Og meget, meget fornuftige sandaler

Lørdag stod på konfirmation i det nordsjællandske.

Søde tvillingepiger. Donnaens niecer.

Vi var indbudt til klokken 16, men var også meget velkomne i kirken klokken 12.

Det kunne vi ikke nå, da Kamelen først kunne afleveres i hundepension klokken 10. Men da vi alligevel skulle køre i to biler for at kunne levere den ene til en køber i næsten samme område, blev løsningen, at Donnaen og Gemalen drog afsted tidligt for at nå med i kirken, mens jeg blev hjemme for at tage mig af Kamelen og først køre senere.

Det mest spændende ved den ordning var, om jeg kunne få Kamelen ind i bilen.

For ny bil var blevet klargjort. Nyt bur indkøbt, samlet og installeret. Kamelen havde afprøvet buret, men var ikke ovenud begejstret. Problemet var bare, at hvis hun ikke ville ind i buret i bilen, så kunne jeg nok ikke selv få buret ud, og så ville jeg jo stå der med fletningerne i postkassen, mens Gemalen var over alle bjerge.

Heldigvis viste Kamelen sig fra sin mest samarbejdsvillige side. Hun gik pænt ind i buret, pænt ud igen, og hun lod sig villigt bortføre langt ud på en mark af en ung pige og fulgte dermed ikke rigtigt med til, at jeg kørte igen. Uden hende.

Så var det bare med selv at blive klar og komme afsted. Iført - syntes jeg selv - ganske nydelig kjole. Nylonstrømper til at dække aspargesblege ben og blåt mærke. Og meget, meget fornuftige sandaler, da jeg bare ikke kan køre bil i høje hæle. Slet ikke så langt. Og slet ikke i ny bil. Hvilket gav anledning til mindre krise, da jeg nåede Sorø og havde behov for et pitstop. For én ting er at sidde og køre for sig selv i nydelig kjole, nylonstrømper og meget, meget fornuftige sandaler. Noget andet er at bevæge sig ud i det offentlige rum iført nydelig kjole, nylonstrømper og meget, meget fornuftige sandaler ...

Næste krise indtraf, da jeg tre minutter i aftalt tid nåede frem til Rungsted Kyst og måtte hoppe ud af bilen og iført nydelig kjole, nylonstrømper og meget, meget fornuftige sandaler hilse pænt på helt igennem nydeligt ægtepar, som skulle overtage Gemalens bil. De tog det dog pænt, og Gemalen var heldigvis næsten færdig med sin gennemgang af bilen, så jeg slap for at skulle stå ret længe og smalltalke iført nydelig kjole, nylonstrømper og meget, meget fornuftige sandaler.

Og så tog vi til konfirmation, og jeg fik nogle knapt så fornuftige sko på. Hvorefter det viste sig, at pakkeoppakning og indtagelse af velkomstdrink skulle foregå i haven, hvor det helt klart havde været nemmere at klare sig i meget, meget fornuftige sandaler fremfor høje hæle. Noget der også gjorde sig gældende, da Fruen var nødt til at begive sig ud i hestestalden og ind i en af boxene for at kigge på nuttede kattekillinger.

Men de næste tre-fire timer, hvor vi iøvrigt sad ned det meste af tiden, var det faktisk ok med høje hæle. Og så tog vi hjem, og da Gemalen kørte, kunne jeg tage skoene helt af og bare sidde og vrikke med tæerne.