvig i tørvejr.
Ja, kronologien halter lidt pt. Jeg ved det. Bare ærgerligt ...
Der gik et par timer, og så begyndte det at regne. Og det blev det ved med, sådan mere eller mindre, i halvandet døgn. Hvis nogen skulle have glemt det, så var der faktisk sådan en weekend i juli, og det var lige præcis den weekend, hvor vi landede i sommerhus.
Kamelen skulle luftes alligevel.
Og heldigvis havde vi udstyret i orden.
Paraplyer, regnjakker og gummistøvler i rå mængder var blevet sat i stakke sammen med den øvrige bagage. Gemalen tog sig til hovedet, men pakkede det pænt ned, da det jo normalt er det, der gør, at vi lige præcis ikke får regnvejr. Lidt overtroisk må man gerne være.
Det virkede så ikke denne gang, og jeg hev regnjakke og gummistøvler på.
Og så gik vi tur. Kamelen og jeg.
Ned til vandet. Isefjorden.
Det var første gang, Kamelen mødte så meget vand. Hun(d) er kun vant til pytter, bække og grøfter. Det var tydeligvis et sært fænomen. Men ikke noget, der var grund til at kaste sig hovedløst ud i. Det var meget, meget mere interessant at rende rundt og rode i den opskyllede tang, der var fyldt med halv- og heldøde vandmænd, ditto krabber og andre spændende ting ...
Så der gik vi og svuppede rundt. Og det var egentlig vældig fint. Indtil jeg begyndte at mærke en kedelig fornemmelse af fugt omkring mine tæer i den ene støvle. Bare en lille smule. Men som ikke skyldtes - var jeg overbevist om - at jeg hjemmefra havde stukket en våd sok i gummistøvlen.
Lidt foruroligende. Og måtte straks undersøges nærmere. Så ud i vandet og stå lidt. Kamelen foretrak at blive på land.
Og så var der hul i mine fine støvler!!
Altså bare den ene, men det var da også én for meget. Stort set helt nye, og så havde jeg allerede ødelagt dem. Øv.
Vel hjemme igen undersøgte jeg støvlen uden at finde hul nogen steder. Til sidst kunne jeg dog godt se, at der var en svejsning, der gabte mikroskopisk. Jeg overvejede lidt at hælde vand i støvlen for at finde ud af, om jeg havde ret, men gad alligevel ikke.
Og så blev det tørvejr.
Faktisk blev det så tørt, at selv vandet i vandhanerne forsvandt ...
En venlig nabo kunne dog fortælle Gemalen, at det behøvede han ikke hidse sig op over, for det skete jævnligt i det område. Det skulle nok komme igen. Hvilket det også gjorde, og Fruen fik sit bad.
Og alt var såre vel. Og solen skinnede. Og det blev den ved med. Lige indtil forleden dag, hvor en eller anden over-ivrig vejrgud fik rykket lidt rigeligt i håndtagene, så vi pludselig fik efterår fra den ene dag til den anden.
Hvorfor jeg var nødt til at udskifte sandalerne med gummistøvler.
Og kom i tanke om, at de jo ikke er helt tætte.
Noget må gøres.
Noget må gøres.
Snart.
 |
| Det der vand er lidt sært ... |
16 kommentarer:
For lidt og for meget fordærver alt :-)
Støvlerne må byttes, nye gummistøvler skal ikke være utætte.
Randi: Det er jo netop det ;-) Ja, de skal byttes. Jo før jo bedre.
Afsted til der hvor du købte dem, det er en bytter. :-)
Har lige siddet og læst det sidste have års blogge. Hold op hvor er de underholdende. Super sjove :-)
Det er lige før sandaler er bedre end hullede støvler, men i disse regntider er ingen støvler tætte, med mindre regnbukserne er trukket ud over - men de er de så også :-)
Åh altså du kjære midterfrue. Stort smækkys til dig for dette vandvittige indlæg (i bogstavelig forstand). Synes du skal beholde røjserne. Det er da for sjovt. Nåmn. Skal vi snart vise kamelen en sø?
Nu ved jeg det! Altså hvad der er sket med dine gummistøvler! Jeg var overfladisk gennem hele din blog, så langt tilbage som købet af dine gummistøvler, uden at kunne finde ud af, hvad der var sket.
Det er altså øv, rigtig meget øv. Jeg kan godt se, at Gaffatape heller ikke vil gøre sig på lilla gummistøvler med så vidt jeg kan se hvide prikker. Rigtig træls, for at sige (skrive) det mildt.
Det er måske alligevel det smarteste at købe sig nogle tykke bondegummistøvler.
Jeg købte også et par rigtig smarte, blomstrede til sverigeshytten, men de sprang hurtigt læk. Desværre ikke så hurtigt, at jeg ville have kunnet bytte dem, men for hurtigt alligevel, hvorimod de traditionelle, som min far i sin tid satte derop, og som John nu bruger, åbenbart holder evigt ...
Inge: Ja. Skal nok. Skal bare lige finde ud af, hvordan man gør. Det er noget med at maile billeder og hvad ved jeg (Zalando).
Laika: Tak :-)
Pia: Med sandaler har man i hvert fald ingen forhåbninger om tørre fødder :-)
Liv: Hæhæ, tak :-D Nej, jeg har ikke plads til fejlkøb og defekte genstande. Ja, vi skal da så!
Annette: Hmm, jeg kommenterede vist hos dig, mens dette indlæg var i støbeskeen, så du ingen mulighed havde for at se, hvad jeg mente. Gaffatape kan være meget godt, men nye gummistøvler skal altså være tætte, så de må retur.
Ellen: Du har sikkert ret. Men de grønne grosser Landbesitzer-støvler er bare så tunge, at jeg bliver helt træt bare ved tanken om at skulle lufte hund i dem. (Tænk som stor skolepige kunne jeg løbe (langt) i sådanne støvler).
men tænk på at du får gode benmuskler med de grønne landmandsstøvler :-)
Lene: Jah måske. Det er lidt en balance, for det kan være, at jeg frivilligt går længere, hvis mine støvler ikke er så tunge ;-)
Mine sommerheimgummistøvler lekker pittelitt. Så jeg trekker en plastpose utenpå sokken og holder foten tørr. Men der skal kjøpes nye :)Bare et lite pip fra nord sammen med en mormorklem :)
Mormor: En plasticpose er kun en nødløsning. Du må ud og finde nye. Dejligt med mormor-pip og -klem - sendes retur :-)
Øv våd sok er ikke rart, jeg vil også hellere have sandaler på. ;-D
Rejen: Sandaler (og sandalvejr) er absolut at foretrække :-)
Send en kommentar