torsdag den 3. juli 2014

Ting jeg ikke forstår på en torsdag III


På sådan en grå, regnfuld, halvkold og temmelig kedelig første torsdag i juli er det ret nærliggende at undre sig over, hvor i al verden sommervejret lige blev af? Nu har det været dejligt vejr så længe, så hvorfor kunne det ikke også lige opføre sig pænt i denne uge, hvor Donnaen skal opholde sig udendørs det meste af tiden??

Men desuden funderer jeg over

* Hvordan i alverden jeg kan kigge på min mail og tænke 'Ih, post! - Hvad mon det er?', når jeg cirka 27 sekunder tidligere selv har aftalt med nogen, at han/hun skulle maile mig et bilag?

* Hvorfor alle andre (som i ALLE ANDRE) tror, at skraldeposer selv hopper ud i skraldespanden?


* Hvorfor man ikke kan google sig til svar på alting? Kan for eksempel slet ikke forstå, at 'krapyl med lange antenner' (mere herom en anden gang) ikke giver det ønskede resultat i første hug. Også ret overrasket over, at der ved selvsamme søgning kom et hit på Hverdagens Surdej. Det havde jeg ikke lige forventet ...

* Hvordan det er gået til, at Donnaen pludselig er så stor, at hun begynder at bruge ting fra min garderobe? Først var det min cowboy-jakke, i dag er det mine løbebukser (som jeg ganske vist ikke selv slider ret meget på). Hvad bliver mon det næste? Og skal jeg i virkeligheden meget hellere være små-smigret end små-irriteret?

* Hvordan det lige gik til, at en sekretær glemte at trykke på den rigtige knap, da Gemalen mødte ind til tjek af pacemaker og diverse hjerterytmer på Skejby i formiddags, så han fik lov til at sidde og blomstre i næsten tre timer i stedet for at komme til med det samme?


Nå men. Gemalen er vel hjemme igen. Ikke meget klogere. Men nu ved han i det mindste, hvordan han skal gøre sekretæren begribeligt, at han altså er kommet, når han skal derind igen på mandag.




13 kommentarer:

Mette sagde ...

Altså dine ting du ikke forstår på en torsdag er sjove:) Krapyl med antenner, var det det?? Jamen det glæder jeg mig til at høre mere om:)

Inge sagde ...

Ja du skal helt sikkert være smigret over at Donnaen låner i dit skab, irritationen kommer helt af sig selv, når du kun ser din yndlings bluse hver gang den skal vaskes.. :-)

Ellen sagde ...

Hehe til Inges kommentar :-)
Jeg kan godt forstå, at du ikke forstår visse ting. Jeg kan heller ikke svare dig på ret mange af dem, desværre ...

Anonym sagde ...

De eneste af mine personlige ejendele, mine børn plejede at "låne, var mine træsko - men det holdt hurtigt op - de (træskoene) blev for små :-) og så min cykel :-) Det er så dejligt at have sønner :-)

@ sagde ...

Utrolig tålmodig gemal. Allerede efter 20 min havde jeg henvendt mig for at spørge hvor lang forsinkelse de havde ... men ok. Jeg er pænt utålmodig.
Resten ... undrer mig også!

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Tak :-) Må se at få skrevet lidt om det der krapyl.

Inge: Altid rart med klar besked ;-D

Ellen: Ja hehe, men klar besked er jo god besked ;-) Kan du ikke, det havde jeg ellers håbet ...

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Jah, kan godt se, at situationen straks havde set lidt 'anderledes' ude, hvis dine sønner havde haft for vane at gå på rov i dit garderobeskab ;-)

Liv: For tålmodig hvis du spørger mig, men han misforstod vist konceptet, da han ankom og fik det indtryk, at han slet ikke havde en tid, men måtte vente på 'et hul' i tidsplanen. Nå øv, ville ellers godt have en forklaring ;-)

NonnasBlog sagde ...

Ja, der er mange ting at undre sig over. Nogle ting er naturligvis mere irriterende end andre, fx med Gemalens ventetid! Den med Hverdagens surdej i forbindelse med krapyl med antenner ville jeg godt nok også undre mig over :-)! God weekend!

Anonym sagde ...

det krapyl glæder jeg mig til at høre mere om, undrer mig også ,hvorfor skraldespanden ikke er udstyret med ben så den selv kan smutte ud i den store affaldsspand .....

Pia sagde ...

En ting kan jeg i hvert fald hjælpe dig med., nemlig sommervejrer. Kom til Lolland her findes kun det vand der er lilbage i hanerne og i havet. Vi venter stadig på regn, bare stille regn. Når det endelig en dag kommer, holder det sikkert ikke op igen. Man taler tørkeramt her på egnen.

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Det der med et hit på Hverdagens surdej var altså også virkelig sært, men Øglemor må jo nok have skrevet et indlæg, hvori både 'krapyl' og 'antenner' indgik? Tak og god mandag til dig :-)

Jonna: Krapyl-historien er hermed skrevet. Det ville bare være vildt smart med en skraldepose på ben ;-)

Pia: Har I ikke fået vand endnu?!? Prognosen for lørdagsregnen pegende da ellers direkte mod Lolland/Falster. Nu har det igen regnet her, men det har I måske heller ikke haft fornøjelse af?

Øglemor sagde ...

Haha, hvor underligt er det lige, at jeg dukker op i dén søgning. Har godt nok to krapyl herhjemme, men sidst jeg tjekkede, havde de ikke antenner :-D

Fruen i Midten sagde ...

Øglemor: Ja, ret mystisk synes jeg også. Ganske vist har du to reptiler, men jeg synes altså ikke, de er at sammenligne med krapyl :-)